Natten til mandag nåede regeringen og flere af Folketingets partier frem til en aftale om en såkaldt genopretningspakke, der blandt andet skal sætte skub i virksomhedernes forskningsinvesteringer.
Med aftalen bliver virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og udvikling (F&U) midlertidigt forhøjet fra de nuværende 102 procent til 130 procent. Der kommer dog et loft på 50 mio. kroner over, hvor meget en enkelt koncern kan få i merfradrag.
Det midlertidige fradrag gælder resten af året og i hele 2021.
“Det vil øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling til gavn for danske eksporterhverv”, lyder forklaringen i den politiske aftale.
Partierne enige om at forhøje fradraget midlertidigt til 130 pct. i perioden 2020-2021. Der skal udarbejdes en konkret model for loftet over fradrag, der er nem at administrere for både virksomheder og myndigheder.
Dansk Industri glæder sig over, at genopretningspakken har fokus på styrke forskningen i de private virksomheder:
– Det er virkelig positivt, at partierne styrker dansk eksport og vores forskningsindsats. Danmark lever af at eksportere gode ideer og løsninger, og derfor er det et alvorligt problem, at coronakrisen har ramt forskningsindsatsen hårdt i mange virksomheder. Det er klart positivt, at politikerne har anerkendt behovet og indfører et midlertidigt forhøjet fradrag til forskning. Vi kan kun opfordre til, at det gøres permanent, og at loftet over fradraget udvides, siger adm. dir. Lars Sandahl Sørensen.
Og i Dansk Erhverv kvitteres der for beslutningen om at indføre et forhøjet fradrag for forskning. Blandt andet skriver chefkonsulent Anna-Katrine Romer Vingtoft på Twitter:
Stor sejr for forskningstunge virksomheder, at @regeringDK nu hæver F&U-fradraget til 130 pct. i 2020-2021 – det er nemlig typisk de virksomheder, der sikrer penge i fælleskassen og jobs ved at trække eksporttoget. I @DanskErhverv har vi arbejdet benhårdt for denne sag #dkpol
— Anna-Katrine Romer Vingtoft (@AnnaVingtoft) June 15, 2020
Adm. dir. Brian Mikkelsen understreger dog, at Dansk Erhverv “meget gerne ser, at forhøjelsen af forskningsfradraget bliver gjort permanent efter 2021”, og at loftet bliver højere end de nu aftalte 50 millioner.
12 forslag fra industrien
Flere af de toneangivende erhvervsorganisationer har i nogen tid opfordret Folketingets partier til at hæve virksomhedernes F&U-fradrag for at sikre, at det private erhvervsliv kan klare sig igennem en økonomisk krise, hvor det især er det langsigtede investering i forskning og udvikling, der står for skud.
Ud over DI og Dansk Erhverv gælder det fagforbundet Dansk Metal, hvis formand, Claus Jensen, også står i spidsen for lønmodtagerne i CO-industri. Sammen med arbejdsgiverne i Dansk Industri er CO-industri for nylig kommet med 12 konkrete forslag, der skal gøre det muligt og attraktivt for virksomhederne at investere i forskning og udvikling.
I den forbindelse udtalte Claus Jensen:
– Forskning og udvikling er svært at prioritere i industrien, når ordrerne er små. Men de er fuldstændig afgørende, for forskning er første skridt på vejen mod nye innovative produkter og dermed nye arbejdspladser. Derfor bliver vi nødt til at hjælpe virksomhederne her, så vi kan stå stærkt, når krisen aftager, siger formanden for CO-industri, Claus Jensen.
Også Radikale Venstre har været fortaler for at forhøje fradraget i en periode.
Læs også: Radikale Venstre: “Vi skal finde en milliard ekstra til forskning”.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























