For 7 ud af 10 topchefer i Danmark er offentlige investeringer i forskning og uddannelse førsteprioritet for en ny regering.
Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen, og hvor 450 danske topchefer fra landets større virksomheder har svaret.
Uanset om Danmarks statsminister hedder Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S), på den anden side af valget, bør en ny regering skrive især fire temaer ind i et nyt regeringsgrundlag, hvis man spørger dansk erhvervsliv.
De fire temaer er: lavere skat på arbejde, grøn omstilling, bedre infrastruktur og turbo på forskning og uddannelse, skriver Børsen.
Imens 65 procent af topcheferne prioriterer de tre første temaer lige højt, står investeringer i forskning og uddannelse allerøverst på listen med en score på 71 procent.
Højere forskningsfradrag
Lars Marcher, adm. direktør i medicoselskabet Ambu, lægger vægt på, at Danmark sætter turbo på forskning og udvikling, og han foreslår blandt andet ”et højere fradrag for forskning og udvikling, så også mindre virksomheder får råd til at investere”.
Den nuværende regering er i gang med at øge fradraget gradvist frem til 2025, hvor fradraget lander på 110 procent. Derfor kan virksomheder i år trække 103 procent af deres forsknings- og udviklingsudgifter fra.
Socialdemokratiet har foreslået at hæve fradraget til 130 procent, og partiets finansordfører, Benny Engelbrech, siger også til Børsen, at det ”overrasker mig positivt”, at forskning, klima og infrastruktur er ligeså vigtigt som skattelettelser for topcheferne.
– Vi er fuldstændige enige med erhvervslivets topledere i, at forskning og uddannelse, grøn omstilling og en bred, langsigtet plan for infrastruktur er vigtige. Der er behov for at tænke nyt og investere i en fremtidssikring af Danmark, siger ordføreren til Børsen.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at erhvervslivets ønskeliste fint matcher VLAK-regeringens politik, og udtaler til Børsen, at;
– Der er jo allerede vækst på forskningsområdet, hvor vi holder fast i 1 pct.-målsætningen (offentlig finansieret forskning på mindst 1 pct. af BNP, red.).
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























