Novo Nordisk Fonden er klar til at betale “et trecifret millionbeløb” for at få virusforskning i verdensklasse til Danmark.
Det fortæller fondens bestyrelsesformand, Lars Rebien Sørensen til Berlingske.
For at sikre, at Danmark er bedre forberedte næste gang en covid-19-lignende situation rammer landet, vil fonden give penge til, at der kan blive etableret et “topmoderne center for epidemimedicin” med fokus på forskning i virus.
– Vi skal sikre, at der kommer forskere hertil, så vi får et endnu højere videnskabeligt niveau på området i Danmark. På den måde vil vi være bedre orienterede og på omgangshøjde med situationen fra dag ét, forklarer Lars Rebien Sørensen til Berlingske.
Det er ikke Novo-formandens “indtryk”, at Danmarks position inden for infektionssygdomme er “helt på det niveau, som det var tidligere, fordi der er blevet sparet på offentlige midler til forskning, og institutionerne derfor langsomt er eroderet”, siger han desuden.
Derfor er fonden nu klar til finde den store pengepung frem, så vi kan få “et højere forskningsmæssigt niveau i Danmark” inden for virologi og epidemiologi.
Fonden er desuden klar til at finansiere “en eller anden form for grundforskning inden for vacciner, som kan gøre, at vi er bedre forberedte i fremtiden”, lyder det fra Lars Rebien Sørensen.
Ingen dansk vaccineproduktion
Imens Lars Rebien Sørensen altså mener, det er nødvendigt at højne forskningsniveauet i Danmark, er det ikke selve produktionen af vacciner, han ønsker tilbage på danske hænder.
Indtil 2016 producerede Statens Serum Institut vacciner, før den danske stat valgte at sælge produktionenen til et saudiarabisk firma.
Salget blev igangsat af den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, men gennemført af sundhedsminister Sophie Løhde efter at Venstre havde fået regeringsmagten. Under coronakrisen har flere partier udtrykt bekymring for, at Danmark ikke har en national vaccinefabrik, imens en pandemi raser i hele verden, og både Enhedslisten og SF vil have produktionen tilbage på danske hænder.
Det vil dog være “den absolut dårligste vej at gå”, mener Lars Rebien Sørensen.
– At forestille sig, at vi i Danmark skal lave lokal produktion af vacciner, er helt urealistisk. Der var jo en grund til, at man solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion: Den var underskudsgivende, og den var ikke tidssvarende rent teknologisk. Sådan vil det blive igen, hvis staten skal bygge en vaccinefabrik i Danmark, siger Lars Rebien Sørensen.
Den type produktion skal foregå i et offentligt-privat samarbejde og bør ligge i europæisk regi, mener Novo-formanden.
En kvart mia. til test
Det er ikke første gang Novo Nordisk Fonden melder sig på banen med en stor pose penge under coronakrisen. I midten af april kom nyheden om, at fonden har valgt at støtte etableringen af et nationalt testcenter for covid-19 med op til 250 mio. kroner.
Novo Nordisk bidrager med mandskab, forskningsmæssig viden og teknologi til samarbejdet
Det nye nationale testcenter, der har fået navnet Testcenter Danmark, er tilknyttet Statens Serum Institut og er etableret i et tæt samarbejde mellem den danske stat, regionerne, det nationale beredskab og sygehus samt fonden og virksomheden Novo Nordisk.
Bidraget fra Novo Nordisk-regi består af rådgivning, mandskab og teknologi til tests.
– Novo Nordisk har sammen med Novo Nordisk Fonden stillet sig til rådighed for Statens Serum Institut til en national opskalering af tests, der skal vise om borgere er smittet eller har været smittet med coronavirus. Novo Nordisk bidrager med mandskab, forskningsmæssig viden og teknologi til samarbejdet, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk.
Støtte til akutte projekter
Novo Nordisk Fonden har desuden løbende uddelt penge til corona-relaterede forskningsprojekter. Fra slutningen af marts og frem til midten af april uddelte fonden omkring 80 mio. kroner til mere end 40 akutte covid-19-projekter.
Bevillingerne er blevet uddelt i såkaldt åben konkurrence blandt forskere, det vil sige på baggrund af ansøgninger, der er blevet sendt ind til fonden. Novo Nordisk Fonden modtog i alt 459 ansøgninger til den akutte pulje, hvoraf ca. 10 procent altså har modtaget støtte.
Læs også: Novo Nordisk Fonden: Vi har slækket på armslængdeprincippet.
Fonden har støttet projekter inden for tre områder:
- Videnskabelige projekter, der tester nye behandlinger, teknikker/teknologier eller forebyggende tiltag, der med hurtig virkning kan benyttes til at håndtere sundhedssystemets udfordringer i den aktuelle situation.
- Oplysningsmæssige tiltag, der kan forbedre kommunikation til borgerne og vidensforståelse af den sundhedsmæssige håndtering af krisen.
- Sociale tiltag, der skal imødekomme særlige sundhedsmæssige behov hos udsatte grupper i forbindelse med krisen.
Endeligt har det været et krav, at projekterne hurtigt kunne sættes igang, og at den viden, der kommer ud af projektet, bliver tilgængelig og kan udnyttes i lignende situationer i fremtiden.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























