Regeringen vil gøre forskningsfradraget på 130 procent permanent og vil afsætte en milliard kroner til det. Det fremgår af reformudspillet ‘Danmark kan mere 1’, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag.
– Med udspillet foreslår vi 2,5 milliarder kroner mere årligt til uddannelse. Et grønt råderum på 1 milliarder kroner. En permanentgørelse af det forhøjede fradrag for forskning- og udvikling på 130 procent som virksomhederne kan opnå når de investeringer i forskning, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i et Facebook-opslag.
Siden 2018 har virksomheder kunnet få et ekstra skattemæssigt fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Jesper Petersen fortsætter:
– Det vil gavne dansk erhvervsliv og økonomi og bidrage til nye fremskridt – og vi sætter 1 milliarder kroner af til dette.
I forbindelse med coronapandemien blev fradraget forhøjet, også for 2021 og 2022, og blandt andre Dansk Erhverv har advokeret for, at man gjorde det permanent.
Læs også: Forsknings-aktører skuffede over finanslovsforslag
Over for Science Report udtrykte uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, i sidste uge endda stor skuffelse over, at fradraget ikke blev nævnt i regeringens udspil til en ny finanslov.
Regeringen lægger dog op til, at der fortsat skal være et loft over skatteværdien af fradraget på 50 millioner kroner.
Regeringen skriver i reformudspillet, at en permanent fradragsordning skal “øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling, så de kan opfinde morgendagens produkter”.
Her kan man desuden også læse, at det permanente fradrag skal finansieres via en sanering af erhvervsstøtten “på baggrund af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte.”
Udover fradraget foreslår regeringen i reformudspillet også, at der skal ske en “fremtidssikring af de videregående uddannelser og flere grønne kompetencer”.
Reformudspillet skal desuden blandt andet finansieres af en lavere dagpengesats for nyuddannede. Hvis det bliver vedtaget, vil den såkaldte dimittendsats bliver reduceret med over 4.000 kroner om måneden for en nyuddannet uden børn.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























