Regeringen har netop præsenteret sit forslag til en ny finanslov for 2022. Finansminister Nikolaj Wammen (S) havde på forhånd varslet en stram finanslov – dog på et positivt grundlag.
Ifølge prognoserne står Danmark til at få den største vækst i 15 år her i 2021, hvilket er et år tidligere end forventet. Regeringen lægger derfor op til, at man afsætter den sædvanlige ene procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP).
Det giver i omegnen af 25,3 milliarder kroner til offentligt finansieret forskning og er ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) et ”historisk højt niveau”.
– Forskningsmiljøer i verdensklasse giver os ny viden, fremskridt og et styrket erhvervsliv, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
– Og når forskningen gavner erhvervslivet, gavner den også dansk økonomi og beskæftigelse. Derfor har regeringen lagt vægt på, at forslaget til finansloven opretholder det historisk høje niveau for midler til forskningen.
De 25,3 millioner kroner er 600 millioner mere end sidste år, hvor vi så et fald i BNP – og der derfor blev afsat færre penge til forskning (23,5 millioner, red.).
Fordelingen af forskningsreserven bliver afgjort i et decentralt forhandlingsforløb , som regeringen inviterer Folketingets partier til drøftelse om, som led i finanslovsforhandlingerne.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























