De private fonde i Danmark har et særligt godt øje til den videnskabelige forskning.
Selvom de danske fonde og foreninger i 2018 gav 1,2 milliarder kroner mindre til videnskabelige formål end i 2017, så modtager området stadig omtrent halvdelen af de i alt 17 milliarder kroner, der blev uddelt i 2018.
Fondenes Videnscenter har offentliggjort “Analyse af fonde og foreningers bevillinger i 2018” på basis af egne beregninger og særudtræk fra Danmarks Statistik.
Ud af de 4.885 fonde og fondslignende foreninger, der uddelte penge i 2018, stod de 200 største fonde for 92 procent af de samlede bevillinger til alle slags formål. Alene de ti største uddelte 9,4 af de 17 milliarder – altså mere end halvdelen, mens kun fem fonde med 5,6 milliarder uddelte omtrent 33 procent.
Læs også: Danmarks største fonde støtter primært videnskabelige formål.
4.685 af fondene bliver betegnet som små og mindre fonde, og med i alt 330 millioner kroner uddeler de også de fleste af deres penge til videnskabelig forskning.
Færre store bevillinger
Der blev uddelt godt 8 milliarder til videnskabelige formål i 2018, hvoraf halvdelen af pengene (4,1 mia.) kom fra de fem største fonde.
Selvom de samlede bevillinger til videnskaben har ligget nogenlunde stabilt de senere år, så er antallet af bevillinger mere end fordoblet i årene 2016-2018 – fra 5.463 til 11.962. Det betyder, at størrelsen af den gennemsnitlige bevilling er faldet fra 1,4 millioner kroner til 700.000 kroner.
Der bliver altså uddelt nogenlunde det samme beløb til forskning, men til flere enkeltstående projekter. Dermed er videnskaben røget fra en førsteplads ned på tredjeplads, på listen over størrelsen af den gennemsnitlige bevilling.
I 2018 overtog “natur- og miljøformål” førstepladsen med et beløb på 1,4 millioner kroner per bevilling.
Danske fonde uddeler mest i Europa
Analysen viser også, at der er sket en stor stigning i antallet af bevilligende fonde. Fra 2016 til 2018 er der stiftet 762 flere fonde – en stigning på 19 procent. Samtidig er der 174 flere fonde, som uddeler mere end en million kroner.
I 2015 publicerede EU Kommissionen en række rapporter om private fondes bidrag til forskning i hvert medlemsland. Ifølge rapporten om Danmark gav danske private fonde 512 kroner til forskning per indbygger, og det bragte dem op førstepladsen i EU.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























