Skagensmalerier, kristusfigurer og betydningen af den franske kunstudstilling i København i 1888. Emnerne har det til fælles, at de hører under de 19 projekter, som netop har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fondens Kunstområde.
Samlet hiver fonden 25,6 millioner kroner op af lommen til at støtte kunstområdet, og det er penge, som giver kunstnere, kunsthistorikere og kuratorer mulighed for at fordybe sig endnu mere i deres forskning. Nu glæder fonden sig til at se, hvad det kaster af sig af inspiration:
– Med Novo Nordisk Fondens kunstområde ønsker vi at understøtte forskning i kunst og kunsthistorie i Danmark. Vi glæder os til at se de mange kvalificerede projekter blive udfoldet over de kommende år og til at lade os inspirere af kunstforskernes nysgerrighed og evne til at skabe nye perspektiver, siger Berith Bjørnholm, der er leder af kunstområdet i Novo Nordisk Fonden.
Fra Anna Ancher til IS’ krigsødelæggelser
Fonden modtog i alt 101 ansøgninger til kunstområdets forskningsstipendier og projektstøtte, og de har valgt at fordele pengene på flere forskellige grupper, så de giver pengene til: ni Mads Øvlisen stipendier, to investigator grants, et gæsteprofessorat og syv kunsthistoriske projekter.
NY FORSKNINGSETISK KOMITÈ SKAL SIKRE FLERE EU-BEVILLINGER
Men også emnerne for forskningen spænder bredt. På Statens Museum for Kunst vil en forsker for eksempel undersøge skagensmalerfruen Anna Anchers arbejde i en bredere kontekst end Skagen, mens et ph.d.-projekt på Købehavns Universitet ser på Islamisk Stats ødelæggelse af kunstværker med kunsthistoriske briller.
Og på Ny Carlsberg Glyptotek vil en forsker undersøge betydningen af den franske kunstudstilling i København i 1888.
Kobling af kunst(historie) og naturvidenskab
Støttekronerne til kunstforskningen byder på beløb på alt fra 100.000 til 4.000.000 kroner, og pengene er primært stilet mod kunsthistorisk forskning.
Men området favner faktisk også projekter, der i højere grad kobler kunst og naturvidenskab. For eksempel skal et postdoc-projekt undersøge sammenhængen mellem kunst, videnskab og religion i middelalderens afbildninger af kosmos.
LONE FRANK: VI SKAL MÆRKE FORSKNIGNENS BETYDNING
Fondens kunstområde støtter hvert år kunst og kunsthistorisk forskning med ph.d.- og postdoc-stipendier, investigator grants til erfarne, talentfulde forskere, gæsteprofessorater og støtte til kunsthistoriske projekter. Området har været en del af fonden siden 1979, og fondens komité for forskning i kunst og kunsthistorie består af anerkendte kunstforskere fra Danmark, Sverige og Norge.
Næste ansøgningsrunde forventes at åbne i november 2019.
Se listen over årets modtagere af støtte her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























