Før det mest af Danmark gik på sommerferie blev et politisk flertal enige om, at der er behov for at se den danske corona-indsats efter i sømmene.
Allerede i juni blev professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen udpeget til at sammensætte et hold af fem eksperter, der med Jørgen Grønnegård Christensen i spidsen, skulle udgøre Folketingets ekspertgruppe.
De øvrige medlemmer skulle besidde “dyb viden inden for jura, økonomi og samfunds- og sundhedsvidenskab”, ifølge beretningen om ekspertgruppen. Og disse forskere er nu fundet.
Lars Østergaard, professor, Afdelingen for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Dorte Gyrd Hansen, professor, leder af Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.
Helle Bødker Madsen, professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Jostein Askim, professor, Institut for Statsvitenskap (ISV), Oslo Universitet
I et interview på AU’s hjemmeside, fortæller professor Lars Østergaard, at han er stolt og beæret over at være udpeget til Folketingets ekspertgruppe.
– Det er et kæmpe skulderklap, og det er et udtryk for, at den faglighed, som jeg repræsenterer, har betydning i dette væsentlige arbejde, siger Lars Østergaard.
Læring til fremtiden
Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der står bag beslutningen om at lade en uvildig ekspertgruppe lave en udredning af myndighedernes covid-19-håndtering.
Målet er ikke at finde fejl og mangler. Det handler om at lære af denne periode
Gruppen skal både undersøge sundhedsvæsnets pandemiberedskab, de skiftende teststrategier og de beslutninger, der lå til grund for nedlukningen af Danmark i marts.
Samtidig skal eksperterne vurdere, hvordan Danmark har klaret sig i forhold til naboerne Tyskland, Norge og Sverige.
– Danmark har været gennem en ekstraordinær krise. På kort tid skulle Folketinget tage vidtrækkende beslutninger med store konsekvenser for folks liv og økonomi. Udredningen skal hjælpe med, at vi drager læring af et indgreb af historiske dimensioner, så vi kan stå bedre rustet, hvis Danmark igen bliver ramt af en pandemi, siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen.
Lars Østergaard ser frem til udredningsarbejdet og hæfter sig især ved, at der er lagt vægt på, at det gælder om at lære af krisen.
– Målet er ikke at finde fejl og mangler. Det handler om at lære af denne periode, som har haft så alvorlige konsekvenser, så vi står bedre rustet, hvis Danmark igen bliver ramt af en pandemi, siger Lars Østergaard, der er en af Danmarks førende infektionsforskere.
– Det er min forventning, at vi kan bidrage med konstruktive forslag og velbegrundede ideer til, hvordan vi i fremtiden klarer en krise i samme skala. Derfor er jeg også glad for, at det er betonet i Folketingets opdrag, at vi ikke skal placere et politisk eller retsligt ansvar. Vi skal simpelthen se fremad og finde de bedst mulige løsninger.
De seneste måneder har forskere, både i Danmark og internationalt, gjort sig nogle vigtige erfaringer med coronaforskning og -behandling. Lars Østergaard håber, at de erfaringer kan tages i brug under udredningsarbejdet;
– Vi er et stærkt hold i Aarhus, der arbejder med virus- og infektionsforskning og som særligt har været involveret i coronaforskningen. I det omfang, det er muligt på grund af fortrolighed, vil jeg gerne inddrage eksempelvis Christian Wejse (lektor ved Institut for Klinisk Medicin og afdelingslæge ved infektionsmedicin) og Søren Riis Paludan (professor, virolog ved Institut for Biomedicin)”, siger han.
Ekspertgruppen skal evaluere perioden fra januar 2020 til den gradvise åbning i maj. Deres resultater vil blive forelagt i januar 2021.
Arbejdet med udredningen skal følges af en politisk undergruppe, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) er formand for. Han udtaler om udredningen:
– Jeg er utroligt glad for, at stort flertal i Folketinget er endt med at bakke op om en ekspertudredning. Det tjener folkestyret til ære, at et flertal ønsker ikke blot at undersøge regeringen, men også egne politiske beslutninger i form af hastelovgivning. Der kunne næppe findes nogen mere kvalificeret samfundsforsker end Jørgen Grønnegård Christensen til at stå i spidsen for arbejdet. Der er grund til at glæde sig over, at han har indvilget i opgaven.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























