Universiteter vil have ny model for forskningsreserven

Hvert år beslutter politikerne i Folketingets forskningsudvalg, hvordan pengene fra forskningsreserven skal fordeles det kommende år.

Sidste år kunne Uddannelses- og Forskningsministeriet meddele, at regeringen og Folketingets partier havde vedtaget, at der i 2021 ville blive fordelt 3.088,70 milliarder kroner til forskning og innovation. Heraf var 700 millioner kroner øremærket til etablering af fire grønne forsknings- og innovationspartnerskaber.

Resultaterne fra de igangværende forhandlinger om forskningsreserven for 2022 bliver offentliggjort inden for de kommende uger. Sandsynligvis med nye fokuspunkter.

Og netop det er ifølge Danske Universiteter problematisk.

– Udmøntningen af de 700 millioner kroner kommer i november, men på det tidspunkt er der sandsynligvis allerede lavet en aftale for forskningsreserven for næste år. Vi når altså ikke at evaluere de grønne missioner, før næste års aftale går i gang. Det er ærgerligt, siger prorektor for forskning på Københavns Universitet og formand for Danske Universiteters Forskningspolitisk Udvalg, David Dreyer Lassen.

Asfaltering med fuld fart

Når David Dreyer Lassen over for Science Report evaluerer universiteternes arbejde med de fire grønne missioner, bruger han ord som ”godt arbejde”, ”hårdt”, ”spændende” og ”kompleks konstruktion med missioner og partnerskaber”.

Men:

– Jeg tror roligt, at man kan sige, at der er blevet asfalteret, mens man kører, siger han videre.

Læs også: Forskningsreserven skal skubbe på grønt samspil mellem forskning og erhvervsliv

David Dreyer Lassen peger på, at arbejdet med missionerne har lagt et stort pres på universiteterne.

Først en hurtig proces for udarbejdelse af road maps. Dernæst etableringen af partnerskaber.

– Og så har vi haft udfordringen med, at alt skal ske inden for et år.

Forskningsreserven bliver forhandlet som en del af Finansloven, hvorfor det følger, at fordelingen af midler gælder for et år ad gangen.

Fokus på korte og markedsnære løsninger

Hos Danske Universiteter har de et indtryk af, at politikerne fokuserer mest på de kortsigtede og markedsnære løsninger.

– Det skaber en bekymring for, om vi kommer i mål med de store udfordringer som skitseret i 2030-målene og 2050-målene. Målene her er både store og komplekse, og derfor skal vi ikke kun fokusere på noget, der kan komme på markedet inden for kort tid.

David Dreyer Lassen anerkender, at den aktuelle forskning i missionerne bringer Danmark tættere på målene med de fire missioner.

Men:

- Den etårige konstruktion gør det svært at få udviklet idéerne godt nok, så vi risikerer at fokus bliver rettet mod de lavest hængende frugter. At der kommer konservative løsningsbud frem for bud, hvor der bliver tænkt helt nye tanker med konsortier med partnere, som vi ikke kender endnu, siger David Dreyer Lassen.  

Forskning tager tid

I slutningen af august meddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet, at arbejdet med at etablere et nationalt partnerskab for børneforskning var blevet sat i gang. Her har partierne bag aftalen for forskningsreserven 2021 besluttet, at det nationale partnerskab får 50 millioner kroner om året i perioden 2021-2024. 

David Dreyer Lassen henviser netop til den aftale, når han fortæller om udfordringerne med den nuværende ordning for forskningsreserven og de grønne missioner. 

- Pengene til missionerne er her nu, men forskerne ved ikke, om konstruktionen fortsætter. Så vil man søge på en af årets missioner, må man hellere få sit bud ind nu, for de kan være væk til næste år.

- Hvis forskerne kendte hele perioden, hvor det var muligt at søge, ville det give øget lyst og mulighed for de her mere komplekse konsortiekonstruktioner, hvor folk skal lære hinanden at kende inden deadline, siger David Dreyer Lassen.

Læs også: Grøn innovation og færre frie midler i regeringens udspil til forskningsreserven

Formanden for universiteternes forskningspolitiske udvalg peger videre på, at forskning tager tid.

- Og det tager tid at skrive ansøgninger og lave road maps og partnerskaber. En stor del af forskningen bliver lavet i ansøgningsfasen. Her bliver tænkt nye tanker, og forskerne kommer med de bud, som  man – hvis man får penge – kan lave i praksis.

- Så allerede i ansøgningsfasen er forskerne presset på de her etårige horisonter.

Efterspørger en anden løsning

Af samme grund opfordrer Danske Universiteter til, at grundlaget for uddelingerne via forskningsreserven bliver ændret.

- Vi efterspørger en løsning, der giver en anden horisont end et år. Så vil vi fra universiteterne kunne passe ind i det meste, påpeger David Dreyer Lassen.

Har I været i dialog med politikerne omkring tidshorisonten?

- Det har været bragt op fra tid til anden. Jeg har selv gjort det som formand for Danmarks Frie Forskningsfond. Det er ikke, fordi der ikke bliver lyttet til os, men vi har ikke rigtigt set en reaktion.

Science Report har været i kontakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet for at få en kommentar fra minister Jesper Petersen (S). På grund af travlhed i ministeriet har det ikke være muligt at få en kommentar fra ministeren inden deadline.

Præcisering 26. oktober 2021 klokken 13.47: Det fremgik tidligere af denne artikel, at forskningsreserven for 2021 var på 2.857,3 milliarder kroner. Det korrekte tal er 3.088,70 milliarder kroner. Science Report beklager fejlen.