Aarhus Universitet får hård kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sagen om den såkaldte oksekødsrapport.
Det skriver dagbladet Information.
Information beskriver, hvordan universitetet traf beslutning om i strid med loven at tilbageholde anmodninger om aktindsigter. Og efterfølgende dække over beslutningen overfor styrelsen.
– Jeg blev ikke informeret om, at der var truffet en beslutning, som strider mod lovgivningen. Jeg blev heller ikke informeret om, at universitetet i de to første redegørelser har tilbageholdt den viden for styrelsen. Så jeg er ikke blevet oplyst om, at vi var på vej ud på et skråplan der, siger AU-rektor Brian Bech Nielsen til Information.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) finder universitetets ageren uacceptabel.
– Når der kommer så alvorlig kritik fra styrelsen, så er det en sag, jeg ser med alvor på. Min klare forventning er, at Aarhus Universitet ikke lader det her være noget, der gentager sig, siger uddannelses- og forskningsministeren til avisen.
Landbruget skrev med
Skandalen udspringer af en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på Aarhus Universitet, der undersøgte, hvordan okse- og kalvekød påvirker klimaet sammenlignet med andre produkter. I konklusionen lød det blandt andet, at forbrug af alkohol og søde sager i højere grad end oksekød har negativ påvirkning på klimaet.
Efterfølgende har dagbladet Information afdækket, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var projektleder, mens personerne i styregruppen bag rapporten bestod af personer fra landbrugs- og kødsektoren, herunder Danish Crown.
Derudover er det kommet frem, at rapportens forord, indledning og et afsnit om projektet blev skrevet af folk fra landbruget. Samtidig var landbruget også med til at udfærdige pressemeddelelsen om rapporten. Derudover ændrede landbruget også titlen på rapporten og fik skiftet forsidefotoet.
Tidligere har Aarhus-rektor Brian Bech Nielsen erkendt i en redegørelse til forskningsministeren, at dele af rapporten stred mod god forskningsskik.
– Forskningen skal være uafhængig af særinteresser, og uafhængigheden må ikke kunne drages i tvivl. Ledelsen på Aarhus Universitet beklager derfor dybt forløbet omkring ovennævnte rapport, lød det i september 2019 fra AU’s rektor.
Sagen har fået konsekvenser
Flere personer på Aarhus Universitet har i kølvandet på rapporten forladt universitetet.
Allerede i september 2019 valgte institutleder Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, efter aftale at forlade sin stilling og Aarhus Universitet.
– Undersøgelsen er ikke tilendebragt, men selv om vi afventer den, er der ingen tvivl om, hvor hovedansvaret for at sikre uafhængighed og armslængde i rapporten ligger. For uagtet at den er udgivet som en DCA-rapport, så er det institutledelsen på Institut for Agroøkologi, der har det overordnede ansvar for forskning og samarbejde. Institutledelsen har derfor skullet sikre de overordnede rammer for projektet, inden arbejdet blev påbegyndt, såvel som i udførelsen, i kvalitetssikringen og uafhængigheden af rapporten. Jeg må konstatere, at dette ansvar ikke har været løftet i tilfredsstillende grad, sagde dekan Lars Henrik Andersen.
Senest har universitetets chefjurist forladt sin stilling, skriver Information.
Rapporten ’Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre’ er siden blevet trukket tilbage.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























