Lukning af uddannelser og sprogskifte fra engelsk til dansk på andre uddannelser gør, at 71 procent færre engelsksprogede studerende i år har afleveret en kvote-2-ansøgning til Aalborg Universitet. Universitetet er således godt på vej til at opfylde regeringens krav om at sænke antallet af engelsksprogede studerende.
Sidste år lå antallet af engelsksprogede ansøgninger på 1586 – i år er det tal barberet ned til kun 466 i følge en netop færdiggjort optælling.
Og selvom universitetet ikke var ovenud lykkelige for de pålagte krav, er de tilfredse med at være ved at løse opgaven:
– Nedgangen i engelsksprogede ansøgere viser, at vores tiltag virker efter hensigten. Vi fik jo en bunden opgave af regeringen, som vi ærgrede os over. Men vi har taget opgaven på os, og nu ser det ud til, at vi er ved at få den løst, siger Inger Askehave, som er prorektor på Aalborg Universitet.
Usikkert, hvor mange engelsksprogede, der optages
AAU er blevet pålagt at mindske antallet af internationale studerende med 290 i 2019. Og det forsøger de at løse ved at skifte sprog fra engelsk til dansk på fem konkrete uddannelser, så alle bacheloruddannelser på nær én nu er på dansk. Samtidig har universitetet sat en uddannelse i bero og lukket tre uddannelser, hvor andelen af udenlandske studerende var høj.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal søge ind via kvote 2, så det store fald er en klar indikator for, at AAU’s tiltag har fået færre udenlandske studerende til at søge ind på AAU. Det er dog endnu usikkert, hvor mange engelsksprogede studerende, der faktisk bliver optaget – det afhænger nemlig af det samlede ansøgerfelt, som først bliver kendt efter kvote 1-ansøgningerne i juli.
FORSKERE: FYRINGER OG UTRYGHED ØGELÆGGER ARBEJDSMILJØ OG FORSKNING
Landsdækkende tendens
Nedgangen i antallet af engelsksprogede ansøgere betyder, at det samlede antal også falder, og den nedgang skal findes på de uddannelser, der er lukket eller har skiftet sprog fra engelsk til dansk.
Ser man bort fra disse uddannelser, oplever AAU et fald i kvote 2-ansøgere på 3,1 procent, hvilket stemmer overens med det fald, man i øvrigt oplever på landsplan.
I år har AAU i alt modtaget 7.208 kvote 2-ansøgninger mod 9.013 sidste år. Det er en samlet nedgang på 20 procent, som primært skyldes faldet i netop engelsksprogede ansøgere.
Et sprogskifte er ikke ensbetydende med, at al undervisning på uddannelsen skal foregå på dansk, men det betyder blandt andet, at dansk på A-niveau bliver et krav for optagelse.
Stigninger andre steder
Mens der samlet set er et fald i ansøgninger, er der også områder, hvor antallet stiger. Samtidig stiger andelen af 1. prioritetsansøgninger en smule fra 30,1 procent til 30,4 procent. Bacheloruddannelsen i medicin oplever eksempelvis en stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger på 9 procent.
En stigning der sker samtidig med, at AAU i år har øget antallet af studiepladser fra 150 til 179.
For mange udenlandske dimittender uden arbejde
AAUs ændringer sker som følge af, at regeringen sidste år besluttede at skære 1.000-1.200 studiepladser på de engelsksprogede videregående uddannelser og indføre et “skærpet relevanskriterium”, når nye engelsksprogede uddannelser fremover skal godkendes.
Det sker blandt andet for at sikre en grundig vurdering af uddannelsernes relevans for det danske arbejdsmarked i forhold til udbud og efterspørgsel efter kompetencerne.
Tidligere tal fra Magisterbladet viste eksempelvis, at næsten 70 procent af udenlandske dimittender ikke er i arbejde 21 måneder efter en fuldført uddannelse.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























