KU skal afskedige 17 på grund af eksterne bevillinger

– Vi er offer for vores egen succes, siger Svend Christensen, der er institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Instituttet skal nedlægge 13 videnskabelige og fire tekniske stillinger. Det svarer til cirka 10 procent af den faste medarbejderstab. Det skriver Uniavisen.

De berørte får besked den 12. november. En af hovedårsagerne til nedskæringerne er, at de private fonde, der støtter forskning enten slet ikke – eller kun i et meget begrænset omfang – betaler de følgeomkostninger, der er forbundet med at drive forskningsprojekter, også kaldet overhead. Et mindre optag af ph.d.-studerende og de af regeringen besluttede beskæringer på bachelor- og kandidatuddannelserne har også en del af skylden.

– Vi er meget tæt på helt at måtte sige nej til flere eksterne midler, og jeg er allerede begyndt at stoppe forskere, der søger om penge uden at få overhead med. Det er jeg nødt til, da vi ikke kan medfinansiere mere, siger institutleder Svend Christensen.

Overhead er et begreb, der dækker over udgifter til instumenter, drift og administation, der ud over lønnen til forskerne, skal betales for at bedrive forskning, forklarer han.

Institut for Plante- og Miljøvidenskab har en omsætning på cirka 300 millioner kroner fordelt på mere end 300 forskningsprojekter, 80 kurser og 150 ph.d.-studerende.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet, også kaldet SCIENCE, har lavet en beregning der viser, at hver gang de på fakultetet modtager 1 krone i støtte, koster det 87 øre i følgeomkostninger. Det vil altså sige en overhead på 87 procent.

De offentlige fonde betaler 44 procent oveni forskningsmidlerne til overhead, og betaler derfor næsten halvdelen af følgeomkostningerne. Men instituttet får 60-65 procent af deres forskningsmidler fra private fonde. Og problemet er, at de private fonde maksimalt betaler 15 procent til overhead, og ofte slet ingenting. Således er der et godt stykke vej før end alle omkostningerne til overhead er dækket ind, hvilket gør at instituttet selv må punge ud, og det ruinerer instituttet.

– Vi forsøger at komme i dialog med fondene om, hvad det reelt koster at gennemføre et forskningsprojekt, og vi fornemmer også en større vilje til at betale, men de vil have udspecificeret udgifterne, og det kræver mere administation, siger institutleder Svend Christensen.

Instituttet for Plante- og Miljøvidenskab er ikke alene med problemet. Tidligere på året fortalte vi at Niels Bohr Instituttet stod i samme situation, hvor de måtte fyre 7 fuldtidsmedarbejdere.

Færre Ph.d.-studerende koster også

De store offentlige forskningsfonde opstiller strenge betingelser for finansering af ph.d.-stipendiater og derfor må instituttet selv finansiere en del af udgifterne, forklarer Svend Christensen. Det har resulteret i, at mange af forskerne på instituttet i stedet ansætter postdoc’ere. Konsekvensen er, at instituttet bliver tildelt færre penge, da den interne fordeling af basismidlerne på fakultetet er koblet sammen med hvor mange ph.d.’er det enkelte institut optager. Tallet er faldet fra 50 til lige knap 30 årligt på Instituttet for Plante- og Miljøvidenskab.

Beskåret uddannelse har også konsekvenser

Optaget på kandidatuddannelsen biologi-bioteknologi er blevet kraftigt reduceret og det resulterer i yderligere besparelser på instituttet. Både på grund af dimensioneringen, der blev indført i 2015, og fordi regeringen i august i år besluttede, at der skal skæres 1000 til 1200 engelsksprogede studiepladser, hvilket har medført at 100 af fakultetets studiepladser skal nedlægges.