Danmark har kurs mod en økonomisk krise, der sandsynligvis bliver større end finanskrisen. Sådan lyder den dystre vurdering fra flere økonomer.
Hvis Danmark skal komme styrket ud af krisen, er det afgørende, at vi investerer i forskning og udvikling og blandt andet sikrer, at virksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke går i stå.
Det mener underdirektør i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, der er chef for DI’s forskningspolitiske afdeling, og næstformand i Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der også er tidligere uddannelses- og forskningsminister (2014-2015).
Under et såkaldt webinar, der vel bedst kan beskrives som et virtuelt seminar, talte Mette Fjord Sørensen og Sofie Carsten Nielsen om behovet for at investere i forskning og innovation på den anden side af coronakrisen.
Hvis jeg skal gældsætte mig for en milliard om året, så skal det være for forskning
I øjeblikket er én af de store bekymringer, om der bliver markant færre penge til den offentlige forskning i de kommende år.
Det hænger sammen med, at det offentlige forskningsbudget er bundet op på en politisk målsætning om at skulle udgøre én procent af BNP. Og med udsigten til en økonomisk krise forventer både regeringen og økonomiske eksperter, at det danske BNP vil falde mellem tre og seks procent i år som konsekvens af coronavirus.
– Det vil sige, at når vores BNP falder, så falder vores forskningsbudget også, siger Mette Fjord Sørensen og forklarer, at et fald på tre procent af BNP svarer til, at vi mister 0,7 milliarder til forskning.
– Hvis vi er ude i et fald på 1,4 milliarder med seks procent af BNP, så kan vi lukke alt forskning på ITU, RUC, CBS og Aalborg (Universitet, red.). Vi kan også lukke alt forskning på DTU eller lukke hele Danmarks Frie Forskningsfond, fortsætter hun.
Læs også: Lif: Fald i BNP må ikke betyde færre penge til forskning.
En ekstra milliard
Det er i forvejen en radikal kæphest, at én procent-målsætningen bør være et gulv og ikke et loft, altså være en målsætning om et minimum og ikke maksimalt beløb til forskning, som Mette Fjord Sørensen også påpeger i samtalen med den tidligere minister;
– Men hvordan vil I prioritere, når vi kommer til finanslovsforhandlingerne? Vi står jo i en situation, hvor riget ender med at fattes penge, lyder spørgsmålet fra DI-direktøren;
– Den bedste investering vi kan lave, næsten overhovedet, er i forskning og uddannelse. Så vi kommer til at kæmpe med næb og klør for, at det ikke bliver her, det store dyk skal tages, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.
Jeg tror aldrig, vi har haft en chance som nu for at gøre forskning folkelig. Den skal bruges
Også i Radikale Venstre har man regnet på, hvad et fald i BNP kan komme til at koste på forskningsområdet:
– Vores bud er, at vi skal finde en milliard ekstra til forskning. Det må være målet. Det skal vi finde, så vi nominelt kan holde budgettet nogenlunde, siger hun og tilføjer;
– Jeg er med på, at det bliver en politisk udfordring, for det er altid nemmere at kigge på de ting, hvor man kan se et direkte aftryk i folks hverdag. Der er jo dét med forskning, at det tager tid, uddyber hun.
Forskning ligger mildt sagt ikke højt på den folkelige prioriteringsliste, men det er ved at vende nu, oplever Sofie Carsten Nielsen, der mener, at det ikke mindst er på grund af den grønne dagsorden. Men der bliver også “i særdeleshed” sat skub på den udvikling nu:
– Er der noget, folk kigger efter nu, så er det vacciner, medicin og forskere. Jeg tror aldrig, vi har haft en chance som nu for at gøre forskning folkelig. Den skal bruges, og det vil jeg også virkelig opfordre til, fordi jeg tror, der er meget stor forståelse for, at det skal prioriteres. Det vil være en stærk prioritet for os, understreger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer, at;
– Hvis jeg skal gældsætte mig for en milliard om året, så skal det være for forskning.
Midlertidigt fradrag på “flere hundrede procent”
En krise kan let føre til besparelser på den korte bane, og derfor er det ikke kun de offentlige budgetter, der bekymrer Mette Fjord Sørensen. DI oplever, at “der er virksomheder, der allerede nu begynder at skrue ned” for investeringer inden for forskning, innovation og udvikling.
For at holde hånden under virksomhederne, og for fortsat at gøre det attraktivt at bruge penge på forskning og udvikling, mener Sofie Carsten Nielsen, at én mulighed er at hæve virksomhedernes fradrag for forskning og udvikling, som Radikale Venstre også tidligere har foreslået.
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv for nylig efterspurgt samme model, nemlig at det såkaldte F&U-fradrag bliver hævet fra de nuværende 102 procent til 130 procent.
Radikale Venstre overvejer dog at gå endnu længere:
– Man kunne også lave et midlertidigt fradrag, som var markant større. Måske på flere hundrede procent i en kortere periode for at holde momentum, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.
Forslaget diskuteres allerede internt i Radikale Venstre, der overvejer at foreslå et midlertidigt fradrag på helt op til “200 til 300 procent resten af 2020”, ifølge Sofie Carsten Nielsen.
– Vi er lidt bekymrede for nogle helt særlige industrier, som er særligt udsatte lige nu. Men jeg er mere optaget af at lave noget, der kunne gælde hele branchen, fordi det ville være mere fair, og det ville have mere karakter af boost end af hjælpepakke, og det vil jeg gerne over i.
Det er nemlig et “boost”, der er behov for på den korte bane, mener den tidligere minister, som også understreger at fradraget kun ville gælde i “en kortere periode”, da det ville blive for dyrt for staten at holde kørende i flere år.
Hendes bekymring går især på, hvordan det stiller Danmark i den internationale konkurrence, hvis virksomhederne ikke længere investerer i forskning og udvikling.
– Jeg er bange for, at nogle vil udnytte, at vi skruer ned, siger Sofie Carsten Nielsen og mener derfor, at;
– Vi bliver nødt til at finde på noget, så det fortsat kan betale sig at investere i det (forskning og udvikling, red.). Det koster selvfølgelig for staten, og vi har allerede godt fat i gælden, men ikke desto mindre, er det her jo virkelig en investering, der vil komme tilbage.
