politik

Forskningsminister vil give direkte støtte til corona-forskning

Med et ekstraordinært tilskud på 50 millioner, vil regeringen nu hurtigt kunne give direkte støtte til forskning, der for eksempel kan fremme diagnosticering eller behandling af patienter med coronavirus.

Af - 17. marts 2020

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Fotograf: Claus Bech

Situationen omkring coronavirussen Covid-19 udvikler sig for øjeblikket dag for dag – og nogle gange time for time. 

I den sammenhæng spiller forskningsbaseret viden og resultater en afgørende rolle. Derfor vil regeringen nu give direkte støtte til forskningsprojekter, der er relateret til Covid-19, ved universiteter eller andre offentlige eller private forskningsinstitutioner på op til 50,3 millioner kroner i 2020. 

Det sker for hurtigst muligt at frembringe forskningsresultater, der kan fremme patientbehandlingen eller udnyttelsen af kapaciteten i sundhedsvæsenet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

– Vores land – og resten af verden – står i en ekstraordinær situation. Og hvis nogle af vores dygtige forskere kan nå frem til resultater, der kan gavne behandlingen af patienter eller bidrage til, at vi udnytter kapaciteten i sundhedsvæsenet bedst muligt, så skal vi benytte os af det hurtigst muligt, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Derfor åbner vi for den her særlige mulighed, så relevante forskningsprojekter kan få finansiering til deres forskningsprojekter uden om de normale ansøgningsprocesser, som kan tage op til ni måneder, tilføjer ministeren. 

Det bliver uddannelses- og forskningsministeren, som i samråd med sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke godkender finansieringen af forskningsprojekterne.

– Det er afgørende, at forskningsprojekter om Covid-19 kan iværksættes straks, så potentielt værdifulde forskningsresultater kan komme borgere, sundhedsvæsen og samfund til gavn hurtigst muligt. Det kræver, at forskningsprojekterne hurtigt kan få eventuelle lovpligtige godkendelser, for eksempel videnskabsetiske godkendelser, siger Magnus Heunicke.

Derfor opfordrer regeringen til, at alle relevante myndigheder, både statslige og regionale, vil hastebehandle Covid-19-relaterede forskningsprojekter og samarbejde tæt, fortæller sundheds- og ældreministeren. 

Identificere projekter
Uddannelses- og Forskningsministeriet er i dialog med universiteter og sundhedsmyndigheder, og er allerede igang med at identificeret relevante forskningsprojekter, oplyser ministeriet.

Det fremgår af et aktstykke fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor ministeren officielt ansøger Finansudvalget om de 50 mio. kroner, at et forskningsprojekt på Rigshospitalet mangler 5 mio. kroner til at gennemføre de kliniske forsøg, der potentielt kan afkorte tiden i respirator med mindst et døgn. Det ville betyde, at tiden på intensiv også bliver kortere, og det vil have stor betydning for den samlede kapacitet på hospitalet.

Projektet kan iværksættes lige så snart, det er godkendt af relevante myndigheder, skriver ministeriet.

De falder på et tørt sted. Der er mange relevante projekter, vi kan gå i gang med for de penge

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at der kan være andre lignende forskningsprojekter som kan igangsættes umiddelbart under forudsætning af godkendelse af relevante myndigheder.

De forskningsprojekterne, som vil få tilskud fra staten, skal stadig overholde gældende lovgivning, for eksempel i forhold til at få lovpligtige godkendelser hos relevante myndigheder inden gennemførelse.

Sundheds- og Ældreministeriet vil derfor tage initiativ til, at de dataansvarlige myndigheder og godkendelsesinstanser på ministerområdet vil være klar til at hastebehandle videregivelse af data til brug for forskning i Covid-19 og hastebehandle godkendelser af forskningsprojekter om Covid-19. Det gælder blandt andet sagsbehandling i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

“De falder på et tørt sted”

Professor og institutleder Carsten Geisler på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, er glad for, at der nu afsættes flere penge til forskning i coronavirus:

– De falder på et tørt sted. Der er mange relevante projekter, vi kan gå i gang med for de penge. Det vil uden tvivl speede processen med at finde behandlinger og diagnostiske værktøjer mod coronavirus op, siger han til Videnskab.dk.

Ét af de værktøjer, han gerne vil udvikle, er en diagnostisk test, der kan vise, om en patient har haft coronavirus.

– De test, vi har til rådighed nu, kan teste, om patienten har coronavirus. Vi har ikke noget værktøj, som kan fortælle os, om patienterne har haft den og har udviklet antistoffer. Et sådant værktøj vil hjælpe os med at vise, hvor mange danskere der har udviklet immunitet.

– Tallet for danskere, der er kommet sig over Covid-19, er måske mange gange højere, end vi kender til. For vi kan ikke måle det i øjeblikket, siger Carsten Geisler.

EU-bevilling til KU
De forskningsprojekter, der opnår støtte fra regeringen, bliver dog ikke den første Covid-19-relaterede forskning i Danmark. 

På Københavns Universitet er et hold forskere en del af et internationalt konsortium, der har modtaget en bevilling fra EU på 2,7 millioner euro – svarende til godt 20 millioner danske kroner – til at udvikle en vaccine mod Covid-19.

I alt har kommissionen valgt at støtte 17 projekter, der på den ene eller anden måde arbejder med Covid-19.

Forskerne fra KU kan ikke sige noget om, hvornår en eventuel vaccine vil kunne være klar til at bruge på mennesker. Men de har et estimat på, hvornår de gerne vil have de første kliniske forsøg gennemført:

– Vi håber, at vi inden for 12 måneder kan have gennemført de første kliniske forsøg. Det bliver også det første såkaldte ’proof of principle’ for vores vaccineteknologi. Det er en bro fra laboratoriet til klinisk udvikling, hvor vi skal vise, at vaccinen virker og er sikker i mennesker, fortæller professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet. 

Læs også: Danske forskere skal udvikle corona-vaccine for EU-midler.

Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi

Eksternt finansieret forskning, der bliver forsinket på grund af coronakrisen, kan risikere at efterlade et stort hul i universiteternes budgetter. Det glæder Danske Universiteter, at blandt andet Novo Nordisk Fonden nu vil være fleksible omkring økonomi og deadlines.


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252