37-årige Christian Grønhøj fra Rigshospitalet og 38-årige Andres Lopez-Contreras fra Københavns Universitet modtager i år Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris på 100.000 kroner. De modtager begge prisen for deres respektive forskning inden for kræftområdet.
Christian Grønhøj for sit arbejde for at øge forståelsen for hoved-halskræft og for at give patienterne et liv med færre senfølger.
Mange kræftpatienter med hoved-halskræft får behandling med stråleterapi. Og selv om strålerne hos mange kan bekæmpe sygdommen, kan behandlingen også give alvorlige bivirkninger for en betydelig del af patienterne. En af de vigtigste bivirkninger er mundtørhed, som skyldes, at spytkirtlerne bliver skadet.
Manglende spyt kan gøre det svært at tale, tygge og synke. Det er både meget generende, og har typisk stor indvirkning på søvnen, måltider, smagssansen, tænder og den generelle livskvalitet. For nogle patienter kan det også betyde ændringer i det sociale liv, fordi man ikke på samme måde kan deltage i samvær, hvor man spiser sammen.
Men det kan Christian Grønhøjs forskning måske være med til at ændre på. Han forsøger nemlig at genoprette virkningen af spytkirtlerne.
– Ved at behandle hoved-halskræft patienter med stamceller har vi set lovende resultater i forhold til at forbedre spytproduktionen. I det første pilotforsøg så vi, at patienter, der fik sprøjtet stamceller ind i spytkirtlerne, fik en 50 procent forøgelse af spytproduktionen, siger Christian Grønhøj.
Christian Grønhøjs forskning har især fokus på de hoved-halskræft patienter, hvor sygdommen skyldes en infektion med virusset HPV. Det er typisk yngre og i øvrigt sunde og raske mennesker, som har mange år foran sig, efter at sygdommen er behandlet.
For al Christian Grønhøjs forskning gælder det, at han har patienten i centrum.
– Forskning er for mig en naturlig del af at være læge. Og det er en stor motivation for mig at kunne arbejde for, at vi forbedrer mulighederne for at overleve sygdommen, men også at patienterne kan få et godt liv efter, siger Christian Grønhøj.
De 100.000 kroner, der følger med prisen, ved Christian Grønhøj også allerede, hvordan skal bruges:
– Pengene skal gå til at styrke den forskning, der er i gang. Især arbejder vi intensivt med vores blodprøve-projekt som har i sinde at overvåge sygdommen efter behandling, siger Christian Grønhøj.
Skader på DNA’et
Andres Lopez-Contreras for sin forskning, der rummer perspektiver for både forebyggelse og behandling af en lang række kræftformer.
Det er nogle af de allermest grundlæggende dele af cellen, som årets anden Juniorforskerprismodtager, Andres Lopez-Contreras, studerer. Nærmere bestemt studerer den spanskfødte kræftforsker det vedligeholdelsesmaskineri, som holder opsyn med vores DNA.
DNA-skade responset, som det hedder i fagsprog, spiller både en rolle i, at cellen undgår skader på DNAet, og i at opdage og reparere skader, når de er opstået. Skader på DNAet sker dagligt – eksempelvis når cellen deler sig eller som følge af påvirkninger fra vores livsstil såsom gennem rygning eller ved uv-stråler fra solen. Langt de fleste bliver repareret, men hvis de ikke gør, er der en risiko for, at kroppens normale celler udvikler sig til kræftceller.
Andres Lopez-Contreras arbejde foregår i laboratoriet, hvor han undersøger, hvordan DNA-skade-responset fungerer. Og målet er klart for den talentfulde unge forsker:
– DNA-skade responset er både vigtigt, når kræft opstår, men også for behandlingen af kræft. Og ved at forstå hvordan systemet fungerer, er det vores mål at bidrage med viden, der kan føre til nye måder at forebygge eller behandle sygdommen, siger Andres Lopez-Contreras.
For Andres Lopez-Contreras er det en stort skulderklap at modtage Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris.
– Det er en meget stor ære. Jeg kom til Danmark, fordi landet er kendt for sin internationalt førende forskning inden for DNA-skade responset. Derfor er det noget særligt at modtage prisen netop her. Samtidig er tidligere Juniorforskerpriser gået til en lang række af meget talentfulde kræftforskere, der har haft stor betydning inden for deres felt, og det er er virkelig en anerkendelse at blive føjet til dem, siger Andres Lopez-Contreras.
Prisen tildeles fortrinsvis unge forskere (under 40 år), der har vist en ekstraordinær indsats og/eller opnået resultater med vigtig internationalt gennembrud og opmærksomhed.
Der uddeles to priser, den ene inden for området basal, biologisk og epidemiologisk kræftforskning, den anden inden for området klinisk kræftforskning.
Prisen, som er på 100.000 kroner, skal anvendes til forskningsrelaterede udgifter, som for eksempel rejseomkostninger i forbindelse med konferencer, kurser og møder med samarbejdspartnere samt indkøb af forskningsrelateret computer- og laboratorieudstyr og materialer
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.