I 2019 uddelte Lundbeckfonden den største samlede portion penge på ét år i fondens historie.
Ved at støtte forskning med i alt 666 mio. kr. – herunder knap 400 mio. til hjerneforskning – satte fonden sidste år uddelingsrekord.
Rekorden kommer ikke som nogen overraskelse, da fonden selv fastlægger en beløbsramme for sine uddelinger på baggrund af det økonomiske råderum, forklarer forskningsdirektør Jan Egebjerg.
– Ved udgangen af 2018 kunne vi se, at vores økonomi ville tillade uddelinger i 2019 af den størrelsesorden. Vi har generelt skabt rigtig gode resultater de seneste år, og vores uddelinger er derfor på en opadgående kurve, siger han.
Alene fra 2018 til 2019 er fondens uddelinger steget med knap 100 mio. kr., viser tal fra fondens årsrapport.
– Vi håber, den udvikling kan fortsætte de kommende år, men det afhænger af mange forskellige faktorer. 2020 ser umiddelbart ud til at ende nogenlunde på samme niveau som 2019, hvad uddelinger angår, siger Jan Egebjerg.
I 2018 vedtog Lundbeckfonden en ny uddelingsstrategi, og dengang var forventningen også, at der ville blive flere penge til bevillinger.
– Fremadrettet forventer vi, at der kommer flere penge til vores uddelinger. Dels kommer der et afkast af det, kapitalfonden investerer, og dels kommer der et udbytte fra vores virksomhed. Det er så sikkert, som noget kan være, at de kommende års uddelinger vil være en halv milliard. Derudover vil der efter al sandsynlighed være en hel del flere penge til rådighed. Om det så er 100 millioner eller 200 millioner kroner mere, vil afhænge af, hvor godt det går de virksomheder, fonden er medejer af, lød det i 2018 fra den daværende forskningsdirektør, Thomas Sinkjær
Fondens strategi spiller derfor ikke i sig selv nogen rolle for, hvor mange penge, fonden vil uddele de kommende år:
– Uddelingsstrategien fra 2018 har primært indflydelse på, hvilke typer projekter og fagfelter, vi uddeler penge til – ikke på størrelsen af vores uddelinger, siger Jan Egebjerg.
Hjernen er fortsat i fokus
Også i 2019 var hjernen det primære fokusområde i Lundbeckfondens bevillinger.
– Hjernesygdomme er en alvorlig trussel mod det enkelte individ og samfundsøkonomien – ikke mindst, fordi verdens befolkning bliver ældre. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund hæver ambitionsniveauet, så Danmark kan udvikle sig til at blive en af verdens førende hjerneforskningsnationer, siger Jan Egebjerg.
Ud over hjerneforskning har Lundbeckfonden bevilget penge til sundhedsvidenskabelig forskning over en bred kam, forklarer forskningsdirektøren:
– Så den del af vores støtte, der ikke går til hjerneforskning specifikt, går til projekter, der adresserer andre sundhedsvidenskabelige problemstillinger.

Kilde: Lundbeckfonden.
– Generelt kan man sige, at jo højere oppe på karrierestigen en ansøger står, jo højere er vores krav til, at vedkommendes projekt skal være hjernerelateret for at opnå støtte, uddyber han.
For eksempel tager alle fondens professorater udgangspunkt i problemstillinger, der vedrører hjernen.
– Men vi har også fokus på karrierefremme. Det vil sige at vi støtter yngre forskere i form af fellowships og postdoc-stipendier, og her er der intet krav om, at deres projekter skal ligge indenfor neurovidenskaben, fortæller Jan Egebjerg.
Lundbeckfonden har to store uddelingsprogrammer, der fokuserer på hjernen: LF Collaborative projects og LF Professorships, der blev uddelt for første gang i 2019.
– Professoraterne var vores største samlede uddeling til dato, og de udgjorde cirka en tredjedel af sidste års uddelingsbeløb, så de satte et stort aftryk på 2019. Det er én af forklaringerne på, at vores uddelinger til hjerneforskning er nået så højt op i år, forklarer Jan Egebjerg.
Fonden uddelte 232 mio. kr. alene til de seks professorer i efteråret.
– Målet med programmet er at støtte udviklingen af stærke danske hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere og på den måde bringe Danmark tættere på vores mål om at være blandt de førende hjerneforskningsnationer i verden, tilføjer han.
Læs også: De første Lundbeckfonden-professorer er fundet.
Desuden uddeler fonden en mindre pulje penge til naturfagsundervisning og forskningsformidling, som dækker alt lige fra bogudgivelser og dokumentarfilmsproduktion til forskningskonkurrencer for børn.
Uddelinger i 2020
Uddelingesrekorden i 2019 betyder dog ikke, at fonden overvejer at brede sine uddelinger til nye områder i 2020.
– De overordnede temaer ændrer sig ikke i 2020, for vi ser fortsat et stort behov for viden om hjernen og bedre behandlinger af hjernesygdomme – og for talentudvikling og karrierefremme ift yngre forskere, forklarer forskningsdirektøren.
– Men vi har i nogle af vores programmer styrket kravet om hjernerelevans ved at række ud til andre områder med bevillinger, der på sigt kan tænkes at styrke forståelsen af hjerneforskningen og forskningen i hjernesygdomme, tilføjer han.
I 2020 vil fonden også for første gang give støtte under LF Collaborative Projects-programmet, hvor forskere kan modtage op til 60 mio. kr.
LF Collaborative-ansøgningerne er netop nu til evaluering i fonden, og de er fokuseret på de hjernevidenskabelige problemstillinger, der kræver samarbejde mellem forskellige discipliner for kunne løses.
– Vi vil på basis af de ansøgninger, vi har behandlet i de to store programmer (LF Collaborative projects og LF Professorships, red.), vurdere, om der er basis for mere strategiske initiativer, siger Jan Egebjerg.
Desuden har fonden planer om at lancere en revideret strategi for sine aktiviteter på naturfags- og forskningsformidlingsområdet.
Lundbeckfonden satte imidlertid også en anden rekord i det forgangne år, da fonden finansierede 897 fuldtidsforskerstillinger.

Kilde: Lundbeckfonden.
Også denne rekord er drevet af de øgede bevillinger og et ønske fra fonden ansøgerne om at styrke deres forskningsindsats ved ansættelse af postdocs under bevillingerne, fortæller Jan Egebjerg.
Læs mere om Lundbeckfondens uddelingsplaner for 2020 her: Lundbeckfonden vil prioritere tværfaglighed og skæve idéer i 2020.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.