Jacob Sherson, professor MSO ved Aarhus Universitet, forsvarer Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher.
– Jeg kan godt forstå, at Flemming kommer med de udtalelser, som han gør, siger Jacob Sherson.
Udmeldingen kommer efter, at Berlingske har kunnet afdække, hvordan Flemming Besenbacher i flere e-mails sendt til rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, blandt andet kalder navngivne forskere på Institut for Fysik og Astronomi for ”redeskidere”, ”illoyale” og, at de ”for altid har fået et minus i min karakterbog”.
– Jeg ser de kraftige sprogudtryk, som frustration over de uafdækkede lag i en proces, der ikke handler om retten til frit at kritisere, men om pligten til at lytte – også hvis svaret ikke behager en, siger Jacob Sherson.
Jacob Sherson og de tre navngivne forskere er alle ansat ved Institut for Fysik og Astronomi under Aarhus Universitet. Her er også Flemming Besenbacher tilknyttet som professor i nanoteknologi.
Intern kritik af Sherson-forskning
I 2016 udgav Jacob Sherson sammen med kollegaen, professor Klaus Mølmer, en senere omdiskuteret artikel i tidsskriftet Nature. Her var specielt kritikken fra forskere på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet skarp.
I et sådan omfang, at Jacob Sherson til Science Report siger, at han har følt sig udsat for faglig mobning.
I en mail til Berlingske undskylder Flemming Besenbacher sit ordvalg.
– Mine e-mails udtrykker min dybe indignation over måden, Mølmer og Sherson er blevet behandlet på. Det afspejles i mit ordvalg og tonen, som jeg i dag skal beklage. Jeg lod følelserne løbe af med mig i en privat korrespondance. Det burde ikke være sket.
At Flemming Besenbacher skriver, at han har kontaktet rektor Brian Bech Nielsen som privatperson og ikke som direktør for Carlsbergfondet, står i kontrast til, at flere mails ifølge Berlingske er sendt fra Flemming Besenbachers mailkonto hos Carlsbergfondet.
Science Report har forsøgt at få en kommentar fra Flemming Besenbacher. Carlsbergsfondets presseafdeling oplyser, at Flemming Besenbacher på grund af sygdom ikke har mulighed for at stille op til interview på nuværende tidspunkt.
Politisk kritik
På Christiansborg har Flemming Besenbachers sprogbrug bragt sindene i kog hos flere forskningsordførere.
Det er naturligvis helt uacceptabelt
Her lød det fredag fra Henrik Dahl, Liberal Alliances forskningsordfører, at Flemming Besenbachers opførsel var ”helt uacceptabel”, mens Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) sagde:
– Det er naturligvis helt uacceptabelt på den måde at blande sig i ledelsesretten, og det er skærpende, når man har en så magtfuld position, som Besenbacher.
LÆS OGSÅ: Forskningsordførere i hård kritik af Besenbacher
Studiet trukket tilbage
Jacob Sherson mener, at Flemming Besenbacher uforskyldt er havnet i problemer.
– Han har som den eneste i denne sag adresseret en forskningsmæssig mobning, der for ham har virket uretfærdig. Det har jeg respekt for, siger Jacob Sherson.
Kritikken af Klaus Mølmer og Jacob Shersons forskningsprojekt mundede sidste år ud i, at praksisudvalget på Aarhus Universitet gav deres håndtering stemplet ”tvivlsom forskningspraksis”.
– Klaus og jeg var uenige i konklusionen, men vi har valgt at acceptere den i håbet om at få fred derefter, siger Jacob Sherson.
Siden er den omtalte Nature-artikel blevet trukket tilbage. I den forløbne uge er den blevet genpubliceret i opdateret form i et andet tidsskrift.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























