Villum Fonden har netop annonceret seks nye kvindelige postdoc-kandidater, som får en bevilling til at sætte skub i deres karriere. De får hver lidt over to millioner kroner til at udføre innovative forskningsprojekter og tage på internationale ophold. Fonden har også afsat penge til, at deres familier kan komme med til udlandet.
For to år siden udgjorde kvinder ikke engang en tredjedel af det videnskabelige personale inden for det naturvidenskabelige og tekniske forskningsområde. Det vil Villum Fonden gennem det internationale postdoc-program være med til at ændre.
Forebyggelse af frafald
– Vi ønsker at være med til at forebygge, at Danmark går glip af kvindelige forskertalenter inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, siger bestyrelsesformand i Villum Fonden Jens Kann-Rasmussen.
En af de nye bevillingsmodtagere er Freja Nygaard Rasmussen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved AAU. Hun skal til Trondheim for at forske i materialevalg og klimabelastning inden for bæredygtigt byggeri.
– Bevillingen er en løftestang til at fremme kønsbalancen inden for de teknisk og naturvidenskabelige fag, fordi den adresserer, at kvinder både har nogle strukturelle og nogle timing-relaterede udfordringer i forhold til at lykkes med samtidig forskningskarriere og familiedannelse, siger hun.
De øvrige fem videnskabskvinder er:
Jiawei Wang fra DTU Elektro: Hun får 2,22 millioner til at undersøge bæredygtige energisystemer.
Drude Fritzbøger Christensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved KU: Hun får 2,42 millioner til at undersøge udviklingen af kystlinjer og årsager til erosions-hotspots.
Kim Birnie-Gauvin fra DTU Aqua: Hun får 2,49 millioner til at undersøge fiskearters tilpasningsevner til de stigende vandtemperaturer, som klimaændringerne medfører.
Nanna Inie fra Institut for Computer Science ved IT-Universitetet: Hun får 2,16 millioner til at udvikle metoder og digitale værktøjer til læringsstøtte til erhvervelse af programmeringsfærdigheder.
Line Meldgaard Madsen fra Institut for Geoscience ved AU: Hun får 2,34 millioner til at udvikle en bedre forståelse af klimaændringernes virkninger på vandsystemer med fokus på overflade- og grundvandsdynamik.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























