Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker på Aalborg Universitet, står i spidsen for Danmarks nyeste politiske parti, Momentum.
Det skriver Politiken.
Partiets erklærede mål er at løse klimakrisen. En krise, som Scavenius kalder ”verdenshistoriens største krise”.
– Vi har mange kriser, der skal løses, men hvis man først har løst klimakrisen, så er der masser af ressourcer tilovers til også at løse sundhedskriser som den, vi står i nu. Pointen er, at lige nu fokuserer man udelukkende på corona og glemmer elefanten i rummet, siger Theresa Scavenius til Politiken.
Hun siger videre til TV 2:
– Vi har ikke tid til at vente på en socialistisk revolution eller på, at alle omvendes til veganisme. Vi har ganske få år til at forhindre et globalt klimakollaps, og derfor skal vi omsætte det momentum, som klimabevægelserne og klimavidenskaben har skabt til politisk magt.
Tidligere medlem af Alternativet
Theresa Scavenius har tidligere været medlem af Det Radikale Venstre og Alternativet. I det sidste parti var hun kandidat til posten som politisk leder. Her tabte hun i februar 2020 et kampvalg mod Josephine Fock. Efterfølgende lød det fra Scavenius i Berlingske:
– Lige nu mener jeg, at Alternativet er det bedste sted at kunne få mere klimapolitik på dagsordenen, så jeg synes klart, det er det bedste sted at være.
Læs også: Professor: Det er nærmest umuligt for et individ at reducere sit klimaaftryk markant
Bag Momemtum står en gruppe på omkring 15 personer – en blanding af klimaaktivister, forskere og personer med erfaring fra politik.
Partiets politiske visioner handler blandt andet om et stop for brugen af fossile brændstoffer og om at få lukket store dele af kødlandbruget. Derudover vil partiet indføre et CO2-budget, der sætter loft for, hvor meget CO2 Danmark må udlede i atmosfæren.
– Man tør ikke fortælle borgerne, at den store omstilling kræver rigtig meget af Danmark og af hele verden. Man tør ikke fortælle dem det, og man får sagt, at vi fortsat kan leve, som vi gør, og samtidig få klimapolitik. Det kan man ikke, siger Theresa Scavenius til Ritzau.
Nuværende lovgivning for slap
Den nuværende klimalov forpligter Danmark til at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990. Samtidig må Danmark senest i 2050 ikke udlede flere drivhusgasser, end der kan optages. Danmark er ligeledes forpligtet til at opfylde en række EU-mål.
Men ifølge Theresa Scavenius og Momentum er det ikke nok. Til Ritzau forklarer Scavenius, at klimakrisen skal reguleres politisk på samme måde, som den nuværende coronapandemi bliver det.
– Vi har den her tidshorisont på ti år. Det betyder, at det er ikke nok at snakke og skubbe klimapolitikken frem i tiden, hvilket er det, regeringen har gjort, siden den kom til, siger Theresa Scavenius til Ritzau.
Læs også: Sats offensivt i klimapolitikken
Momentum placerer sig ifølge Scavenius i midten af det af dansk politik. Partiet er på nuværende tidspunkt i gang med at opbygge en partiorganisation. Håbet er at få indsamlet 20.000 vælgererklæringer, så partiet kan stille op til Folketinget.
Partiet Momentum er det fjerde politiske parti siden 2013, der er stiftet med fokus på grøn omstilling – først kom Alternativet, siden Frie Grønne og Veganerpartiet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























