Der gik ikke længe, før den omdiskuterede ‘oksekødsrapport’ om okse- og kalvekøds klimapåvirkning kom på forsiden hos DR til, at den blev trukket tilbage af universitetet, da man fandt ud af, at forskerne bag havde ladet Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke den.
Rapporten udkom under Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA, på Aarhus Universitet, og efter den massive kritik besluttede de at gennemgå de sidste fem års rapporter fra centret, som er lavet i samarbejde med private og interesseorganisationer.
Den interne undersøgelse er nu færdig, og den afslører flere “utilfredsstillende forhold”, meddeler Aarhus Universitet d. 4. november 2019.
Der er nemlig fundet fejl og mangler i 34 ud af 55 af de undersøgte rapporter.
Universitetet mener, at der er tale om mindre fejl og mangler såsom, at finansieringen af rapporterne ikke har været nævnt “tilstrækkeligt”, og at bidragene fra de eksterne medforfattere ikke har været “tydeligt nok deklareret”.
– Man kan sige, at det afslører, at der er alt for mange fejl eller mangler. Når vi nu har opdaget det og dokumenteret, at det er sådan, så skal der rettes op. Det er mit fokus, siger prodekan Kurt Nielsen til Information, hvor mediet oplyser, at DCA’s centerleder Niels Halberg også er til stede.
I tre af rapporterne erkender universitetet dog, at fejlene er af mere alvorlig karakter.
– I ét tilfælde er det f.eks. ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra SEGES. I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. I den ene af dem mangler der forord, så man ikke kan se finansiering og samarbejdspartens rolle i projektet. Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet, siger Kurt Nielsen.
Læs også: Institut svarer igen efter kritik af forskningsstudie
Minister: Vi skal have et udvalg, der sikrer uvildigheden
Professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet Heine Andersen og lektor på Københavns Universitet Claus Emmeche, begge eksperter i forskningsetik, synes, at fejlene i rapporterne er rystende.
De mener begge, at der virker til at være et grundlæggende og mere generelt kulturelt problem, og at der har været forkerte holdninger og normer blandt forskerne til samarbejdet med eksterne partnere, siger de til Information.
Men for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen virker det til at være en mere generel problemstilling, som hun gerne vil drøfte med landets universiteter, fortæller hun til Information.
I samråd med dem er det derfor blevet besluttet, at der skal nedsættes et udvalg, som skal finde ud af, hvordan uvildigheden bedst kan sikres på universiteterne og for forskerne.
– Fokus er på, hvordan vi sikrer, at forskningskulturen er god, og at forskerne har rygdækning hos deres ledelse, hvis de bliver presset af eksterne interesser. Penge må ikke styre forskningskonklusioner i Danmark. Som minister bistår jeg med alt det, universiteterne skal bruge for at få arbejdet til at lykkes, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Information.
Ministeren fortæller dog i den sammenhæng, at hun ikke mener, at færre forskningskroner skal komme fra det private, men at der skal skabes ordentlige retningslinjer.
Vi skal give forskerne en “whistleblower-ordning”
Det er også mere transparens og mere ensartet kvalitetssikring af rapporter, som DCA selv melder ud, at de ønsker fremover, så lignende sager undgås.
Derfor vil de nedsætte en tværgående arbejdsgruppe på universitetet med fakultetsrepræsentation, der skal udarbejde en form for manual, som skal gøre det nemmere for forskere at værne om deres forskningsintegritet.
Men debatten omkring oksekødsrapporten og den nu interne undersøgelse, får ikke DCA til at “ryste på hånden i fremtiden”, skriver de.
– Vores samarbejde med erhvervslivet giver et enormt afkast for både forskningen, dansk erhvervsliv og samfundet generelt. Det giver viden, innovation og arbejdspladser, og det giver samtidig adgang til at søge nye forskningsmidler fra flere fonde. Det er slet ikke på tale, at vi drosler ned for det. Men det er klart, at resultatet af denne undersøgelse viser, at vi skal være langt mere grundige i, hvordan vi etablerer samarbejde, og hvordan vi publicerer det arbejde. Vi skal rydde op, så vi ikke bringer vores integritet til diskussion, meddeler DCA-direktør Niels Halberg i sin officielle udtalelse.
Hos Enhedslisten mener man dog, at der skal oprettes en såkaldt “whistleblower-ordning”, så forskere har et anonymt sted at henvende sig, hvis de føler, at der er nogen, der påvirker deres forskning i en retning.
Partiets forskningsordfører Mai Villadsen mener, at vi har set for mange eksempler på forskere, der er blevet presset, hvilket er skadeligt for hele samfundet.
– Nogle gange er det bare rigtig svært at gå til sin ledelse og sige, at man bliver presset. Særligt fordi vi jo ved, at forskningsmiljøerne i Danmark er trængte: Der har været skåret i mange år, og de er meget afhængige af midler fra eksterne parter, siger hun til DR.
