Rane Willerslev forventer styrket forskning på Nationalmuseet

Den længe varslede fyringsrunde blev kort får efterårsferien til virkelighed på Nationalmusset.

Museet har i længere tid sloges med en dårlig økonomi blandt andet på grund af de årlige to-procents besparelser, som er fast rutine hos alle offentlige institutioner. Derfor blev det allerede i juni meldt ud, at der skulle afskediges medarbejdere i oktober. Torsdag før efterårsferien blev besparelserne til virkelighed.

I alt fik 34 medarbejdere at vide, at museet påtænker at afskedige dem. Derudover er der allerede tidligere i spareforløbet indgået frivillige fratrædelsesaftaler med otte medarbejder, og der er ydermere taget beslutning om ikke at genbesætte otte tomme stillinger. Det bringer den samlede besparelse op på 50 medarbejdere.

Museets direktør, Rane Willerslev, kalder det en trist dag for museet:

– Det er en umådelig trist dag for Nationalmuseet, og jeg er personligt meget berørt over at skulle tage afsked med så mange af vores dygtige medarbejdere. Heldigvis er det lykkedes at finde besparelser på driften, som har nedbragt antallet af afskedigelser. Og jeg har tillid til, at vi har skabt et stabilt fundament for udviklingen af museet over de kommende år, siger han.

Ud over de omtalte to-procents besparelser har museet de kommende år også ekstraordinært store udgifter til ny magasinbygning og omlægninger af fjernvarme og IT systemer. Derfor skal der spares i alle hjørner af museet.

Det betyder blandt andet at udstillingsstedet i Brede ved Lyngby lukker. Dette skal ses i lyset af at antallet af årlige besøgende er faldet fra 40.000 i 2009 til lige over 2000 sidste år. Museet har også valgt ikke at genåbne sin møntsamling, som har været lukket siden 2014.

Forskning: nedprioriteres eller styrkes?

Men ikke alle er enige i måden de nye besparelser udmøntes. Tillidsmand John Lund mener, at der er risiko for at Nationalmuseet bliver til en tom skal. Han siger til Magisterbladet, at besparelserne i særlig grad rammer forskningen:

– Besparelserne har især ramt Prinsens Palæ i København, som Rane Willerslev kalder museets moderskib, der – siger han – skal levere forskningsbaseret formidling. Men hvordan kan det ske, når forskerstaben reduceres så radikalt?, siger han.

Med afskedigelserne forsvinder hele forskningsområder ifølge tillidsmanden fra museet og de rammer blandet andet fem seniorforskere og flere museumsinspektører.

– Stik imod hans (Rane Willerslevs, red.) erklærede intentioner er Nationalmuseet i København nu på vej til at blive en indholdsløs skal, med få udstillede genstande og endnu færre forskere med samlingsviden.

Men den tolkning er Rane Willerslev ikke enig i. Han medgiver at fyringerne her og nu vil ramme museet hårdt:

– På kort sigt betyder det, at der vil være nogle steder, vi vil lave mindre forskning, og der vil være områder, hvor vi slet ikke vil kunne forske, siger han. Men han pointerer samtidig, at der stadig vil blive forsket på museet:

– Vi nedlægger seks en halv forskerstillinger, men vi har stadig 50 folk der beskæftiger sig med forskning. Vi har stadig etnografi, Danmarks oldtid og meget andet, så det er ikke en fuldstændig nedsmeltning af forskningen. Men det er klart, at det rammer hårdt, siger han.

Rane Willerslev er dog helt overbevist om, at museets forskning på lidt længere sigt vil komme styrket ud af den nuværende tumult. Sideløbende med spareplanerne har museets museets ledelse arbejdet med en ny strategi for forskning, som blandt andet fokuserer på, at der skal arbejdes på nye måder hos museets forskere og samtidig skal der tænkes i øget fokus på eksterne bevillinger.

– På lidt længere sigt har jeg en forhåbning om, at det vil blive til et stærkere forskningsmiljø – et miljø der er bedre til at tiltrække eksterne midler. Det kræver, at vi omkalfatrer vores forskningsmiljøer. Det har vi en plan for, som vi meget snart offentliggør. Jeg tror tidshorisonten er et par år, før vi kan gennemføre den, siger Rane Willerslev.

Den nye forskningsstrategi forventes at være endelig klar indenfor de kommende måneder.