De fem største fonde i Danmark prioriterer i høj grad videnskabelige formål, når de uddeler penge til almennyttige formål. I alt 79 procent af de fem største fondes uddelinger går til videnskaben, herunder offentlig forskning.
Det fastslår en ny analyse af danske fondes bevillinger, som er lavet af Fondenes Videnscenter baseret på de seneste tal, som er fra 2017, fra Danmarks Statistik.
I analysen bliver der ikke sat navn på de fem største fonde, men en gennemgang af de største danske fonde og fondslignende foreningens årsrapport, som Science Report har lavet, tegner et billede af, hvem de fem største fonde er.
I 2017 bevilgede de fem største fonde lige over 9 mia. kr. i alt. Samme år bevilgede Novo Nordisk Fonden, Villumfonden, Lundbeckfonden, Realdania, som er en fondslignende forening, og Trygfonden, tilsammen godt 9 milliarder kroner.
Det er alene en fonds fundats, der afgør, hvad en fond eller fondslignende forening kan uddele støtte til. Det er for eksempel ikke alle fonde, der er forpligtet til at støtte almennyttige formål på grund af fondens vedtægter, ligesom nogle er bundet til (kun eller primært) at støtte videnskabelige formål, som det blandt andet er tilfældet for Lundbeckfonden.
Mest støttede område
Det er dog ikke kun de store fonde, der støtter videnskaben. Også de små og mellemstore fonde støtter i høj grad videnskabelige formål med deres penge.
Videnskaben er således dét område, der i alt modtager flest penge fra danske fonde.
I 2017 blev det bevilget næsten 9,3 mia. fra danske fonde til videnskabelige formål, og det er en stigning på 1,3 mia. i forhold til året før. Heraf bevilgede de fem største fonde alene 7 mia. kroner.
Den gennemsnitlige bevilling til et videnskabeligt formål er på 1,4 mio. kr., hvilket også er den højest gennemsnitlige bevilling på tværs af de områder, fondene støtter.
Stor koncentration af fondsmidler
Analysen af ”Fonde og fondslignende foreningers bevillinger” understøtter samtidig billedet af, at der er en stor koncentration af fondsmidler til det videnskabelige område, når man kigger på, hvor meget de fonde, der giver mest til området, betyder for de samlede midler til formålet.
Hvis vi fjerner blikket fra de fem største fonde, og retter det mod de fem fonde, der har bevilget flest penge til videnskabelige formål, står disse fem fonde for størstedelen (80 procent) af den samlede støtte til området.
Endnu mere koncentreret bliver pengene, hvis man kigger på de 10 fonde, der har bevilget mest; disse 10 fonde står for 87 procent af støtten til videnskabelige formål.
Langt sværere er det imidlertid at dokumentere, hvilke fem eller 10 fonde, der giver fleste penge til videnskabelige formål.
Det skyldes først og fremmest, at det ikke er alle fonde, der gør sine uddelinger op på samme hovedområder som Danmarks Statistik, eller i det hele taget inddeler sine uddelinger i hovedområder i årsrapporten.
200 største stod for 95 pct.
Tallene i analysen understøtter det generelle billede af, at det er relativt få store fonde, der fylder mest i det filantropiske landskab, når man ser på hvor mange penge, der blev bevilget.
De 200 største fonde stod for 95 procent af alle de bevilgede midler, svarende til 16,1 mia. kr., i 2017.
De resterende 4.429 fonde, der foretog almennyttige bevillinger i 2017, bevilgede de sidste 5 procent, svarende til 909 mio. kroner.
– Med vores analyse om fondenes bevillinger i 2017 går vi dybere ned i Danmarks Statistiks tal, end det er blevet gjort tidligere. Vi har fået lavet en række særkørsler, og de gør, at vi kan kaste yderligere lys over fondenes og de filantropiske foreningers bidrag til samfundet, siger sekretariatschef Hanne Elisabeth Rasmussen fra Fondenes Videnscenter.
Fondens Videnscenters analyse viser til gengæld også, at det er de små og mellemstorefonde og fondslignende foreninger, der foretager de fleste af bevillingerne. Ud af de i alt 87.263 bevillinger, der blev foretaget i 2017, blev hele 49.065– eller 56,2 % – bevilget af de små og mellemstorefonde.
Fire fonde bevilgede over 500 mio.
Der er nogle få store fonde, som bevilger flere hundrede millioner – enkelte uddeler milliarder – mens langt størstedelen uddeler under 1 mio. kroner. For den enkelte fond kan der også være store forskelle på uddelingsniveauet fra år til år.
Fire fonde bevilgede mere end 500 mio. kr. til almennyttige formål i 2017, viser analysen.
Science Reports gennemgang af de største danske fondes årsrapporter viser, at Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lundbeckfonden og Realdania hver især bevilgede støtte for mere end 500 mio. kr. i 2017.
De fonde, der især er kendt for at støtte det videnskabelige område, navnlig forskning, kan alle betegnes som ”store fonde”, på baggrund af deres uddelinger i 2017.
I 2017 uddelte to af de private forskningsfinansierende fonde et milliardbeløb; Novo Nordisk Fonden bevilgede 5,8 mia. og Villumfonden 1,2 mia. kroner. Lundbeckfonden uddelt 507 mio. kr., Carlsbergfondet 279 mio. kr., imens Velux Fonden bevilgede 210 mio. kroner i 2017, viser tal fra fondenes årsrapporter.
Til sammen har de fem fonde alene bevilget lige knap 8 mia. kroner, det vil sige næsten halvdelen af dét beløb, de 200 største fonde stod for at uddele til almennyttige formål i 2017.
Bevilgede penge vs. antal bevillinger
Fondslandskabet er kendetegnet ved, at relativt få store fonde står for størstedelen af de bevilgede midler, mens et stort antal små og mellemstore fonde står for de fleste bevillinger målt på antal.
Med andre ord er det de små og mellemstore fonde, der uddeler det største antal bevillinger, imens de store fonde står for at uddele flest penge.
Imens de fem største fonde har uddelt mere end halvdelen af pengene til almennyttige formål i 2017, står de samtidig kun for 2 pct. af det samlede antal bevillinger.
I 2017 blev der givet langt flere individuelle bevillinger på et beløb mellem 100 og 500 mio. kr. end i 2016, og der blev samtidig uddelt markant færre bevillinger på over 500 mio. kr.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.