En glimrende og veludført undervisning er afgørende for de studerendes læring og nysgerrighed på studiet. Derfor skal den fremover anerkendes på samme højde som den fortræffelige forskning.
Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om den nye undervisningspris.
– Det skal være mere prestigefyldt at være en god underviser. Vi har mange dygtige undervisere på de videregående uddannelser, og de fortjener en større anerkendelse, forklarer hun.
Udover at anerkende den fremragende underviser for sit arbejde, skal prisen også være med til at sætte fokus på den gode undervisning og altså inspirere andre undervisere til at følge det gode eksempel. Det samme gør sig gældende, når det kommer til at inddrage og motivere de studerende til at følge med i undervisningstimerne.
– Det er vigtigt med undervisere, der formår at engagere de studerende i undervisningen, så de får mere ud af det og forhåbentligt også får endnu mere lyst til studiet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Sådan udvælges og indstilles kandidater til prisen
Hvordan de syv undervisere udvælges, afhænger af en række kriterier, der alle er med til at gøre undervisningen enestående. Underviserne skal eksempelvis have en evne til at forny sig, være gode til at give de studerende konstruktiv feedback og anvende ny teknologi i deres undervisningstimer.
Prismodtagerne fordeler sig på alle de videregående uddannelser, hvor der efter planen skal hædres to prismodtagere fra universiteterne, to prismodtagere fra professionshøjskolerne og en prismodtager fra erhvervsakademierne, de maritime uddannelsesinstitutioner og de kunstneriske uddannelsesinstitutionerne.
De undervisere, der fortjener at blive hyldet, skal indstilles af ledelsen i samarbejde med de studerende på de respektive uddannelsesinstitutioner. Herfra er det rektorkollegiet, der endeligt beslutter, hvem der skal indstilles til prisen.
Det skal pengene gå til
Hver af de syv priser er på 500.000 kr., hvor 200.000 kr. består af en personlig hæderspris, mens de 300.000 kr. skal være med til at understøtte et engagerende undervisningsmiljø og derfor bruges på aktiviteter, der er med til at udvikle undervisningen.
De første nationale undervisningspriser overrækkes fredag d. 27. marts 2020 ved en prisuddeling, hvor både faglighed og festlighed indgår i arrangementet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























