På Københavns Universitet tjener de 20 højst lønnede medarbejdere over én million kroner om året.
Listen toppes af rektor Henrik C. Wegener, der ville have fået 1,8 mio. kroner udbetalt i løn og pension i 2017, hvis han havde været førstemand på universitetet hele året. Da han først satte sig i rektorstolen i marts, måtte han ”nøjes” med 1,4 mio. kroner. Rektor er derfor reelt KU’s bedst betalte ansatte, men en førende amerikansk stammecelleforsker, Steven Goldmand, kommer ind på en tæt andenplads med en årsløn på 1,754 mio. kroner. Det viser en aktindsigt, som Uniavisen.dk har søgt.
Til sammenligning går der (pr. 1. april 2018) 1,534 mio. kroner ind på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) lønkonto årligt. Også sammenlignet med landets øvrige universitetsrektorer ligger Henrik C. Wegeners løn i den høje ende, da den gennemsnitlige årsløn for de otte rektorer var på 1,6 mio. kroner i 2017. Det fremgår af en søgning på hjemmesiden loenoverblik.dk, som Uniavisen.dk har foretaget.
Topforskere og 2/3 dekaner
Listen over de bedst lønnede på KU domineres af topforskere, og fire ud af universitets seks dekaner er også at finde på listen. Det gælder dekanerne for henholdsvis Det Sundhedsvidenskabelige, Det Samfundsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Derudover er der dekanen på Jura og dekanen for Det Teologiske Fakultet, som altså ikke er blandt de 20 bedst lønnede på KU.
Med en årsløn på 1,62 mio. kroner indtager kræftforsker og direktør for Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Kristian Helin, tredjepladsen. På femtepladsen ligger professor og førende aldringsforsker Rudolph G. J. Westendorp med en årsløn på 1,58 mio. kroner. Og lønnen spillede en rolle, da professoren sammen med sin kone besluttede at flytte familien fra Nederlandene til Danmark.
Det fortæller han til Uniavisen.dk og tilføjer, at ”han er dybt overrasket over, at det åbenbart betyder, at han er en af de bedst lønnede på KU, men at professorer i medicin åbenbart tjener mere i Nederlandene end i Danmark”.
Ledelsen på KU har ikke ønsket at kommentere løntallene over for Uniavisen.dk.
De ti øverste på listen er følgende:
- Rektor Henrik Caspar Wegener
1.800.000 kr. (Han fik dog “kun” udbetalt 1.407.637 kr. i 2017, da han først blev ansat den 1. marts.) - Professor og Co-Director Steven Goldman
1.754.923 kr. - Direktør Kristian Helin
1.620.323 kr. - Tidl. Prorektor Thomas Bjørnholm
1.612.248 kr. - Professor Rudolf G. J. Westendorp
1.583.271 kr. - Professor og Executive Director Henrik Semb
1.580.791 kr. - Dekan John Renner Hansen, SCIENCE
1.553.632 kr. - Universitetsdirektør Jesper Olesen
1.546.827 kr. - Dekan Ulla Wewer, SUND
1.507.241 kr. - Dekan Ulf Riber Hedetoft, HUM
1.500.455 kr.
Se hele listen med alle 20 navne på Uniavisen.dk
Forsiden lige nu:
Historisk forskningsaftale svigter på afgørende områder
DEBAT. Den nye forskningsaftale giver stabilitet, men svigter de grønne teknologier, hvor Danmark har styrkeposition, mener Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.
Hanne Leth Andersen valgte en usædvanlig snæver forskningsvej. Den førte helt ind på rektorkontoret
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Som førstegenerationsakademiker har Hanne Leth Andersen altid følt, at det hun lavede skulle være brugbart. Og da hun opdagede, hvordan franskundervisning svigtede eleverne, gjorde hun det til sit livs arbejde at gøre undervisning anvendelig.
Ny undersøgelse: Mental mistrivsel og medicinforbrug vokser under ph.d.’en
ARBEJDSMILJØ. En svensk undersøgelse viser, hvordan at forbruget af medicin mod angst og depression stiger markant undervejs i forløbet. Ifølge forsker peger tallene på, at arbejdsvilkårene sætter sig direkte i de unges mentale helbred.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























