Den tidligere professor i udviklingspsykologi, 82-årige Helmuth Nyborg, har fået massiv medieomtale efter Stram Kurs bekendtgjorde, at forskeren stiller op for partiet til Folketingsvalget 2019.
Helmuth Nyborg er i forvejen en omdiskuteret – og for mange kontroversiel forsker, der blandt andet har forsket i biologisk betingede intelligensforskelle mellem køn, og som mener, at ikke-vestlig indvandring vil få Danmarks gennemsnitlige IQ til at falde med tiden.
Det er også denne forskning, som danner grundlaget for hans politiske holdninger.
Science Report har talt med Helmuth Nyborg om, hvorfor han stiller op, hvad det kan få af betydning for hans troværdighed som forsker, og hvad Stram Kurs’ politiske holdning er på uddannelses- og forskningsområdet.
Du sagde for fire måneder siden, at du ikke ville stille op i politik, og at du ikke har nogen holdninger. Hvordan kan det være, at du har skiftet mening nu?
– Det var fordi, jeg fik invitationen. Jeg tror ikke, jeg havde sagt ja, hvis jeg havde fået invitationen tidligere. Det er et catch-22 (… man kan ikke vinde, red.). Hvis du vil have accept som forsker, skal du ikke politisere. Men hvis du ser, at din forskning bliver brugt forkert, bliver du nødt til at gå ind i politik.
Hvorfor er det partiet Stram Kurs, som du har valgt at stille op for?
– Fordi, jeg blev inviteret. Og fordi noget af min forskning går i den retning.
Du har udtalt til Information, at det var dybt ulykkeligt, hvis højrenationalistiske partier brugte din forskning til at understøtte deres ideologi. Hvad har ændret sig – er det ikke i høj grad dét, som du selv gør nu?
– Der er ikke noget, som har ændret sig. Da jeg sagde det, tænkte jeg på ekstreme højrekræfter som nazisterne. Jeg betragter ikke Stram Kurs som højrenationalistisk. Den klassificering kan jeg ikke acceptere.
– Og det er forkert, når man taler om højre og venstre. For det, som er ekstremt for én, er ikke nødvendigvis for en anden. Stram Kurs søger, så vidt jeg forstår at holde Danmark demokratisk. Det kan aldrig være et højreorienteret ærinde.
Får det nogen betydning for din troværdighed som forsker, at du går ind i politik?
– Det vil sikkert forringe min akademiske værdighed. Men det kan være, at min forskning får mere lydhørhed, og det er en pris, som jeg godt vil betale.
Vi har hørt meget om Stram Kurs’ udlændingepolitik. Hvad har partiet ellers af mærkesager?
– Jeg kan se, at nogle mennesker formår at udtale sig om mange emner, og jeg beundrer dem for det. Men jeg har dem mistænkt for, at de ikke kan svare i dybden, hvis man spurgte mere ind. Når jeg har valgt at sige ”ja tak” til invitationen fra Stram Kurs, er det fordi, indvandring har højeste prioritet på min liste.
Hvad har du ellers på listen?
– Nummer to er uddannelsessektoren som universiteterne og mellemuddannelserne.
– Her er min egen holdning, at folkeskolen laver for mange forsøg uden at lave en effektanalyse. Når folkeskolen laver et større initiativ eller aktivitet, vil jeg gerne se nogle videnskabelige meninger om, hvor det skal ende henne, og om man nåede målet.
Nu kommer du selv fra forskningsmiljøet. Hvad er din holdning her?
– Vores forskningsmiljø er på visse områder betændt. Det gælder både de danske og udenlandske universiteter. Visse forskningsresultater kommer ikke frem, og folk bliver direkte afskediget, hvis de fremviser data, der ikke passer ind.
Kommer den holdning fra dine personlige oplevelser på det område?
– Det udspringer af det. Jeg vil vove at påstå, at jeg er et sandhedsvidne.
– På de moderne universiteter stemmer 60-80 procent til den venstre side, og det kan mærkes i både undervisningen, pensum og i forskningen. Der er også langt mellem republikanerne på universiteterne i USA, og de samme tendenser ses i Danmark – der har vi som bekendt bare højre og venstre. Og så er vi tilbage til den ulyksalige opdeling af højre og venstre i politik.
Tror du, at du var gået ind i politik, hvis du ikke var pensioneret?
– Det er nok et tidsmæssigt tilfælde. Det er ingen hemmelighed, at hvis jeg sagde det dengang, som jeg siger nu, ville jeg blive afskediget. Nu kan de højest tænke, at jeg er en gammel gråhåret idiot.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























