I takt med at de private fondes støtte til dansk forskning i disse år når historiske højder, er problemet med universiteternes indirekte, projektrelaterede omkostninger ofte til debat.
Udfordringen er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt på et universitet, følger der nogle udgifter for universitetet med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, forskningen skal bedrives i.
– Vi anerkender, at når forskeren udfører sit arbejde på universitetet, vil der være forskellige indirekte omkostninger. Derfor, synes vi, det er helt rimeligt, at vi også dækker nogle af den type omkostninger.
Det fortæller Lene Skole, som er direktør i én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, Lundbeckfonden.
Lundbeckfonden uddeler hvert år 500 mio. kroner til sundhedsvidenskabelige forskning, og den forskning finder sted på de offentlige universiteter og universitetshospitaler.
I dag har de danske private fonde forskellige holdninger til, hvordan man vil dække indirekte omkostninger, og det er især fordi, vi i Danmark ikke har vedtaget en fælles model for, hvordan disse omkostninger skal fordeles mellem fond og universitet.
– Og indtil der aftales en model, så må vi jo arbejde med vores egen model, forklarer Lene Skole.
Derfor har Lundbeckfonden besluttet fremover at ville dække op til 10 procent af de indirekte omkostninger, som også kaldes for ”overhead”.
– Vi er kommet frem til, at vi kan dække op til 10 procent, fordi det, mener vi, må være et ganske fornuftigt beløb til at dække de indirekte omkostninger, som Lene Skole siger.
FAKTA om overhead
Imens det er forskelligt, hvor meget de private fonde vil tage af overhead, er der en fast procentsats for de offentlige fonde.
I Danmark tager de private fonde således mellem nul og op til 15 procent af de indirekte omkostninger, imens de offentlige fonde, som støtter dansk forskning, tager 44 procent af de indirekte omkostninger.
Men hvad er overhead?
I en kronik i dagbladet Politiken skriver Lene Skole for nylig, at Lundbeckfonden har besluttet ”fremover helt eller delvis at dække indirekte omkostninger”.
Tidligere beregninger fra danske universiteter peger imidlertid på, at 10 procent ikke dækker universiteternes indirekte omkostninger hverken ”helt” eller ”delvis”.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet på Københavns Universitet har lavet en beregning, der viser, at hver gang fakultetet modtager 1 krone i forskningsstøtte, koster det dem 87 øre i følgeomkostninger. Det vil altså sige en overhead på 87 procent.
Hvis vi fik et budget at se, var vi jo allerede kommet et stykke videre
Selvom der er langt fra 10 til godt 80 procent, mener Lene Skole ikke, at de 80 procent nødvendigvis er mere retvisende – fordi der netop ikke er en definition af, hvad overhead indebærer.
– Det er rigtig svært at forholde sig til den præmis, at overhead skulle svare til 80 procent af bevillingens størrelse, fordi jeg – selvom jeg har bedt om det – ikke har set en beregning af, hvad der indgår i det tal, siger Lene Skole, og fortsætter;
– Så når jeg siger ”helt eller delvis”, er det også et forsøg på at sige, at jeg jo ikke ved, om det reelt set er 10 procent. Vi kender ikke beregningerne, og vi ved ikke, hvad der hører under overhead, forklarer Lene Skole.
Hun påpeger, at vi i Danmark endnu ikke har en klar definition af, hvad overhead egentlig er, og hvilke omkostninger, der indgår heri. Og før parterne kan blive enige om, hvad en overhead-model skal indebære, må universiteterne åbne op for deres budgetter og beregninger, mener Lene Skole.
– Transparens er jo en forudsætning for, at vi kan tale om, hvad der er en rimelig model, siger hun, og fortæller, at fonden i dag ikke kan få indblik i de udgifter, der regnes med som ”overhead”:
– Vi får forskellige bud på en procentsats, men ikke en definition af, hvad det er for udgifter, der skal dækkes. Hvis vi fik et budget at se, var vi jo allerede kommet et stykke videre, siger direktøren.
En fælles model
Derfor har Lundbeckfonden altså fremlagt sit eget bud på en model, hvor fonden vil tage en overhead-dækning på op til 10 procent af bevillingens størrelse.
Det vil sige, at hvis fonden støtter et forskningsprojekt med en bevilling på 10 mio. kroner, vil fonden dække indirekte omkostninger for op til 1 mio. kroner.
Ikke desto mindre vil Lene Skole stadig foretrække, at fonde og universiteter i Danmark sætter sig sammen og finder frem til en fælles model, som alle kan acceptere. Initiativet bør dog komme fra universiteterne:
– Jeg synes, det er helt rimeligt, at universiteterne tager initiativ til at starte den dialog – det er trods alt dem, der kender omkostningerne. Vi har behov for noget information, men vi har også et ønske og en vilje om at finde en model, fastslår hun.
I Sverige er universiteterne og de private fonde lykkedes med at nå frem til en overhead-model, som alle kan acceptere.
– I Sverige har man en klar definition af, hvad overhead er, og så har man fundet en realistisk model. I Danmark burde vi også kunne definere, hvad der er en rimelig model, siger direktøren.
Den svenske model – og hvorvidt Danmark skal have en tilsvarende – blev for nylig diskuteret i det forskningspolitiske initiativ Forum for Forskningsfinansiering, hvor blandt andet Lundbeckfonden har en plads ved bordet.
Adspurgt, hvorvidt medlemmerne er kommet nærmere et bud på en dansk model;
– Det har jeg ikke nogen fornemmelse for, men jeg håber, at vi kommer det nærmere på et tidspunkt. For det er da en masse tid og kræfter, vi bruger på at diskutere det samme hele tiden uden at komme nærmere en løsning, siger Lene Skole.
Uanset om der skulle komme en dansk model eller ej, så er der ingen tvivl om, at dét Lundbeckfonden grundlæggende ønsker at støtte, er forskning:
– Absolut mest muligt af vores støtte skal gå til forskning, mindst muligt til administration. Vores bud på det er 10 procent, fastslår Lene Skole.
