For 7 ud af 10 topchefer i Danmark er offentlige investeringer i forskning og uddannelse førsteprioritet for en ny regering.
Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen, og hvor 450 danske topchefer fra landets større virksomheder har svaret.
Uanset om Danmarks statsminister hedder Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S), på den anden side af valget, bør en ny regering skrive især fire temaer ind i et nyt regeringsgrundlag, hvis man spørger dansk erhvervsliv.
De fire temaer er: lavere skat på arbejde, grøn omstilling, bedre infrastruktur og turbo på forskning og uddannelse, skriver Børsen.
Imens 65 procent af topcheferne prioriterer de tre første temaer lige højt, står investeringer i forskning og uddannelse allerøverst på listen med en score på 71 procent.
Højere forskningsfradrag
Lars Marcher, adm. direktør i medicoselskabet Ambu, lægger vægt på, at Danmark sætter turbo på forskning og udvikling, og han foreslår blandt andet ”et højere fradrag for forskning og udvikling, så også mindre virksomheder får råd til at investere”.
Den nuværende regering er i gang med at øge fradraget gradvist frem til 2025, hvor fradraget lander på 110 procent. Derfor kan virksomheder i år trække 103 procent af deres forsknings- og udviklingsudgifter fra.
Socialdemokratiet har foreslået at hæve fradraget til 130 procent, og partiets finansordfører, Benny Engelbrech, siger også til Børsen, at det ”overrasker mig positivt”, at forskning, klima og infrastruktur er ligeså vigtigt som skattelettelser for topcheferne.
– Vi er fuldstændige enige med erhvervslivets topledere i, at forskning og uddannelse, grøn omstilling og en bred, langsigtet plan for infrastruktur er vigtige. Der er behov for at tænke nyt og investere i en fremtidssikring af Danmark, siger ordføreren til Børsen.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at erhvervslivets ønskeliste fint matcher VLAK-regeringens politik, og udtaler til Børsen, at;
– Der er jo allerede vækst på forskningsområdet, hvor vi holder fast i 1 pct.-målsætningen (offentlig finansieret forskning på mindst 1 pct. af BNP, red.).
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























