Millionsatsning i hovedstaden skal fastholde yngre forskere

Region Hovedstadens Forskningsfond har besluttet at bruge 24 mio. kroner på at støtte yngre forskere, helt specifikt postdocs, der mangler penge til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. 

Det er for at skabe flere karriereveje for yngre forskere i sundhedsvæsnet, at fonden har valgt det strategiske fokus på postdocs i år, fortæller Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.  

– Når vi vælger at prioritere de yngre forskere, handler det i høj grad om at give dem mulighed for at fortsætte deres karriere, efter de har skrevet deres ph.d. I dag er der flere af dem, der ikke fortsætter med forskning, fordi karrierevejene har været både mangelfulde og uklare. Dermed taber vi potentielt gode idéer og stærke forskningskompetencer. I stedet skal vi turde satse på dem, siger Svend Hartling.

I alt har politikerne i Region Hovedstaden afsat 25 mio. kroner til sundhedsforskning. Det betyder, at fonden vil bruge næsten hele puljen til at fremme udviklingsmulighederne for yngre forskere i sundhedsvæsnet.

Små bevillinger
Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning blev etableret i 2008 med det formål at styrke forskning inden for en bred vifte af sundhedsvidenskab. 

Fonden har gennem en årrække støttet strategiske forskningsprojekter, og siden 2009 er der blevet uddelt ca. 200 mio. kroner til i alt 177 projekter. 

I år har Forskningsfonden valgt, at pengene især skal bruges til at etablere nye forskningsprojekter, og derfor vil der højst kunne bevilliges 600.000 kroner per projekt.

Beløbet er ikke stort nok til at dække alle udgifter til et forskningsprojekt og skal derfor betragtes som “et add on”, der gør det muligt for yngre forskere at realisere et projekt, forklarer Svend Hartling, og beskriver at en typisk bevillingsmodtager som:

– Det kunne for eksempel være en yngre læge, der gerne vil genoptage noget forskning, men mangler mulighed for at få frikøbt noget tid, eller få tilknyttet nye forskere til projektet.  

Fastholde yngre forskere
Når regionen er optaget af både at fastholde yngre forskere og skabe flere karriereveje i sundhedsvæsenet, er det for at sikre, at der er de nødvendige kompetencer til at løse de langsigtede udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for.

– Vi går ind og sikrer, at der bliver et generationsskifte og at vores unge forskere ikke forsvinder ud af forskningen. Vi har mange yngre forskere, der har velgennemførte ph.d.-projekter, men som efterfølgende ikke har kunnet fortsætte deres forskning af praktiske grunde. Derfor vil vi gerne støtte postdocs, forklarer Svend Hartling.  

Koncerndirektør Svend G. Hartling. Foto: Region Hovedstaden.

Derfor kan midlerne i 2020 kun søges af forskere, som er på et tidligt stadie i deres forskerkarriere i Region Hovedstaden. Det vil sige forskere, der har en forsvaret eller dokumenteret antaget ph.d. grad/disputats inden for de seneste fire år.

– Formålet med Region Hovedstadens sundhedsforskning er, at den skal bidrage til, at borgere og patienter får sundhedsydelser, der holder høj international kvalitet. Og for at lykkes med det, er vi nødt til at have et stærkt forskningsmiljø. Så beslutningen om at satse på yngre læger er helt rigtig, siger formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).

Bevillingerne skal falde ind under de områder, der er en del af Region Hovedstadens forskningsstrategi for 2018-2022. Med strategien har regionen udpeget fire prioriterede forskningsområder: Klinisk forskning, forskning i forebyggelse og sundhedsfremme, forskning i individbasseret medicin/præcisionsmedicin og sundhedstjenesteforskning. 

Tidligere år har forskningsfonden haft et andet fokus i sine uddelinger, hvor der for eksempel har været afsat penge til fri forskning, og der har været mere vide beløbsrammer, fortæller Svend Hartling. 

– Det er nyt, at vi i år går direkte efter stillingerne og i mindre grad efter indhold, siger koncerndirektøren, og tilføjer i den forbindelse en ros til politikerne i Region Hovedstaden:

– Jeg er glad for, at vores politikere i Region H er optaget af, at forskning er en vigtig del af at sikre et fremtidig sundhedsvæsen. Vi har heldigvis politikere, der kan se, at hvis vi skal være de bedste om 10 og 15 år, er uddannelse og forskning en vigtigt del af det daglige liv i klinikken.