Frede Blaabjerg, der er professor på Aalborg Universitet (AAU), modtager en af verdens mest anerkendte priser inden for ingeniørvidenskab, IEEE Edison Medal 2020. Siden medaljen blev overrakt første gang i 1904 har den været givet til kendte videnskabsmænd som blandt andre Nikola Tesla og Alexander Graham Bell.
Frede Blaabjerg, der siden 1. april har været formand for Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), markerer sig dermed endnu engang som en af verdens allermest betydningsfulde energiforskere, lyder det i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
Som andre modtagere af prisen har Frede Blaabjergs arbejde skabt revolutionerende ændringer i samfundet. Gennem 30 års forskning i effektelektronik har han skabt grundlaget for, at sol- og vindenergi i dag er et reelt alternativ til fossile brændsler som kul og olie, lyder det endvidere.
Uden effektelektronik kan strøm fra vindmøller og solpaneler ikke overføres til el-nettet, og Frede Blaabjergs nyskabelser har blandt andet mangedoblet effektiviteten og stabiliteten af den tidlige effektelektronik. Hans forskning har dermed været altafgørende for, at en vindmølle i dag kan producere 200 gange så meget strøm som for 30 år siden.
Gennem sin karriere har Frede Blaabjerg udgivet vigtige publikationer i både nationale og internationale tidsskrifter, og han er en af Danmarks mest citerede forskere.
“Tæt på uopnåelig”
Med så markante meritter i bagagen, er det heller ikke første gang, Aalborg-professoren modtager en højtrangeret international pris. Alligevel betyder denne pris noget ganske særligt.
– Jeg er super stolt af at modtage den her pris, som jeg altid har betragtet som tæt på uopnåelig. Det er stort at komme i selskab Nikola Tesla og Alexander Graham Bell for en over 100 år gammel pris, som jeg tilmed er den første til at modtage inden for effektelektronik-feltet. Det er en markant cadeau til forskningsområdet, til dansk ingeniørvidenskabelig forskning og ikke mindst til hele forskningsmiljøet på AAU, som har været verdensledende over de sidste 15 år, siger Frede Blaabjerg.
”IEEE Edison Medal” tager navn efter den amerikanske opfinder Thomas Edison, som i 1879 opfandt elpæren og lagde fundamentet for moderne elektrovidenskab. Frede Blaabjerg skulle have modtaget medaljen ved en ceremoni i Vancouver, men på grund af coronakrisen modtager han den med posten og vil i stedet blive hædret ved næste års ceremoni.
Frede Blaabjerg er præsident for IEEE Power Electronics Society (PELS) i 2019 og 2020. IEEE PELS er et af IEEE’s 39 societies og tæller over 10.000 medlemmer på verdensplan.
I 2017 blev Frede Blaabjerg udnævnt til Villum Investigator.
Frede Blaabjerg modtog Global Energy Prize 2019.
Kilde: Aalborg Universitet.
Også hos ledelsen på AAU mærker man tydeligt respekten for det aftryk, Frede Blaabjergs forskning har sat på verden og den grønne omstilling. Og stoltheden over, at IEEE Edison Medal i år er gået til en AAU-forsker, er heller ikke til at tage fejl af.
– Frede Blaabjerg er et unikum, hvis bidrag til dansk og international forskning og industri er helt uovertruffen. Men hans arbejde rækker ud over det. Den grønne omstilling havde slet ikke været mulig uden de resultater, Frede Blaabjerg har leveret gennem årene. Som land kan Danmark være stolt af at have en kapacitet som ham på den internationale forskerscene, siger Per Michael Johansen, der er rektor på AAU.
Per Michael Johansen understreger desuden Frede Blaabjergs markante aftryk på det forskningspolitiske område, hvor han gennem mange år har haft fremtrædende poster i en række forskningsråd, og senest er blevet udpeget som formand for (DFiR) af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Forsiden lige nu:
DF: Skru ned for “useriøs” forskning i grøn omstilling og brug midlerne på kvantefysik og AI
VALGKAMP. Dansk Folkepartis forskningsordfører Alex Ahrendtsen vil prioritere de naturvidenskabelige gennembrud højest i dansk forskning. Han foreslår blandt andet at skære i grønne forskningsprogrammer, afskaffe Inge Lehmann-legatet og tage et opgør med det, han kalder ideologisk forskning på universiteterne.
AU forsøger at gøre sine naturvidenskabelige forskere mere spiselige for erhvervslivet
UNIVERSITETSLEDELSE. Faculty of Natural Sciences vil styrke ph.d.-studerendes generiske kompetencer og åbne deres øjne for mulighederne uden for akademia. Tættere samarbejde med virksomheder skal bygge bro mellem forskning og erhvervsliv – for virksomhederne, samfundet og de unge forskeres skyld.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Midt i en europæisk sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund er det positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























