Denne artikel blev oprindeligt udgivet 10. september 2021.
De sociale medier er blevet en integreret del af vores hverdag. Og det er ikke kun til deling af sjove kattevideoer, fastelavnbilleder af børnene og ferieblær fra strandkanten.
Især LinkedIn og Twitter er en del af den professionelle hverdag, også for forskere.
– Mange forskere bruger i dag sociale medier som et arbejdsredskab, både til forskningsformidling, men i høj grad også til at netværke og ideudvikle, siger Mike Young, som blandt andet rådgiver og undervisere forskere i, hvordan de kan bruge og kommunikere på sociale medier.
Han står bag det såkaldte TwiLi-indeks, som rangerer forskere efter, hvor stor impact de har på de sociale medier Twitter og LinkedIn.
Den nyeste opgørelse er netop blev offentliggjort, og den viser de 100 danske forskere, der klarer sig bedst på de to sociale medier.
And the winner is …
På førstepladsen ligger professor i Psykologi på Aalborg Universitet, Svend Brinkmann.
– Det er da lidt sjovt. Og overraskende, fordi Twitter og LinkedIn er de to sociale medier ud af fire, jeg er på, som jeg nok bruger mindst, siger han til Science Report.
– LinkedIn bruger jeg primært, når jeg udgiver en bog eller får en forskningsbevilling. Twitter bruger jeg lidt oftere, men jeg er ikke en rigtig ”tweeter”. Jeg bruger mest tid på Facebook – og også Instagram, som min datter for nylig har introduceret mig til.
Hvordan ser du på din tilstedeværelse på sociale medier – har du f.eks. en SoMe-strategi?
– Ja, det har jeg nok implicit. Efter jeg har fået mange følgere, er jeg eksempelvis holdt op med at skrive om navngivne personer – medmindre det er statsministeren eller USA’s præsident eller den slags offentlige personer.
Han fortsætter:
– Jeg forsøger mere at gå efter tendenser, diskurser eller en bestemt retorik. Man kan godt sætte sådan nogle forargelseslaviner i gang, som går ud over andre. Det har jeg selv været genstand for, og det er meget ubehageligt. Så det tænker jeg meget over.
Både privat og fagligt
Svend Brinkmann bruger sociale medier både som fagperson og som privatperson.
– Som fagperson kommenterer jeg på, hvad der sker i vores tid og vores liv, men jeg udtrykker også holdninger som privatperson, hvor jeg ikke har et videnskabeligt standpunkt, men udtaler mig som borger i et demokratisk samfund, siger han og fortsætter:
– Jeg prøver at være en offentlig intellektuel. Det er måske et lidt højtravende eller prætentiøst begreb, men det betyder, at jeg tager mig den frihed ikke kun at udtale mig snævert ud fra mit fags perspektiv.
Og så laver han ”sjov”, som han selv udtrykker det.
– Jeg tror meget på, at latteren åbner hovedet, så fornuften kan slippe ind, som den italienske dramatiker Dario Fo sagde.
Hvis han selv skal gætte på, hvorfor han har så relativt mange følgere på de sociale medier, er det netop fordi, han ofte laver lidt morsomme og satiriske indlæg.
– Jeg får da indimellem også de her kommentarer med: Nå, hr. psykologiprofessor, hvad ved du egentlig om politik? Så bruger jeg altid tid på at svare tilbage og forklare, at det ikke er i kraft af min faglighed, at jeg skriver det her, men i kraft af min personlige holdning. Det er vigtigt for mig at være tydelig omkring – selv om der ikke altid er det skarpe skel.
’Science Kardashian’ vs. god formidler
Det er tredje gang Mike Young laver TwiLi-indekset. Ideen fik han dog helt tilbage i 2014.
Her lavede den britiske forsker Neil Hall det såkaldte Kardashian-index for at vise kontrasten mellem et højt antal følgere på Twitter og antallet af citationer af forskeren publikationer.
Han mente, at nogle forskere med mange følgere – ligesom reality-kendis og serie-iværksætter Kim Kardashian – var kendte kun for at være kendte. De var ”Science Kardashians”.
– Det var en måde at gøre lidt grin med forskere, som var succesfulde på sociale medier. Jeg syntes, det skabte en form for afstand mellem det, at være en god forsker og så samtidig også være en god formidler, siger Mike Young.
For tre år siden gjorde han så alvor af ideen og lavede TwiLi-indekset.
– Jeg synes, der manglede en måde hvorpå, forskere på en venlig og lidt sjov måde kunne konkurrere om at have mange følgere på sociale medier – men samtidig også at understøtte god forskningskommunikation og sætte fokus på kommunikation mellem forskere og offentligheden som en god ting.
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
