Nationalmuseet har nu i alt fem professorer med udnævnelsen af tre nye. Det drejer sig om socialantropolog Morten Nielsen, der udnævnes til forskningsprofessor, imens arkæolog Ulla Mannering og kemiker Yvonne Shashoua bliver forskningsprofessorer med særlige opgaver (MSO).
Deres forskningsområder spænder bredt fra at omhandle årsager og løsninger til de plastudfordringer, som plager verdenshavene, socialt bæredygtige bymodeller, og i et helt tredje projekt genskabes vikingernes tekstiler på baggrund af ny arkæologisk viden.
Social bymodeller
Baseret på langvarige feltarbejder i Mozambique, Skotland og USA har Morten Nielsen, der er ph.d. i social-antropologi fra Københavns Universitet, udgivet en række artikler og redigerede bøger om socialt bæredygtig byplanlægning, uformel bydannelse, arkitektur og forholdet mellem tid og materialitet. Og om kreativitet og stand-up comedy i USA.
Nationalmuseet skal være med til at gentænke socialt bæredygtighed i byer i Danmark
Hans forskning fokuserer primært på global byudvikling i kulturhistorisk perspektiv og har særligt blik på betingelserne for socialt bæredygtig og inddragende byplanlægning. Som forskningsprofessor på Nationalmuseet vil han videreføre og styrke denne forskning.
– Nationalmuseet skal være med til at gentænke socialt bæredygtighed i byer i Danmark. For eksempel er forholdet mellem velfærdsstaten og borgerne ved at ændre sig. For at kunne nå målsætningerne om at skabe socialt og miljømæssigt bæredygtige byer bliver det nødvendigt at trække på ressourcer i lokale og uformelle fællesskaber. Derfor er vi nødt til at vide mere om, hvilket værdier der gør, at vi forpligter os overfor hinanden? Hvilke fællesskabshistorier kan de byggede miljøer selv fortælle? Det kan både den lokale og globale urbaniseringshistorie give os nye svar på, siger Morten Nielsen.
I samarbejde med en større tværfaglig forskningsgruppe både med forskere på og udenfor Nationalmuseet er han i øjeblikket i gang med at udvikle en nyskabende forsknings- og formidlingstilgang til global byudvikling, der fokuserer på ’sociale bymodeller’, som han beskriver som effektive måder at organisere byerne på, der ofte overses, fordi de ikke nødvendigvis koordineres fra centralt hold.
Klæder for fortiden
Ulla Mannering, ph.d. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og M. Phil fra University of Manchester, har speciale i forhistorisk tekstilproduktion og klædedragt.
I 2005 var hun med til at stifte Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet. Det er sammen med Nationalmuseet i dag et førende center og forskningsmiljø for tekstilforskning på verdensplan.
På Nationalmuseet arbejder hun med de enestående danske samlinger af forhistoriske tekstiler og skinddragter, og fører dermed en vigtig dansk forskningstradition videre.
– Nationalmuseet har en af verdens største samlinger af forhistoriske tekstiler og skinddragter, som jeg i en længere årrække har forsket i. Jeg glæder mig til i mit professorat at fortsætte forskningen og formidlingen, nationalt og internationalt, af hvordan man så ud og gik klædt i forhistorien. Vi kan lære meget af fortidens teknikker og håndværk, ikke mindst om udnyttelsen af lokale ressourcer og genbrug, som er vigtige emner i vores tid, siger Ulla Mannering.
Som forskningsprofessor med særlige opgaver, vil hun have særlig fokus på vikingetidens dragt og tekstilproduktion gennem projektet Fashioning the Viking Age. Målet med projektet er at skabe nye og arkæologisk velfunderede tolkninger og rekonstruktioner af vikingernes tekstiler og tøj.
Platgenstande på museer
Yvonne Shashoua har en ph.d. i polymerkemi fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun kom i 1998 fra British Museum til Nationalmuseet for at etablere det nye forskningsområde i nedbrydning og bevaring af plastgenstande på museer.
– Da jeg startede i 1998 på Nationalmuseet, var der lidt panik over, at museer verdenen over havde genstande, der ikke kunne bevares for evigt, blandt andet flyvemaskiner, design, møbler og legetøj. Jeg forsker i de kemiske sammenhænge og undersøger, hvordan plast fragmenteres og kemisk nedbrydes i realtid, både som kunstværker, museumsgenstande og når materialet ligger rundt omkring som affald, siger Yvonne Shashoua.
Hendes forskning i plastmaterialer er anerkendt internationalt. I 2018 blev hun partner i forskningscenteret MarinePlastic, støttet af Velux Fonden, hvor hun bruger viden og erfaring fra nedbrydning af blandt andet Barbie-dukker, kunstværker og rumdragter til at opnå en dybere indsigt i plastforureningen i det marine miljø.
Som forskningsprofessor MSO vil hun fokusere på, hvordan forskning i kemien af plastgenstande på Nationalmuseet kan bidrage til at løse de udfordringer, som plastforureningen skaber på verdensplan.
– Når plastik fragmenteres til mikropartikler på mindre end fem millimeter, kan vi spise og indånde materialet. I dag har vi stadig for få data om nedbrydningsprocessen – hvor hurtigt den går, om hvilke faktorer, der kan øge tempoet, eller sænke det. Derfor har vi brug for mere viden, der kan bidrage til, hvordan vi tackler problemet i naturen, siger Yvonne Shashoua.
