Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

Regeringen vil gøre forskningsfradrag permanent

Regeringen vil afsætte en milliard kroner til det forhøjede forskningsfradrag.

forskning laboratorie
Regeringen vil sætte flere penge af til forskning. Foto: Julia Koblitz/Unsplash

Regeringen vil gøre forskningsfradraget på 130 procent permanent og vil afsætte en milliard kroner til det. Det fremgår af reformudspillet ‘Danmark kan mere 1’, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag.

– Med udspillet foreslår vi 2,5 milliarder kroner mere årligt til uddannelse. Et grønt råderum på 1 milliarder kroner. En permanentgørelse af det forhøjede fradrag for forskning- og udvikling på 130 procent som virksomhederne kan opnå når de investeringer i forskning, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i et Facebook-opslag.

Siden 2018 har virksomheder kunnet få et ekstra skattemæssigt fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Jesper Petersen fortsætter:

– Det vil gavne dansk erhvervsliv og økonomi og bidrage til nye fremskridt – og vi sætter 1 milliarder kroner af til dette.

I forbindelse med coronapandemien blev fradraget forhøjet, også for 2021 og 2022, og blandt andre Dansk Erhverv har advokeret for, at man gjorde det permanent.

Læs også: Forsknings-aktører skuffede over finanslovsforslag

Over for Science Report udtrykte uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, i sidste uge endda stor skuffelse over, at fradraget ikke blev nævnt i regeringens udspil til en ny finanslov.

Regeringen lægger dog op til, at der fortsat skal være et loft over skatteværdien af fradraget på 50 millioner kroner.

Regeringen skriver i reformudspillet, at en permanent fradragsordning skal “øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling, så de kan opfinde morgendagens produkter”.

Her kan man desuden også læse, at det permanente fradrag skal finansieres via en sanering af erhvervsstøtten “på baggrund af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte.”

Udover fradraget foreslår regeringen i reformudspillet også, at der skal ske en “fremtidssikring af de videregående uddannelser og flere grønne kompetencer”.

Reformudspillet skal desuden blandt andet finansieres af en lavere dagpengesats for nyuddannede. Hvis det bliver vedtaget, vil den såkaldte dimittendsats bliver reduceret med over 4.000 kroner om måneden for en nyuddannet uden børn.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading