37-årige Christian Grønhøj fra Rigshospitalet og 38-årige Andres Lopez-Contreras fra Københavns Universitet modtager i år Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris på 100.000 kroner. De modtager begge prisen for deres respektive forskning inden for kræftområdet.
Christian Grønhøj for sit arbejde for at øge forståelsen for hoved-halskræft og for at give patienterne et liv med færre senfølger.
Mange kræftpatienter med hoved-halskræft får behandling med stråleterapi. Og selv om strålerne hos mange kan bekæmpe sygdommen, kan behandlingen også give alvorlige bivirkninger for en betydelig del af patienterne. En af de vigtigste bivirkninger er mundtørhed, som skyldes, at spytkirtlerne bliver skadet.
Manglende spyt kan gøre det svært at tale, tygge og synke. Det er både meget generende, og har typisk stor indvirkning på søvnen, måltider, smagssansen, tænder og den generelle livskvalitet. For nogle patienter kan det også betyde ændringer i det sociale liv, fordi man ikke på samme måde kan deltage i samvær, hvor man spiser sammen.
Men det kan Christian Grønhøjs forskning måske være med til at ændre på. Han forsøger nemlig at genoprette virkningen af spytkirtlerne.
– Ved at behandle hoved-halskræft patienter med stamceller har vi set lovende resultater i forhold til at forbedre spytproduktionen. I det første pilotforsøg så vi, at patienter, der fik sprøjtet stamceller ind i spytkirtlerne, fik en 50 procent forøgelse af spytproduktionen, siger Christian Grønhøj.
Christian Grønhøjs forskning har især fokus på de hoved-halskræft patienter, hvor sygdommen skyldes en infektion med virusset HPV. Det er typisk yngre og i øvrigt sunde og raske mennesker, som har mange år foran sig, efter at sygdommen er behandlet.
For al Christian Grønhøjs forskning gælder det, at han har patienten i centrum.
– Forskning er for mig en naturlig del af at være læge. Og det er en stor motivation for mig at kunne arbejde for, at vi forbedrer mulighederne for at overleve sygdommen, men også at patienterne kan få et godt liv efter, siger Christian Grønhøj.
De 100.000 kroner, der følger med prisen, ved Christian Grønhøj også allerede, hvordan skal bruges:
– Pengene skal gå til at styrke den forskning, der er i gang. Især arbejder vi intensivt med vores blodprøve-projekt som har i sinde at overvåge sygdommen efter behandling, siger Christian Grønhøj.
Skader på DNA’et
Andres Lopez-Contreras for sin forskning, der rummer perspektiver for både forebyggelse og behandling af en lang række kræftformer.
Det er nogle af de allermest grundlæggende dele af cellen, som årets anden Juniorforskerprismodtager, Andres Lopez-Contreras, studerer. Nærmere bestemt studerer den spanskfødte kræftforsker det vedligeholdelsesmaskineri, som holder opsyn med vores DNA.
DNA-skade responset, som det hedder i fagsprog, spiller både en rolle i, at cellen undgår skader på DNAet, og i at opdage og reparere skader, når de er opstået. Skader på DNAet sker dagligt – eksempelvis når cellen deler sig eller som følge af påvirkninger fra vores livsstil såsom gennem rygning eller ved uv-stråler fra solen. Langt de fleste bliver repareret, men hvis de ikke gør, er der en risiko for, at kroppens normale celler udvikler sig til kræftceller.
Andres Lopez-Contreras arbejde foregår i laboratoriet, hvor han undersøger, hvordan DNA-skade-responset fungerer. Og målet er klart for den talentfulde unge forsker:
– DNA-skade responset er både vigtigt, når kræft opstår, men også for behandlingen af kræft. Og ved at forstå hvordan systemet fungerer, er det vores mål at bidrage med viden, der kan føre til nye måder at forebygge eller behandle sygdommen, siger Andres Lopez-Contreras.
For Andres Lopez-Contreras er det en stort skulderklap at modtage Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris.
– Det er en meget stor ære. Jeg kom til Danmark, fordi landet er kendt for sin internationalt førende forskning inden for DNA-skade responset. Derfor er det noget særligt at modtage prisen netop her. Samtidig er tidligere Juniorforskerpriser gået til en lang række af meget talentfulde kræftforskere, der har haft stor betydning inden for deres felt, og det er er virkelig en anerkendelse at blive føjet til dem, siger Andres Lopez-Contreras.
Prisen tildeles fortrinsvis unge forskere (under 40 år), der har vist en ekstraordinær indsats og/eller opnået resultater med vigtig internationalt gennembrud og opmærksomhed.
Der uddeles to priser, den ene inden for området basal, biologisk og epidemiologisk kræftforskning, den anden inden for området klinisk kræftforskning.
Prisen, som er på 100.000 kroner, skal anvendes til forskningsrelaterede udgifter, som for eksempel rejseomkostninger i forbindelse med konferencer, kurser og møder med samarbejdspartnere samt indkøb af forskningsrelateret computer- og laboratorieudstyr og materialer
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Forsiden lige nu:
Hvilken rolle har RUC at spille anno 2026? Tre prominente alumner giver deres bud
LEDELSE. Ifølge tre markant RUC-alumner er RUC’s styrke fortsat det tværfaglige projektarbejde og den tætte kobling mellem teori og samtidens udfordringer. Deres råd lyder til den nye rektor: Hold kompromisløst fast i kernen, men omsæt den til større gennemslagskraft og klarere relevans.
Sådan bør de grønne forskningsmilliarder prioriteres
DEBAT. Med over 2,3 mia. kr. til grøn forskning i 2026 efterlyser CBS’ rektor stabile investeringer, mere tværfaglighed og mindre bureaukrati for at sikre reel samfundseffekt, lyder det fra rektor på CBS.
Villum Fonden udvælger seks særlige rollemodeller til vise vejen for kvinder i forskning
TALENT. Kun 16 procent af professorerne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag er kvinder. Villum Fonden støtter nu seks talenter, der kan blive rollemodeller for kvinder med en ’professor i maven’.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























