Københavns Universitet kan inden længe slå dørene op til et nyt internationalt forskningscenter, der skal skabe topforskning i hudens immunforsvar og dens sygdomme. Centeret er sat i verden på grund af en bevilling fra Leo Fondet på 400 mio. kroner, og det er ambitionen, at centeret vil samle de førende danske og internationale forskere i hudsygdomme.
Centret, der har fået navnet LEO Foundation Skin Immunology Research Center, får hovedkvarter på 12. sal i Mærsk Tårnet på Københavns Universitet, hvorfra forskere vil arbejde tæt sammen med andre danske og internationale forskningsmiljøer og hospitaler.
– Det er et stort privilegium for dansk forskning, at vi snart kan slå dørene op til vores nye center, siger dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Ulla Wewer, og fortsætter;
– Vores stærke forskningsmiljøer i en af verdens førende forskningsregioner – Greater Copenhagen – giver os en unik mulighed for at sætte dansk forskning inden for immunologi, hud og hudsygdomme på verdenskortet. Hudsygdomme udgør et mærkbart problem for mange mennesker i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at vi bidrager til at styrke vores samlede viden om disse sygdomme.
Danmark skal således være et internationalt epicenter for forskning i hudsygdomme, og centerets forskere vil samarbejde tæt med de førende nationale og internationale forskere på universiteter og hospitaler.
I det tværdisciplinære samarbejde vil forskerne gøre brug af Big Data og højtspecialiseret protemics-forskning til at kortlægge og analysere proteinerne i huden. Det vil give ny indsigt i sygdomsmekanismer ved hudsygdomme og skabe mulighed for nye diagnostiske tilgange og lægemidler.
Ny uddelingsstrategi
Bevillingen fra Leo Fondet, som er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, kommer i forlængelse af, at Leo Fondet for nylig har revideret sin uddelingsstrategi.
Det fortæller administrerende direktør i Leo Fondet, Jesper Mailind:
– Vi har for nylig revideret vores strategi, så vi fremover vil lave større og længerevarende uddelinger, fordi det giver bedre resultater. Derfor er centeret også et udtryk for, at vi ønsker at støtte den bedste forskning inden for hud og hudsygdomme. Det er afgørende for os at støtte projekter, der ultimativt giver patienter bedre behandlinger, siger han.
Det er Københavns Universitet, der har ansøgt om bevillingen til forskningscenteret, og det er samtidig også KU, der vælger, hvilke områder, der skal forfølges, inden for det her felt, fortæller Jesper Mailind, og siger i den forlængelse, at;
– Idet bevillingen er på 400 mio. kroner og gives over en 10årig periode, kan Københavns Universitet både ansætte de bedste forskere og samtidig være sikret, at forskerne får den nødvendige arbejdsro.
Fonden er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde og har en finansiel formue på ca. 18 mia. kroner.
Leo Fondet deler penge ud til international forsknings inden for medicin, kemi og farmaci – med fokus på hud og hudsygdomme.
Hud er underprioriteret
Forskning i hudsygdomme har traditionelt været lavere prioriteret sammenlignet med andre sygdomsområder i den sundhedsvidenskabelige forskning, forklarer Jesper Mailind.
– Danmark ligger allerede pænt fremme internationalt, når det drejer som om forskning inden for hudsygdomme. Men hudsygdomme er også et område, der ikke har fået det samme fokus, som en række mere eksponerede områder, har. Det håber vi, at den her bevilling vil ændre på, siger Jesper Mailind.
På verdensplan lider hver fjerde person på et givent tidspunkt af en hudsygdom, og mange af de sygdomme kan ikke behandles på tilfredsstillende vis i dag, forklarer Jesper Mailind, og siger i den sammenhæng;
– Vi er derfor nødt til at løfte barren inden for forskning i hudsygdomme.
Huden har stor betydning i sygdomssammenhænge, da huden er menneskets største organ og beskytter os mod bakterier, vira og kemiske stoffer. Populært sagt fungerer huden derfor som et skjold og som immunsystemets forlængede arm.
Det nye forskningscenter skal bidrage til ny viden om huden og udvikling af behandlinger, der kan styrke immunforsvarets kamp mod nogen af de flere end 3.000 kendte hudsygdomme.
– Nogle gange fejler immunsystemet og angriber vores egen organisme. Det kan resultere i autoimmune sygdomme. For at kunne forbedre vores sygdomsforståelse og skabe bedre behandlingsformer er det meget afgørende, at vi øger vores viden om hudens komplekse funktioner og cellulære og molekylære sammensætning. Den forskning kan vi nu sætte fart på i det nye center, og vi håber det med tiden kommer til at få afgørende betydning for rigtig mange mennesker over hele verden, siger professor, Niels Ødum fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, der skal lede centret i den første periode.
Indvielsen af centret markeres ved en festlighed mandag den 25. februar 2019 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Læs mere på www.sic.ku.dk eller se denne video, hvis du vil vide mere om centeret:
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























