Aarhus Universitet har oplyst Miljø- og Fødevareministeriet, at der er fejl i tallene for Danmarks udledning af kvælstof.
Fejlen er sket på DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, der hvert år leverer tallene for, hvor meget kvælstof og fosfer der bliver ledt ud i havet i den såkaldte NOVANA-rapport.
Derfor nedjusterer de nu tallene i en revideret udgave af NOVANA-rapporten for 2018, der første gang blev udgivet i december 2019.
En større gennemgang af forskernes målinger og beregninger viser nemlig, at der er udledt mindre kvælstof, end hvad universitetet tidligere har oplyst til ministeriet. Gennemgangen viser, at der er udledt 3.000 tons mindre kvælstof, end hidtil oplyst, men Aarhus Universitet kender endnu ikke det præcis omfang, lyder det i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.
– Det er dybt utilfredsstillende, at Aarhus Universitet ikke har haft styr på tallene, og det er desværre sket flere gange i den seneste tid, siger miljøminister Lea Wermelin og fortsætter;
– Vi er som politikere nødt til at kunne stole på fakta fra forskerne, når vi diskuterer og træffer politiske beslutninger. Det er afgørende, og derfor har mit ministerium bedt universitetet om en plan for, hvordan de vil øge kvalitetssikringen af deres forskning fremover.
Fejl går tilbage til 1990
Ved den seneste opgørelse brugte AU nogle nye målemetoder til at finde ud af, hvor meget kvælstof der er i havet. Kort før jul blev forskerne så opmærksomme på nogle uforklarligt store forskelle mellem de nye og gamle opgørelsesmetode, når man analyserede resultaterne på mindre områder.
Vi kan kigge vores data grundigere igennem, end vi havde gjort i december
Forskellene var for store til, at den nye, og mere detaljerede metode, kunne være forklaringen. Derfor besluttede man sig for at lave en ny gennemgang af beregningerne og datagrundlaget.
– Vi har i bund og grund fundet en bedre måde at estimere kvælstofudledningen på. Vi har justeret enkelte parametre for at forbedre metoden, og det giver forskydningerne i udledningsestimatet, fortæller Hans Thodsen, seniorrådgiver på Institut for Bioscience.
Nu har Aarhus Universitet så nedjusteret kvælstofudledningen for 2018 fra 58.000 tons til 55.000 tons.
Fejlen har dog betydning for tallene helt tilbage til 1990, og derfor er de årlige udledninger i perioden 1990-2018 i gennemsnit overestimeret med ca. 1.000 tons, oplyser ministeriet.
– Hver gang vi laver beregningerne for kvælstofudledningen, regner vi på hele perioden, som er fra 1990 til et givent år. Derfor har det indflydelse på hele perioden, når vi laver om på vores metode, forklarer Hans Thodsen. Institut for Bioscience.
Bedre kvalitetssikring
Miljøminister Lea Wermelin har både kritiseret AU for at ikke have “styr på tallene” og bedt universitetet om en plan for, hvordan de vil sørge, at der bliver bedre kvalitetssikring af forskningen fremover.
Science Report har bedt Aarhus Universitet om at kommentere på miljøministerens kritik, og er blevet henvist til institutleder Peter Henriksen. Han er ikke vendt tilbage på Science Reports henvendelser inden deadline.
På spørgsmålet om, hvad forskerne fremover kan gøre for at sikre, at fejlen ikke sker igen, svarer Hans Thodsen:
– Vi kan kigge vores data grundigere igennem, end vi havde gjort i december. Vi opgør kvælstofudledningen for hver enkelt måned, men det havde vi ikke kigget ned i. Vi havde mest kigget på årsniveau.
På Institut for Bioscience er man nu i gang med at gennemgå estimaterne for udledning af fosfor, oplyser Aarhus Universitet.
Miljøministeren har desuden bedt Aarhus Universitet om at give en teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget om sagen.
Læs også: AU finder fejl i 34 ud af 55 DCA-rapporter.
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det vil sige, at AU leverer forskningsbaseret rådgivning, som fungerer som et videnbaseret grundlag for de politiske processer.
Aarhus Universitet tjener mellem 350-380 mio. kroner på aftalen med Miljø- og Fødevareministeriet i perioden 2018-2021.
En af de opgaver er den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen – også kendt som NOVANA-rapporten, der udgives af DCE.
Når miljøminister Lea Wermelin udtaler, at det “desværre [er] sket flere gange i den seneste tid”, at Aarhus Universitet “ikke har haft styr på tallene”, henviser hun blandt til et tidligere tilfælde i november 2019.
Her kom det frem, at universitetet har lavet en fejl i deres estimering af Danmarks udledning af drivhusgasser, som har været vurderet lavere, end den reelt var.
Også her skete fejlen blandt andet på DCE.
Landbrugsstyrelsen, der opdagede fejlen, har bedt de to nationale centre DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE om at redegøre for, hvilke konsekvenser fejlen har for opgørelsen af drivhusgasemissioner fra landbruget.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























