Skagensmalerier, kristusfigurer og betydningen af den franske kunstudstilling i København i 1888. Emnerne har det til fælles, at de hører under de 19 projekter, som netop har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fondens Kunstområde.
Samlet hiver fonden 25,6 millioner kroner op af lommen til at støtte kunstområdet, og det er penge, som giver kunstnere, kunsthistorikere og kuratorer mulighed for at fordybe sig endnu mere i deres forskning. Nu glæder fonden sig til at se, hvad det kaster af sig af inspiration:
– Med Novo Nordisk Fondens kunstområde ønsker vi at understøtte forskning i kunst og kunsthistorie i Danmark. Vi glæder os til at se de mange kvalificerede projekter blive udfoldet over de kommende år og til at lade os inspirere af kunstforskernes nysgerrighed og evne til at skabe nye perspektiver, siger Berith Bjørnholm, der er leder af kunstområdet i Novo Nordisk Fonden.
Fra Anna Ancher til IS’ krigsødelæggelser
Fonden modtog i alt 101 ansøgninger til kunstområdets forskningsstipendier og projektstøtte, og de har valgt at fordele pengene på flere forskellige grupper, så de giver pengene til: ni Mads Øvlisen stipendier, to investigator grants, et gæsteprofessorat og syv kunsthistoriske projekter.
NY FORSKNINGSETISK KOMITÈ SKAL SIKRE FLERE EU-BEVILLINGER
Men også emnerne for forskningen spænder bredt. På Statens Museum for Kunst vil en forsker for eksempel undersøge skagensmalerfruen Anna Anchers arbejde i en bredere kontekst end Skagen, mens et ph.d.-projekt på Købehavns Universitet ser på Islamisk Stats ødelæggelse af kunstværker med kunsthistoriske briller.
Og på Ny Carlsberg Glyptotek vil en forsker undersøge betydningen af den franske kunstudstilling i København i 1888.
Kobling af kunst(historie) og naturvidenskab
Støttekronerne til kunstforskningen byder på beløb på alt fra 100.000 til 4.000.000 kroner, og pengene er primært stilet mod kunsthistorisk forskning.
Men området favner faktisk også projekter, der i højere grad kobler kunst og naturvidenskab. For eksempel skal et postdoc-projekt undersøge sammenhængen mellem kunst, videnskab og religion i middelalderens afbildninger af kosmos.
LONE FRANK: VI SKAL MÆRKE FORSKNIGNENS BETYDNING
Fondens kunstområde støtter hvert år kunst og kunsthistorisk forskning med ph.d.- og postdoc-stipendier, investigator grants til erfarne, talentfulde forskere, gæsteprofessorater og støtte til kunsthistoriske projekter. Området har været en del af fonden siden 1979, og fondens komité for forskning i kunst og kunsthistorie består af anerkendte kunstforskere fra Danmark, Sverige og Norge.
Næste ansøgningsrunde forventes at åbne i november 2019.
Se listen over årets modtagere af støtte her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























