Da stemmerne torsdag aften var blevet talt op, havde Videnskabernes Selskab fået en ny præsident. Nu træder en ny person i historiske fodspor i den mere end 275 år gammel institution; lige fra Kong Christian VIII og Niels Bohr – og senest professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen.
Professor Marie Louise Nosch lægger ikke skjul på sin glæde – og ydmyghed – omkring udnævnelsen:
– Jeg er glad for den tillid, medlemmerne har vist mig, og jeg glæder mig til denne nye opgave i en traditionsrig og prestigefyldt institution, hvor videnskabens helte og heltinder har haft deres gang, siger hun.
Marie Louise Nosch er 50 år, antikhistoriker og tekstilforsker, og har siden 2009 været ansat som professor ved Københavns Universitets Saxo-Institut. Hun sidder i Velux Fondens bestyrelse, og hun har gennem sin karriere brugt mere end 13 år i udlandet på at studere og forske, primært i Frankrig, Italien og Østrig. Herhjemme har hun ledet grundforskningscentret Centre for Textile Research, været næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFIR) og tillige rådgivet den tyske regering om grundforskningsfinansiering.
Hun er derfor godt klædt på til præsidentposten, der både er politisk, formidlende og repræsentativ:
– Vi lever netop nu i en tid, hvor samfundet i høj grad efterspørger videnskab, og Selskabet samler netop faglig viden på tværs af alle fag. Selskabet kæmper for grundvidenskaben og understøtter de tværvidenskabelige samarbejder, og det samme står jeg for i mit videnskabelige virke, siger Marie Louise Nosch, der har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2017.
Understøtte moderne udvikling
Videnskabernes Selskab har gennem de senere år været igennem en – med selskabets egene ord – modernisering, som blandt andet handler om at skabe langt flere formidlende aktiviteter: arrangementer ved Folkemødet på Bornholm, åbent hus på Kulturnatten, fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, og tillige et øget fokus på politisk og mediemæssig gennemslagskraft.
Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger
Den udvikling håber den nye præsident at kunne understøtte, ligesom hun generelt ønsker sig et endnu mere udadgående Selskab.
– Vi oplever, at borgerne efterspørger mere viden og videnskab, og Selskabets medlemmer deler gerne ud af viden og indsigter, både om akutte, aktuelle temaer som covid-19 eller om grundforskningens vidunderlige verden. Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger, udtaler den nye præsident.
I 2009 modtog Marie Louise Nosch EliteForsk-prisen som den første kvindelige forsker. Hun er desuden modtager af forskningspriser fra Einar Hansens Forskningsfond, Dansk Magisterforening samt modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019.
Læs også: Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris går til tekstilforsker.
Valget af en ny præsident skulle egentlig være afholdt i maj, men blev på grund af covid-19 udsat til september. Den nye præsident tiltræder sit embede pr. dags dato, oplyser selskabet.
Marie Louise Nosch tager over efter professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen, der har bestridt det ærefulde hverv siden 2016, og som i øvrigt har været generalsekretær i Selskabet fra 2012-2016.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























