Selvom Danmark er et lille land, er det bestemt ikke ligegyldigt hvor i landet man bor. Der er nemlig store regionale uligheder i både danskernes arbejdsmarkedsforhold, økonomi, bosætning, uddannelsesforhold og måske endda sundhedsforsikring. Men hvordan udvikler uligheden sig, og er den vokset i løbet af de sidste 30 år? Det skal det nye Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed på Aalborg Universitet nu til at undersøge.
En af de tendenser som centeret vil stille skarpt på, er forskelle i vækst, og den indflydelse det har på regionernes befolkning.
– På Bornholm har der fx siden 2008 været tale om en tocifret vækst pr. indbygger, og det drives af en af landets højeste produktivitetsstigninger, fortæller Ina Drejer som er lektor fra Institut for Økonomi og Ledelse og en af forskerne på det nye center, til AAU.
Hun forklarer, at det modsatte tendens gør sig gældende i Syd- og Vestsjælland, hvor både arbejdsstyrken og antallet af jobs er faldende, og udviklingen i den samlede værditilvækst derfor også halter bagefter.
– Man kan på den baggrund stille spørgsmålet, om det koster for et lokalsamfund, snarere end det smitter af, hvis man ligger tæt på et vækstcentrum som København og omegn, der faktisk er den eneste danske landsdel, som har positiv vækst på alle parametre, siger hun til AAU.
I forbindelse med åbningen af det nye center holder AAU en konference, som skal danne grundlag for forskningsprojekterne. Den hedder ”Danmark i balance?” og finder sted på Utzon Center i Aalborg den 16. maj kl. 13.00-16.00.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























