I næsten to år har professor Jens D. Mikkelsen fra Københavns Universitet arbejdet på at søsætte Danmarks første uddannelse i neurovidenskab. Nu bliver uddannelsen en realitet takket være en bevilling fra Lundbeckfonden på 15 mio. kroner, der bliver uddelt over de næste fem år.
Allerede til september er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på KU klar til at tage imod de første studerende på uddannelsen, der er den første af sin slags i Danmark.
Den får til huse på Institut for Neurovidenskab og har allerede tiltrukket dygtige og engagerede studerende, der har en biologisk, medicinsk eller biokemisk bacheloruddannelse fra ind- og udland, oplyser Københavns Universitet.
– Der har længe været et ønske om at kunne tilbyde bachelorstuderende forskningsbaseret undervisning i hjernen; lige fra molekylære aspekter på cellulært niveau til netværk og adfærd, siger studieleder og professor Jens D. Mikkelsen fra Institut for Neurovidenskab til Science Report, og fortsætter;
– I Danmark er forskning i neurovidenskab vokset betydeligt de sidste 5-10 år. Vi vil gerne drage nytte af den viden og omsætte forskning til en specialiseret uddannelse, hvor de studerende får mulighed for at opnå en dybere forståelse.
Ingen indflydelse på indholdet
Det er ikke kun Københavns Universitet, der har ønsket uddannelsen. Også Lundbeckfonden har “efterlyst og arbejdet for en dansk kandidatuddannelse i neurovidenskab i en længere årrække”, lyder det i en pressemeddelelse fra fonden.
Derfor er forventningerne til den nye uddannelse også høje, ifølge forskningsdirektøren:
– Hjerneforskningen i Danmark er på en række områder på meget højt niveau, men hvis vi skal hæve niveauet og bredden yderligere og nå op blandt verdens førende hjerneforskningsnationer, som jeg mener, vi har potentiale til, så er første skridt en kandidatuddannelse indenfor neurovidenskab, der kan sikre kandidater med forskningsbaseret indsigt i hjernens kompleksitet, siger Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
– Uddannelsen rammer både en aktuel sundhedsmæssig udfordring – at antallet af patienter med hjernesygdomme stiger, uden at vi er i stand til at behandle dem effektivt – og en efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter kandidater, der er højt specialiserede indenfor neurovidenskaben, tilføjer han.
Lundbeckfonden er ejer af medicinalvirksomheden H. Lundbeck, der blandt andet udvikler og sælger lægemidler til neurologiske sygdomme. Fonden har således egeninteresser i at udvikle og fastholde forskningsbaseret viden og eksperter inden for området i Danmark.
Sidste år uddelte Lundbeckfonden i alt 666 mio. kroner til videnskabelige formål, herunder knap 400 mio. til hjerneforskning, ifølge fondens årsrapport.
Selvom Lundbeckfonden er med til at finansiere uddannelsen over en femårige periode, har fonden dog ingen indflydelse på indholdet af uddannelsen, understreger Jens D. Mikkelsen:
– Det er klart, at Lundbeckfonden har en interesse i uddannelsens temaområde og gerne vil have en uddannelse af høj kvalitet, og at de bedste studerende efterfølgende bliver i landet, men fonden har ingen indflydelse på det faglige indhold, siger han.
– Vi er glade for, at Lundbeckfonden har været med til at bygge uddannelsen op og har været beredvillige til at dække nogle udgifter. Det højner kvaliteten af uddannelsen, mener studielederen, der bakkes op af Institutleder ved Institut for Neurovidenskab, professor Ulrik Gether;
– Støtten fra Lundbeckfonden giver os mulighed for at tilknytte nye lærerkræfter, der vil styrke universitetets forskningsbaserede undervisning på et højt internationalt niveau, siger Ulrik Gether.
Lundbeckfonden finansierer i forvejen eksterne forskningsprojekter på KU og på andre universiteter for flere millioner. Kan du forstå, hvis nogen mener, at det medvirker til at skævvride forskningen, når en privat fond finansierer en uddannelse på et offentligt universitet?
– Det forstår jeg godt kan give anledning til at spørge ind til strukturen af sådan en bevilling, lyder det fra Jens D. Mikkelsen, der fortsætter;
– Men det er vigtigt at understrege, at Lundbeckfonden ikke har indflydelse på indholdet af uddannelsen. Det har ene og alene Københavns Universitet. Det er også universitetet, der fastlægger pensum og ansætter undervisere, lyder det fra Jens D. Mikkelsen.
Underviserne kommer også fra andre af landets universiteter, både Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, og i den forbindelse går Lundbeckfonden blandt andet ind og dækker transport- og lønomkostninger.
Det er usædvanligt, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtager støtte fra en privat fond til uddannelse, fortæller Jens D. Mikkelsen. Og når bevillingen udløber, er det planen, at KU selv skal køre uddannelse videre, tilføjer han.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























