Aarhus Universitet har politianmeldt trusler sendt til professor Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.
Rune Hartmann er ekspert i immunforsvar og virus, hvorfor han under den aktuelle coronapandemi ofte har udtalt sig i medierne. Han har modtaget truslen pr. mail.
– Henvendelsen indeholdt både forkerte oplysninger, og beskyldte mig for at bringe usande informationer til torvs. Universitetet er ikke en meningsfabrik, det er en vidensinstitution. Det skal man ikke beklikke. Dertil kommer, at tonen og sprogbrugen i henvendelsen var stupid og ikke acceptabel, siger Rune Hartmann til Omnibus.
Ifølge Jyllands-Posten er Rune Hartmann blandt andet blevet beskyldt for landsforræderi, organiseret religiøs valgsvindel og pædofili. Avisen videre, at professoren i slutningen af december modtog et 12 sider langt brev, der forsøgte at ”stille ham juridisk ansvarlig for nylige covid-19 restriktioner”.
Grov og chikanøs karakter
Rune Hartmann har videresendt truslerne til universitets ledelse, hvor universitetets chefjurist, Louise Hauptmann, har valgt, at anmelde afsenderen.
– Henvendelserne til Rune Hartmann er grove og af en chikanøs karakter. Derfor har vi sammen med Rune Hartmann vurderet, at forholdet skulle politianmeldes som en mulig overtrædelse af de regler i straffeloven, der beskytter offentligt ansatte, der for eksempel udsættes for chikane i kraft af deres arbejde, siger Louise Hauptmann til Omnibus.
Aarhus Rektor, Brian Bech Nielsen, tager kraftig afstand fra truslerne.
– Det er helt uacceptabelt, siger han om trusselsbreve og chikane, sagde han fredag til DR.
– Forskerne kunne nemt føle, at de skulle holde sig tilbage fra at komme frem med deres synspunkter. Og i en tid, hvor kendskab til vaccine er ekstremt vigtigt for hele det danske samfund, er det jo netop, at de skal komme ud med deres viden, lød det fra universitetets rektor.
En tendens
Truslerne mod Rune Hartmann er seneste kapitel i en tendens, hvor forskere modtager negative mails og i nogle tilfælde deciderede trusler for at tale offentligt om deres forskningsekspertise.
– I forbindelse med Covid har forskerne både modtaget meget polemiske og truende mails fra borgere, der mener, at de kan gennemskue sundhedsdata langt bedre end eksperterne og gale mennesker, der beskylder forskerne for at være landsforrædere, og det der er værre, sagde Jasper Steen Winkel, vicedirektør og øverste ansvarlig for kommunikation på Københavns Universitet, i november til Science Report.
Jasper Steen Winkel sagde videre, at Københavns Universitet ikke oplever et stigende antal sager med forskere, der modtager trusler eller nedsættende bemærkninger.
– Men det har længe været sådan, at forskere, der er meget eksponeret i medierne eller udtaler sig om kontroversielle emner – fra brug af burka til vegetarmad – kan blive meget udsat for hård kritik og modtage hadefulde beskeder, sagde han.
TV 2 skriver, at Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, i slutningen af oktober modtog en mail, hvor der stod, Allan Randrup Thomsen ikke ville blive glemt, “når regningen skal gøres op”.
– Mailen virker meget velovervejet, og derfor kan man få det indtryk, at det er en person, som i hvert fald har evnerne til at gennemføre et eller andet, hvis han ønsker det. Og det er selvfølgelig det, der gør mig urolig, sagde Allan Randrup Thomsen til TV 2.
Overvejede sin ytringsfrihed
Flere trusselsmails havde i november fået Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet, til at overveje sin ytringsfrihed
– Når jeg får sådan nogle mails, så lukker jeg ned. Så går jeg lige en dag eller to og tænker over, hvad er det egentlig jeg har gang i her. Skal jeg overhovedet bruge min tid på det her, sagde han i november til TV 2.
I forlængelse af afdækningen i november sagde uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), at Danmark som samfund vil tabe, hvis forskerne trækker sig på grund af trusler.
– Den offentlige samtale bliver bedre af, at vi har både holdninger fra den ene og anden side, men også forskere, der byder sig til, fordi de har viden. Det er en gevinst for os alle sammen, sagde Ane Halsboe-Jørgensen til TV 2.
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
