Coronavirus-epidemien spreder sig eksponentielt i hele verden, herunder i Danmark. Risikoen for at blive smittet er meget høj, og Sundhedsstyrelsen estimerer, at sygdomsbyrden fra Covid-19 og belastningen af sundhedsvæsnet kan blive kritisk.
Tidligere på ugen valgte regeringen at give et ekstraordinært tilskud på 50 millioner til corona-relateret forskning, så uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) hurtigt kunne give direkte støtte til forskning, der for eksempel kan fremme diagnosticering eller behandling af patienter med coronavirus.
Nu melder Danmarks største erhvervsdrivende fond sig også på banen med et tilsvarende beløb.
Novo Nordisk Fonden har afsat 50 mio. kroner til at støtte projekter, der med et nationalt fokus vil forsøge at mindske de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus-epidemien i Danmark. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Der kan søges om støtte til videnskabelige, oplysningsmæssige og sociale initiativer. Projekterne skal hurtigt kunne sættes igang, og så skal de være af en sådan karakter, at viden fra projekterne bliver tilgængelig og kan udnyttes i lignende situationer i fremtiden.
– Vi står over for meget alvorlige sundhedsmæssige udfordringer. Vi håber, at vi med dette initiativ kan være med til at støtte op om håndteringen af effekterne af Covid-19-situationen i Danmark til gavn for både enkeltpersoner og for samfundet som helhed, siger Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.
Hvad kan der søges til?
Der kan søges om støtte inden for 3 områder:
- Videnskabelige projekter, der tester nye behandlinger, teknikker/teknologier eller forebyggende tiltag, der med hurtig virkning kan benyttes til at håndtere sundhedssystemets udfordringer i den aktuelle situation.
- Oplysningsmæssige tiltag, der kan forbedre kommunikation til borgerne og vidensforståelse af den sundhedsmæssige håndtering af krisen.
- Sociale tiltag, der skal imødekomme særlige sundhedsmæssige behov hos udsatte grupper i forbindelse med krisen.
Ansøgere kan ansøge fonden om op til 5 mio. kr. til et projekt. Der er ingen ansøgningsfrist, idet ansøgninger vil blive vurderet løbende, og grundet situationens alvor vil ansøgere få svar inden for 48 timer.
Hvem kan søge?
Ansøger skal være tilknyttet et offentlige institutioner eller myndigheder, eller private ikke-for-profit organisationer (for eksempel NGO’er) i Danmark, der deltager i bekæmpelsen af coronavirus-epidemien. Læs mere om ansøgningsprocessen, hvem der kan søge, og hvad der kan søges midler til her.
Styrket indsats mod virale infektioner i fremtiden
Det nye initiativ kommer, efter Novo Nordisk Fonden tidligere i marts meldte ud, at fonden har afsat 20 mio. kr. til at støtte forskning og udvikling, der kan bidrage til, at Danmark kan styrke beredskabet og indsatsen over for nye virale epidemier i fremtiden. Læs mere her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























