Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Grøn innovation og færre frie midler i regeringens udspil til forskningsreserven

Innovationsfonden kommer i centrum under årets forhandlinger om forskningsreserven.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Foto: Jens Honoré.

Siden uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede regeringens planer om at øremærke 750 mio. kroner på fire grønne forskningsmissioner, har der været mange forventninger til forskningsreserven for 2021. 

Science Report har fået indblik i regeringens udspil til, hvordan pengene i reserven, der i disse dage forhandles som en delaftale til finansloven, skal fordeles. Hverken udspillet eller det samlede beløb i forskningsreserven har indtil nu været delt med offentligheden. 

I år er det en historisk stor pose penge, de mange partier skal nå til enighed om, da der skal fordeles i alt 3 milliarder. 

Selve forskningsreserven er på lige knap 1,5 mia., og det er ud over de 750 mio., regeringen allerede har afsat til grøn, strategisk forskning. Derudover foreslår regeringen at hente 867 mio. fra Innovationsfondens finanslovsbevilling, og flytte de penge over i forhandlingerne om reserven. 

Det, der er spørgsmålet, er, hvad man flytter de penge væk fra. Det må vi have noget mere viden om
– Katarina Ammitzbøll, De Konservative

I det ordinære finanslovsforslag er der afsat i alt 1.062,5 mio. til Innovationsfonden i 2021. Får regeringen opbakning til sit forslag, vil der således være under 200 mio. kroner tilbage i Innovationsfonden i hele 2021, som ikke er øremærket områder, der er politisk prioriterede.

Grøn og fri forskning i reserven
Hvis det går, som regeringen foreslår, skal Innovationsfonden til næste år udmønte 1,8 milliarder fra reserven. 

Langt størstedelen – knap 1,3 mia. – bliver under overskriften “ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer”. Herunder finder man også de de 750 mio., regeringen vil bruge på grønne forskningsmissioner, og som dermed foreslås at skulle udmøntes i regi af Innovationsfonden. 

Derudover ønsker regeringen, at Innovationsfonden skal uddele 365 mio. under overskriften “sundhed og velfærdsteknologi” og 192 mio. til “teknologi og innovation, der kan fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark”. 

I alt ønsker regeringen at øremærke 2 mia. – altså to tredjedel af reserven – på grøn forskning. Det gælder også de penge, der er afsat til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). 

Regeringen har afsat i alt 209 mio. til DFF på forskningsreserven under en grøn overskrift, hvilket svarer til et fald i de frie midler på forskningsreserven i forhold til sidste års aftale. 

På tværs af de politiske partier, Science Report har talt med, er der opbakning til den markante grønne prioritering – men der er samtidig en række partier, der understreger, at der er brug for flere frie midler. 

– Der er mange gode toner i forslaget. Vi er glade for, at det grønne får en høj prioritet. I forhold til de grønne midler, er det vigtigt, at vi får sikret, at en væsentlig del af dem også er frie midler, så den frie forskning ikke bliver amputeret, lyder det fra Eva Flyvholm, forskningsordfører fra Enhedslisten.

Hun mener, at “det er et problem, hvis der bliver færre af de frie midler”, og én af måderne, det kan undgås på, er ved at “rykke flere af de grønne frie midler over til DFF”; 

– Pengene skal ikke være bundet præcis op på, hvad de skal bruges til. Det er stadig frie midler bare under et tema, siger Eva Flyvholm. 

Imens Enhedslisten gerne ser, at der kommer flere grønne midler til DFF, er Katarina Ammitzbøll fra De Konservative bekymret for, at alle pengene til den fri forskning hører under et grønt tema. 

– Det er bekymrende, at der skæres kraftigt i Danmarks Frie Forskningsfond. Især når pengene er øremærket grønne prioriteter. Der bliver taget en del midler fra den frie forskning, siger hun, og understreger, at hun “kæmper for, at der kommer flere frie midler” i aftalen. 

Også Liberal Alliance og Radikale Venstre mener, at der skal være flere frie midler til forskning. 

– Hvis vi ser på DFF, skal vi sørge for, at niveauet ikke bliver beskåret i forhold til sidste år, siger Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.  

Da partierne sidste år indgik en aftale om forskningsreserven, bød den på et løft til den frie forskning på godt en halv milliard. 

Samlet set blev der afsat 576 mio. kroner til DFF på reserven, hvoraf størstedelen var såkaldte tematiske midler. 340 mio. skal uddeles under overskriften “grøn omstilling”. Derudover blev der afsat 236 til fonden under overskriften “en balanceret forskningsindsats”, herunder 109 mio. kroner øremærket “fri forskning” og 76 mio. til “fremtidens topforskere”, som blandt andet er Inge Lehmann-programmet og penge til de eftertragtede Sapere Aude:Forskningsleder-bevillinger. 

