I AAU’s årsrapport fra april 2018 stod, at universitet var “… i en positiv økonomisk situation, som gør det muligt at investere betydeligt i forskellige strategiske indsatser…”.
Men i november 2018 meddelte ledelsen, at der skulle spares 67 milloner i 2019, at uddannelsesindtægterne falder yderligere i 2020, og at der skulle fyres “mere end 30 medarbejdere”.
Der blev ikke givet nogen forklaring på, hvorfor situationen pludselig så radikalt anderledes ud. Resultatet er foreløbig 6 lukkede uddannelser, lokalemæssige indskrænkninger og 107 afskedigelser samt en række mere eller mindre frivillige fratrædelser.
Alt dette har skabt utryghed og hos mange, også en frygt for at udtrykke åben kritik af ledelsen, og chok og raseri hos dem, der skulle fyres. Medarbejdere har de seneste måneder kritiseret den manglende inddragelse af tillidsrepræsentanter og medarbejdere, besparelsernes fordeling, og at der er foretaget afskedigelser i stedet for en større indsats for at opnå besparelser på anden vis.
AAU har brug for kritik
Fyringerne får alvolige konsekvenser.
De studerende får dårligere undervisning. For de fyrede har afskedigelserne naturligvis haft alvorlige personlige følger, og for fagmiljøerne er der sket et direkte tab af viden og kompetence.
For de stadigt løst ansatte er der skabt usikkerhed på både kort og langt sigt. Ledelsens håndtering af besparelserne giver ikke meget håb til de ph.d.er og post doc.er om at forude venter et fast job på universitetet. Prekariseringen tiltager.
Universitetets tværfaglige forskning risikerer at blive uden humanistiske og samfundsfaglige indslag. Også den teknisk-naturvidenskabelige del reduceres, fordi forskning og uddannelser med et bæredygtighedsperspektiv skæres bort. Mange føler vrede og magtesløshed, fordi beslutningerne er truffet hen over hovedet på medarbejdere og studerende.
Universitetsloven har intet krav om medbestemmelse, selv i så vigtige forhold, og der er på AAU intet internt forum i form af en universitetsavis, hvor medarbejdernes synspunkter overhovedet kan komme til udtryk.
Ledelsens envejskommunikation om strategi, besparelser og deres udmøntning i afskedigelser som en nødvendighed har fået lov til at stå uanfægtet for længe. AAU har brug for kritik, diskussion og inddragelse af studerende og ansatte.
Budgetmodel begunstiger eksterne penge
Underskuddet på 67 milloner udgør trods alt kun 2,3 % af AAU’s budget. I 2012 opstod der et underskud på over 160 milloner, men det førte ikke til en fyringsrunde af tilsvarende omfang.
Det har ikke været muligt for medarbejderne at indgå i diskussioner om de overordnede prioriteringer bag nedskæringerneog slet ikke at få indflydelse på dem. Hovedsamarbejdsudvalget blev først indkaldt, da besparelserne var fordelt på de enkelte fakulteter, og først da medarbejderrepræsentanterne bad om et møde.
Nogle fakulteter rammes ekstra hårdt, da ledelsen har indført en ny budgetmodel med øget vægt på at begunstige fakulteter, der kan skaffe eksterne forskningsmidler. Budgetmodellen går derfor især ud over fakulteter, med mange studerende og megen undervisning, dvs. samfundsvidenskab og humaniora.
Her betyder afskedigelserne og den øgede travlhed med fortsat at opretholde undervisningen til de mange studerende, som jo fortsat er på AAU, at det er sværere at finde tid til at lave ansøgninger, og det er med til at skabe en ond cirkel.
”De bedste kan undværes”
De enkelte medarbejdere får at vide, at de bliver fyret, fordi de er dem, der ”bedst kan undværes”.
Man har ikke har krav på en individuel begrundelse, når fyringer begrundes i “institutionens forhold”, som jo angiveligt har været nødvendige besparelser. Men det betyder altså, at det alligevel for den enkelte medarbejder ser ud som om, det er hendes eller hans personlige kvalifikationer, der er grunden.
Ledelsen taler konsekvent om afskedigelserne som en nødvendig konsekvens af en økonomisk situation hinsides AAU’s kontrol. Men dimensionering, omprioriteringsbidrag, ændret taxametertilskud og begrænsninger på studier med udenlandske studerende har været kendt længe. En lang række afværgeforanstaltninger kunne derfor være igangsat langt tidligere.
Samtidig har ledelsen planlagt meget betydelige investeringer. Det største projekt er ”Science & Innovation Hub”, et nybyggeri på 8500 kvadratmeter med laboratorier, digitale værksteder, faciliteter til virksomhedssamarbejde m.m. til 200 millioner kroner. A.P. Møller-fonden bidrager med halvdelen, den anden halvdel skal AAU selv betale. Science & Innovation Hub er ikke stillet i bero, og der er opslået mange stillinger på AAU på trods af et kvalificeret ansættelsesstop.
Medarbejderne har ikke haft mulighed for at diskutere, om byggeprojekterne og nyansættelserne kunne udskydes, indskrænkes eller opgives for at undgå fyringer og ødelæggende omprioriteringer.
Hans Hüttel er lektor på Institut for Datalogi, suppleant for tillidsrepræsentant for DM og medlem af Studienævn for Datalogi.
Morten Ejrnæs er lektor emeritus, tidligere observatør (DJØF) i Fakultetssamarbejdsudvalget på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og bestyrelsesmedlem i AC-klubben på AAU i København.
