I den seneste tid har forskere ved Københavns Universitet som Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard Christensen, der specialiserer sig i henholdsvis eksperimentel virologi og immunologi, modtaget mange mails fra offentligheden.
Mails, hvori borgere tilkendegiver deres holdning om eksperternes COVID-19 viden. Nogle er rosende, mens andre indeholder kritiske bemærkninger. En tredje gruppe er decideret hadefulde og minder mest af alt om personlige angreb.
– I forbindelse med Covid har forskerne både modtaget meget polemiske og truende mails fra borgere, der mener, at de kan gennemskue sundhedsdata langt bedre end eksperterne og gale mennesker, der beskylder forskerne for at være landsforrædere, og det der er værre.
Sådan siger Jasper Steen Winkel, som er vicedirektør og øverste ansvarlig for kommunikation på KU. Science Report har spurgt ham ind til omfanget af udskældninger fra vrede borgere, samt hvad universitetet gør for at støtte forskerne i bearbejdelsesprocessen.
Corona har sat tingene på spidsen
Det er TV 2, der har berettet om, hvordan flere forskere har modtaget personlige trusler fra borgere. Borgere, som chikanerer eksperterne på baggrund af deres udsagn i debatter om COVID-19. Som Allan Randrup Thomsen fortæller:
– Jeg har oplevet alt lige fra det helt absurde med dem, der taler om 5G-fare og så videre til meget nedladende bemærkninger om, at jeg er en pædofil falsk jøde – til folk, der decideret har haft en eller anden form for trussel.
Ifølge Jasper Steen Winkel er det hverken et nyt eller tiltagende problem, at forskere fra KU modtager aggressive beskeder fra private personer, der kommenterer på deres vurderinger. Det sker også på andre fagområder som samfundsvidenskab og humaniora.
– Vi oplever ikke et stigende antal sager med forskere, der modtager trusler eller nedsættende bemærkninger. Men det har længe været sådan, at forskere, der er meget eksponeret i medierne eller udtaler sig om kontroversielle emner, – fra brug af burka til vegetarmad – kan blive meget udsat for hård kritik og modtage hadefulde beskeder, siger han.
Men forskerne er udsatte på en anden måde under COVID-19, fordi der er så stor efterspørgsel efter deres viden, bemærker han. Den er essentiel for at forstå krisen, hvad enten det gælder spørgsmål om vacciner eller effekten af masker og udgangsforbud.
– Vores forskere står på et fundament af evidensbaseret viden og fakta, men skal samtidig også kunne give en faglig vurdering baseret på skøn. Borgerne og politikerne må også acceptere, at forskning på området udvikler sig hele tiden. Det er dynamisk, og forskere kan være indbyrdes uenige. Det er vigtigt, at der er en forståelse af det i offentligheden, siger Jasper Steen Winkel.
Støtte til forskerne
Det har altid været sådan, at forskere inden for sundhedsvidenskaben står mere sårbart i forhold til at udtale sig, fortæller han. De kan blive kontaktet direkte af både patienter, pårørende eller patientforeninger, der forventer eksakte svar eller vurdering af personlige forløb.
De aktuelle eksempler på COVID-19-relaterede hademails er dog fuldstændig uacceptable, understreger Jasper Steen Winkel. Er sagerne af særlig grov karakter, bliver de politianmeldt. Da afsenderne ofte skriver fra en sporbar adresse, er de nemme at identificere og kontakte for både politiet og universitetet selv.
I forhold til aktuelle sager sørger KU´s institutledere og dekaner for at række ud til de forskere, der har modtaget aggressive henvendelser.
– Vi spørger ind til, hvad vi kan tilbyde af hjælp. Det kan være ledelsesstøtte eller psykologrådgivning. Vi har en snak med forskerne enkeltvis. Og ellers er det altid godt som forsker at vende sådanne oplevelser med kollegaer, så man kan bearbejde det, siger han.
Han fortæller dog, at forskerne er vant til kritik, når de stiller deres analyser og konklusioner til skue. Hvad end det er i medierne eller i akademiske publikationer. Der kommer eksempelvis ofte en meget direkte kritik fra kollegerne og et peer review fra tidsskrifterne.
– Når man deltager i den offentlige debat, må man være forberedt på at blive mødt med kritik. Og mange af vores forskere er heldigvis tykhudede nok til også at se det som noget konstruktivt, siger han med et smil på læben.
Bagsiden af den aktive forskningsformidling
Jasper Steen Winkel peger på, at sagerne er udtryk for et større skifte. En del af forklaringen på, at forskerne får mere kritik fra borgerne i dag, er den øgede eksponering, fortæller han. De sociale medier gør, at forskernes viden kommer ud til mange forskellige offentligheder, som frit kan kommentere på deres arbejde.
– Den der envejskommunikation fra ekspert til boger, som vi havde engang, er blevet erstattet af dialog-baseret forskningsformidling. Vi har flyttet os ekstremt meget ud af elfenbenstårnet og har fået et hyper-transparent universitet, siger han.
Samtidig er der kommet et bredere ønske fra offentligheden om at have adgang til forskningsresultater og debattere data, understreger vicedirektøren.
– Skatteborgerne og samfundet forventer, at forskerne kan formidle, og vi har et bredt publikum. Det er jo positivt, for på den måde er samfundet blevet mere demokratiseret, og skatteborgerne får mere for pengene, siger han.
Når forskerne stiller sig åbent frem med deres forskning, så vil det unægtelig øge risikoen for personlige henvendelser. Det er den balancegang, som universitetet skal støtte forskerne i at håndtere, bemærker Jasper Steen Winkel afslutningsvist.
