Stort boost til forskning er central i EU’s genopretningsplan

I forbindelse med EU-Kommissionens planer om at etablere en coronafond på 5.600 mia. kroner, der skal hjælpe medlemslandene på fode igen, vil Kommissionen også bruge markant flere penge på forskning i de kommende år. 

Det nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, udløber ved årets udgang og bliver erstattet af Horizon Europe. Og står det til Kommissionen, skal Horizon Europes budget forøges med næsten 100 mia. kroner i lyset af corona-pandemien. 

“Investeringer i forskning og innovation er afgørende for en bæredygtig og inkluderende genopretning”, lyder det i forslaget fra EU-Kommissionen.

– Det er en glædelig nyhed, at EU-Kommissionen prioriterer forskning så højt og bakker erkendelsen af, at forskning spiller en afgørende rolle i genopbygningen efter Corona, op med tilførsel af ressourcer til området, mener professor Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab. 

– Vi håber, at EU-Kommissionens linje kan virke inspirerende på de danske politikere, og at de også erkender forskningens helt centrale rolle i en bæredygtig genopbygning efter COVID-19 krisen. Det kræver naturligvis en villighed til at gøre de investeringer, der skal til, tilføjer han. 

Ingen dansk redningsplanke
Hvis forslaget går igennem bliver det samlede Horizon Europe-budget på i alt 94,4 mia. euro, svarende til mere end 700 mia. kroner. Det paradoksale i den sammenhæng er dog, at selvom EU hæver sit forskningsbudget, kan der risikere at bliver færre til dansk forskning i de kommende år, fordi det danske BNP forventes at falde med ca. 5 procent. 

– At der kommer flere penge til forskning i EU kan ikke bruges som en dansk redningsplanke, som Mogens Høgh Jensen siger. 

Det hænger sammen med, at det offentlige forskningsbudget er bundet op på en politisk målsætning om at skulle udgøre én procent af BNP. Derfor vil et lavere BNP betyde færre penge i kroner og ører til forskning, hvis ikke målsætningen bliver ændret – også selvom der komme flere penge fra EU.

– Her i landet modregner man jo de hjemtagne midler fra EU i de ”danske” penge, der skal bruges på forskning. Det betyder, at for hver euro en dansk forsker trækker hjem til forskning her i landet, vil et tilsvarende beløb blive modregnet i det danske forskningsbudget, forklarer Mogens Høgh Jensen og tilføjer; 

– Så længe den regel gælder, kan vi da godt glæde os over, at EU ønsker at sætte flere penge af til forskning, men det får nok desværre ikke samlet set den store betydning i dansk sammenhæng.

Udsigterne til et voldsomt fald i BNP har blandt andet fået Det Radikale Venstre til at regne på, hvad det kan komme til at koste på forskningsområdet: 

– Vores bud er, at vi skal finde en milliard ekstra til forskning. Det skal vi finde, så vi nominelt kan holde budgettet nogenlunde, har partiets næstformand og tidligere forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, tidligere udtalt til Science Report.

Mogens Høgh Jensen frygter, at et faldende BNP vil “slå bunden ud af dansk forskning netop på det tidspunkt, hvor vi har allermest brug for stærke forskningsmiljøer i Danmark”.  

– Hvis vi fik ændret på måden EU-midler medregnes i den danske 1 procent-målsætning kunne det hjælpe noget, således at EU-bevillingerne talte som ekstra midler, pointerer han.  

– Men når det er sagt, skal danske forskere jo hjemhente dem først, og selvom vi normalt er gode til at få EU-bevillinger, kan de ikke alene løse de økonomiske udfordringer forskningsinsitutionerne står overfor. Med tanke på at den danske forskningsverden har lidt store tab under coronaepidemien, er det helt nødvendigt at kigge mere hjemad for at sikre landet en fortsat førerposition, siger Mogens Høgh Jensen.