Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

1 ud af 5 danske studerende er stressede

Næsten 20 procent af unge studerende føler sig stressede, viser ny undersøgelse.

Published

Næsten 20 procent af unge danske studerende på videregående uddannelser føler sig stressede, viser ny undersøgelse.
Næsten 20 procent af unge danske studerende på videregående uddannelser føler sig stressede, viser ny undersøgelse.

Lange dage, store afleveringer, studiejob på siden og et gennemtrængende ønske om at “blive til noget”.

Det er lige til at få stress over – og faktisk er det også den følelse, næsten hver femte studerende indskrevet på en videregående dansk uddannelse “ofte” eller “altid” sidder tilbage med i hverdagen. Det viser ny spørgeskemaundersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget blandt 104.275 studerende. Og det skal et hashtag nu blandt andet være med til at rode bod på.

Stress rammer på tværs

At der ofte eller altid er stærke stresssymptomer har 18 procent af respondenterne kunnet nikke genkendende til. Men især hos de kvindelige studerende lader stressen til at tage fat.

I hvert fald viser undersøgelsen, at 21 procent af de kvindelige studerende oplever stresssymptomer, imens kun 14 procent af deres mandlige ditto har svaret, at de mærker stresssymptomer i forbindelse med deres studie i dagligdagen.

YNGRE FORSKERE KÆMPER MED ENSOMHED

Foruden kønsforskelle afslørede undersøgelsen ingen stor sammenhæng mellem de studerendes adgangsgivende karakterniveau og oplevede stresssymptomer.

Perfekthedskultur til debat

Og de tal bekymrer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der vil sætte fokus på den tilsyneladende stærkt herskende frygt for at fejle:

– Som studerende må man gerne være presset og nervøs op til en eksamen eller en svær opgave, men ikke hver dag. Det bekymrer mig, at næsten hver femte studerende oplever stress i dagligdagen, og at vi kan se, at stress rammer så bredt. Det vil jeg gerne være med til at ændre, siger miniseren, der tror, en del af løsningen kan findes i en kulturforandring, hvor vi skal have et opgør med perfekthedskulturen.

#deldinefejl

For at komme problematikken i møde og få de studerendes skuldre ned, sætter Uddannelses- og Forskningsministeriet lige nu fokus på at dele fejl.

Initiativet, der blandt andet kan følges på sociale medier, skal motivere folk til at dele en lærerig fejl, man har begået – og fortælle, hvad man har lært af den og samtidig sprede budskabet. Sidstnævnte sker blandt andet med #deldinefejl.

– Vi skal have gang i samtalen, og initiativet er et forsøg på at skabe en debat om, hvor vigtigt det er at vise det uperfekte og turde fejle, fordi vi lærer af det. Det er ikke et forsøg på et quick-fix, hvor vi med et trylleslag løser problemstillingen med stress og mistrivsel, siger Tommy Ahlers, der desuden selv mener, han derudover kan være med til at ændre på strukturelle ting på uddannelserne.

– Derfor er vi i gang med at se på et nyt optagelsessystem og justere karakterskalaen, og vi har afskaffet hurtigstartsbonussen. Endelig kan der være ting på uddannelserne, man skal se på. For eksempel studielivet og om der kan indføres mere feedback og eksperimenterende tilgang til læring, siger ministeren.

Tendens ses andre steder
Men ikke kun blandt studerende lader livet bag uddannelsesinstitutionernes mure til at være udfordrende. Som Science Report tidligere har kunnet fortælle, oplever særligt yngre forskere udfordringer med ensomhed og stress.

Blandt andet på Aarhus Universitet har flere arbejdsmiljøundersøgelser afsløret, hvordan især yngre forskere som ph.d.-studerende og postdocs føler sig ensomme. Det samme billede tegner sig i blandt andet engelske undersøgelser.
Lange dage og pres for at levere solide resultater, der kan sikre én en fastansættelse er nogle af synderne, lyder det blandt andet andet.
Og som et forsøg på at dæmme op for problemet stiller universitetet blandt andet karriereafklaring og kursusforløb til rådighed, ligesom de har forsøgt at skabe netværk, der kan sikre sparring og fællesskab som værn mod isolation.

Om undersøgelsen:
– Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte i perioden 23. oktober til 19. december 2018 spørgeskemaundersøgelsen til brug for vejledningsportalen Uddannelseszoom.dk
– Spørgeskemaet er sendt til alle aktive fuldtidsstuderende på uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
– Det omfatter studerende på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt videregående kunstneriske uddannelser.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, , , ,

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading