Tidligere CBS-professor, Peter Møllgaard, skal være ny formand for Klimarådet. Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver folketinget i klimapolitiske spørgsmål. Det er en udnævnelse de færreste havde set komme, da Peter Møllgaard ikke har beskæftiget sig med klimaet før, men derimod primært monopoler, konkurrenceøkonomi og ledelse. Men ifølge den nye formand selv, er han beredt. Dog vil han ikke løfte sløret for hvordan han vil tilgå arbejdet på sin nye formandspost. Det skriver Politiken.
– Det er en stor tillid, der er blevet betroet mig med formandsposten for Klimarådet, og det tager jeg meget seriøst. Jeg ved, at der venter en stor opgave, men også en opgave, som jeg har rigtig meget lyst til at gå i gang med. Jeg ser frem til at arbejde videre med klimadagsordenen, både i dybden og i bredden, og til at gå i dialog med Klimarådets mange samarbejdspartnere, siger Peter Møllgaard, der pr. 1. december er ny formand for Klimarådet.
Han er forhenværende økonomiprofessor, institutetleder og dekan for forskning ved CBS i København og nuværende professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics (SBE) i Holland.
Peter Møllgaard har ikke tidligere beskæftiget sig med klimaområdet, men har været medlem af Energikommissionen, der kom med anbefalinger til fremtidens energipolitik forud for regeringens energiudspil.
Derudover har han været medlem af bestyrelsen for Energinet i en lang årrække. Energinet står for det overordnede elnet i Danmark og her blev han genudpeget flere gange af skiftende regeringer, men ikke da hans mandat udløb tidligere på året.
– Jeg brænder enormt for sagen. Det gør jeg virkelig. Da jeg begyndte i bestyrelsen (for Energinet, red.), blev under 10 procent af vores elektricitet produceret med vindenergi, og ingeniørerne var betænkelige ved, om systemet kunne håndtere mere. I dag har vi et system, hvor der nogle gange er 100 procent vind og i gennemsnit omkring 45 procent. Det er virkelig imponerende. Jeg er rigtig glad for at have været med til at beslutte nogle af de meget store investeringer, der skal til for at håndtere så store mængder svingende energi, fortæller Peter Møllgaard.
Selvom Peter Møllgaard ser meget frem til at komme igang med at rådgive regeringen og resten af folketinget om, hvordan Danmark kan nå sine klimamål og årligt gøre status over hvordan det går, vil han ikke udtale sig om sine forestående strategi for rådgivningen, før han har haft sit første møde med rådets øvrige medlemmer i januar.
– Jeg vil simpelthen føle det forkert at komme med en strategisk udmelding uden at have talt med rådet. Men jeg kender klimaloven og vil stå vagt om at sikre uafhængigheden i rådgivningen, siger han.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har på vegne af regeringen udvalgt Peter Møllgaard som Klimarådets nye formand. Han ser frem til samarbejdet og sætter pris på, at Peter Møllgaard har påtaget sig formandskabet:
– Jeg er rigtig glad for, at Peter Møllgaard har sagt ja til at lede Klimarådet. Peter Møllgaard vil videreføre et fagligt stærkt Klimaråd, og det glæder jeg mig til at se resultaterne af, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
I sidste uge skrev flere medier at den tidligere formand Peter Birch Sørensen var blevet fyret efter ministeren havde været ude med et angreb på Klimarådets seneste, kritiske rapport.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