Læs også: Regeringen vil femdoble omdiskuteret Inge Lehmann-program i 2021.

Størstedelen af pengene til DFF kommer fra den ordinære finanslov, hvor der sidste år blev afsat 954,6 millioner kroner til fri forskning.

Sikre hele værdikæden
Imens flere partier er bekymrede for DFF i årets forhandlinger, lægger forskningsordfører fra Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, i stedet op til at se på Innovationsfondens rolle i forskningssystemet: 

– Kernen i den diskussion, vi har i forhandlingerne, om den store bevilling til Innovationsfonden, er udfordringen med at sikre hele værdikæden. Innovationsfonden får en kæmpe rolle i forhold til at skubbe på udviklings- og demonstrationsprojekterne, siger han og uddyber; 

– Med den måde pengene udmøntes på i år, skal vi have en klar plan for, at også de ideer, der er på et tidligt stadie i værdikæden, bliver understøttet i Innovationsfonden. Det er vigtigt, at Innovationsfonden også kan dét med de muskler, den får. 

Jens Henrik Thulesen Dahl tilføjer, at han “normalt ville tale mere for DFF, men det, der er vigtigt for mig, er at vi har sikret hele værdikæden fra top til tå”. 

– Helt overordnet er det svært at beklage sig over, at der er nogenlunde med penge i år. Det er rigtig godt. Man skal bare huske, at nogle af dem var i forvejen afsat til Innovationsfonden på finansloven, lyder det fra Jens Henrik Thulesen Dahl. 

Om de penge, der er hentet fra Innovationsfondes ordinære finanslovsbevilling, påpeger også Katarina Ammitzbøll fra De Konservative; 

– Det, der er spørgsmålet, er, hvad man flytter de penge væk fra. Det må vi have noget mere viden om. Det er mange penge. Det er vigtigt, der er klare principper for fordeling af midler til grøn omstilling. 

For Det Konservative Folkeparti handler det om, hvad der giver mest CO2 reduktion og er godt for klima og miljø, og hvad der bidrager til vækst og beskæftigelse, fortæller hun. 

Mange små Hassaner
Hos SF er man helt overordnet optaget af at “sikre en god balance mellem den fri forskning og strategisk forskning”, siger forskningsordfører Astrid Carøe.

Derudover vil SF gerne afsætte penge til “forskning i de mindste børn”, da det har stor betydning for pædagoguddannelsen, siger Astrid Carøe. 

Geopolitisk er Arktis et vanvittig vigtigt område. Vi har gode forudsætninger for at lave mange ting i samarbejde med Grønland
– 
Eva Flyvholm, Enhedslisten

I det hele taget har partierne mange små Hassaner. Et af dem er Grundtvig Centeret, som er “vigtig” for både SF og Dansk Folkeparti. 

Sidste år modtog Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet 10 mio. fra forskningsreserven. 

– Som minimum vil jeg gerne sikre, at centret får penge til næste år, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der dog helst ser, at der kommer “en flerårig aftale”.  

Både SF og Enhedslisten er meget optaget af midler til konkrete områder inden for det grønne, blandt andet landbrug, fødevarer og økologi. 

Som udenrigs- og forskningsordfører for Enhedslisten har Eva Flyvholm desuden “et stort ønske om at opprioritere arktisk forskning”: 

– Geopolitisk er Arktis et vanvittig vigtigt område. Vi har gode forudsætninger for at lave mange ting i samarbejde med Grønland, siger hun og kalder penge til arktisk forskning for “en af mine absolut største kæpheste” i forhandlingerne. 

Det er en kæphest, der i høj grad også bliver reddet af De Konservative. Og forskningsordfører Katarina Ammitzbøll glæder sig over, at det arktiske forskningsskib “Dana” har fundet vej til regeringens udspil. 

– Det er vi glade for. Det nuværende Dana er en gammel, gammel dame, der sejler på en gammel dieselhakker af en motor. Det er bekymrende, hvis Danmark som arktisk nation ikke har et skib, der kan sejle i Arktis. Vi ser også gerne, at der bliver afsat flere frie midler til arktisk forskning, siger Katarina Ammitzbøll.  

Endeligt er hun også optaget af at finde penge til det digitale og kunstig intelligens, som bør være en særskilt post. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Science Report, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke kommenterer de igangværende forhandlinger. 

Science Report har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets forskningsordfører Bjørn Brandenborg. 

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.