Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har valgt, at det bliver professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet, der fremover skal lede arbejdet i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
Frede Blaabjerg tager hul på arbejdet allerede fra i morgen, den 1. april 2020, hvor han afløser den nuværende formand, Jens Oddershede, der har stået i spidsen for rådet siden det blev etableret i 2014.
Frede Blaabjerg er professor i effektelektronik på Institut for Energiteknik, og han er en international anerkendt forsker og blandt de førende på sit felt. Han har blandt andet modtaget prisen Global Energy Prize for sit tekniske og ledelsesmæssige bidrag til forskningen i effektelektronik, og er præsident for IEEE Power Electronics Society.
I 2017 blev Frede Blaabjerg udnævnt til Villum Investigator.
Frede Blaabjerg er vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).
Frede Blaabjerg er præsident for IEEE Power Electronics Society (PELS) i 2019 og 2020. IEEE PELS er et af IEEE’s 39 societies og tæller over 9.000 medlemmer på verdensplan.
Kilde: Aalborg Universitet
Desuden er han kendt for at være en særdeles produktiv forsker: Frede Blaabjerg har i løbet af sin karriere udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler.
Læs også: AAU-professor publicerer forsknings-artikel hver femte dag.
Fire nye medlemmer
I forbindelse med udnævnelsen af den nye formand, er der også fundet fire nye medlemmer, imens fire siddende medlemmer er blevet genudpeget for de næste tre år.
Fra 1. april 2020 er rådets sammensætning følgende:
– Professor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet (formand)
– Professor, centerleder Jes Broeng, Danmarks Tekniske Universitet
– Professor, centerleder Mette Birkedal Bruun, Københavns Universitet
– Professor MSO Kristine Niss, Roskilde Universitet
– Forskningsdirektør Christina Aabo, Ørsted
– Institutleder Anna Haldrup, Københavns Universitet (genudpeget)
– Professor, direktør Søren Rud Keiding, Aarhus Universitet (genudpeget)
– Professor, forskningschef Søren Bech, B&O og Aalborg Universitet (genudpeget)
– Professor, Head of Talent Programmes Thomas Sinkjær, Lundbeckfonden (genudpeget)
Kristine Niss, som er én af de nye medlemmer, er tidligere formand for Det Unge Akademi, der hører under Videnskabernes Selskab.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds opgave er at give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre “uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på et overordnet niveau”. Rådet er på den måde med til at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.
Udpegningen af det nye råd er sket på baggrund af et åbent opslag. I en pressemeddelelse takker Uddannelses- og Forskningsministeriet for de mange gode forslag af kandidater, der er indsendt.
Rådet sammensættes af anerkendte forskere eller forskningskyndige og folk med anden baggrund for eksempel fra erhvervslivet. Beskikkelsesperioden er tre år med mulighed for genudpegning i endnu én periode på yderligere tre år.
Rådet sekretariatsbetjenes af et uafhængigt sekretariat i Uddannelses- og Forskningsministeriet Rådet blev etableret den 1. april 2014, hvor det tidligere Danmarks Forskningspolitiske Råd og rådgivningsdelen fra Rådet for Teknologi og Innovation blev lagt sammen i DFiR, der fik ansvaret for at levere sammenhængende uafhængig og uvildig forsknings- og innovationspolitisk rådgivning i Danmark.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
I forbindelse med at Jens Odderhede skulle give stafetten videre til en ny, beskrev han i et interview til Science Report, hvordan rådet har udviklet sig i de seks år under hans ledelse.
– Jeg synes, at vi er blevet mere synlige og mere hørt. Det er sket, fordi vi har fastholdt vores tre kvalitetskrav, og de anbefalinger, vi kommer med, er velfunderet. Så vi har høje ambitioner, men vi føler, at vi lever op til dem, lød det blandt andet fra Jens Oddershede.
Du kan læse det fulde interview med den afgående formand her.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























