For hver eneste kvindelige professor inden for det tekniske eller naturvidenskabelige felt, er der tilsvarende seks mænd. Det betyder, at forskningen går glip af forskningstalent.
Sådan begrunder Villum Fonden årsagen til, at de har startet deres nye program “Villum International Postdoc”, som er målrettet yngre kvindelige forskere, da det første store frafald af kvinder i en akademisk forskerkarriere allerede sker efter ph.d.en.
Programmet har nu uddelt sine allerførste bevillinger til otte excellente forskere fra de danske universiteter, der som en del af bevillingens krav skal på ophold i udlandet, da det er afgørende for, at de tidligt får internationalt udsyn og netværk.
– Fællesnævnerne for de nye Villum International Postdocs er exceptionelt talent, forskningsambitioner, international erfaring og fine universitetsanbefalinger, siger bestyrelsesformand i Villum Fonden, Jens Kann-Rasmussen, og fortsætter;
– Vores program tilbyder bevillingsmodtagerne gode rammer for længere forskerophold i udlandet, så de kan udvikle deres egen forskning og være rollemodeller for landets næste generationer af tekniske og naturvidenskabelige forskere.

De otte modtagere af “Villum International Postdoc” er (fra venstre) Rita da Silva, Julie Thøgersen, Henriette Lyng Røder, Sinja Rist, Meike Anna Christine Latz, Amanda Bundgaard, Ada-loana Bunea og Maria Barrett. Foto: Villum Fonden/Thomas Frandsen
Det er forskerne indenfor det tekniske eller naturvidenskabelige felt, som har kunne ansøge, da programmet ser en særlig nødvendighed i at få flere kvinder hertil.
– Med Villum International Postdoc Programme gør vi en fokuseret indsats for at få flere kvindelige forskertalenter i spil inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt og på den måde bidrage til at skabe bredere diversitet i toppen af det akademiske karriereforløb. Målet er samlet set at styrke den excellente tekniske og naturvidenskabelige forskning – til gavn for både forskningsmiljøer og samfund, siger Jens Kann-Rasmussen.
Forskerkarrieren kan fortsætte med familie
En af de otte bevillingsmodtagere er Henriette Lyng Røder. Hun er postdoc på Biologisk Institut på Københavns Universitet og har fået 2,5 mio. kr. til sit forskningsprojekt “Predict”.
For hende er bevillingen helt fundamental i hendes karriere.
– For mig personligt giver bevillingen mig mulighed for at fortsætte min forskning ved at skabe et støttende fundament for mig og min familie, hvorfra jeg kan videreudvikle min videnskabelige karriere, siger Henriette Lyng Røder.
Bevillingen er generelt et skridt i den rigtige retning, fordi der også tages hensyn til familielivet, mener hun.
– Villum International Postdoc-program er et tiltrængt skridt i den rigtige retning for at rette op på den aktuelle ubalance i den akademiske verden. Det har det værdifulde aspekt, at der ikke kun bliver set på det videnskabelige potentiale, men også bliver taget hensyn til ansøgerens familie, siger Henriette Lyng Røder og fortsætter;
– Inkluderingen af støtte til familien er meget vigtig, da forskningsophold i udlandet kan være en udfordring med børn. Ved at sikre vejledning og finansiering giver Villum Fonden kvindelige forskere mulighed for at rejse til udlandet og opbygge kvalifikationer til at lykkes forbi “mellemniveauet”.
2. Amanda Bundgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (2,4 mio.): ‘Reprogramming metabolism in hypoxia tolerance’
3. Ada-Ioana Bunea, DTU Nanolab, DTU (2,4 mio.): ‘Soft robotic MICROswimmers with PHotonics-EnabLed PropulSion (MicroPHELPS)’
4. Meike Anna Christine Latz, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet (2,5 mio.): ’PHYT-OMICS’
5. Sinja Rist, DTU Aqua, DTU (2,5 mio.): ’ PELAGIC – Meroplankton Ecology in a Changing Ocean’
6. Henriette Lyng Røder, Biologisk Institut, Københavns Universitet (2,5 mio.): ‘Predicting the shaping factors of life: Experimental evolution in complex bacterial communities (PREDICT)’
7. Rita da Silva, Biologisk Institut, Syddansk Universitet (2,5 mio.): ‘Submerging into demography: a new perspective to inform the conservation of aquatic species’
8. Julie Thøgersen, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet (2,1 mio.): ‘Incorporating information from data into the decision making processes in non-life insurance’
Kilde: The Velux Foundations
Det er muligt at søge om en bevilling på 1-2,5 mio. kr., der primært dækker løn. Beløbet inkluderer også 15 procent til dækning af indirekte projektomkostninger. Udover bevillingen tilbydes også finansiering af øgede leveomkostninger ved udlandsophold efter behov – f.eks. støtte til medfølgende partner og børn.
En bevilling kan være på op til fire år med f.eks. et til to års ophold i udlandet og efterfølgende et års ophold på værtsinstitutionen i Danmark.
Kilde: The Velux Foundations
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























