Aarhus Universitet er klar med en ambitiøs udmelding på klimafronten: om fem år, i 2025, skal universitet have reduceret deres CO2-udledning med 35 procent sammenlignet med 2018, i 2030 skal reduceringen være på 57 procent, mens universitet i 2040 skal være helt CO2-neutralt.
AU begrunder den nye klimamålsætning med, at de som universitet har en vigtig rolle at spille i klimakampen, og at de i den forbindelse vil have et særligt fokus på at reducere sit klimaaftryk og dermed imødekomme verdensmål 13.
I en artikel i Omnibus, AU’s universitetsavis, siger Conni Hedegaard, AU’s bestyrelsesformand, blandt andet om den nye klimastrategi:
– Det er klart, at et universitets største bidrag er den viden og de løsninger, vi kan stille til rådighed for resten af samfundet. Men når man lever af at levere viden og fortælle resten af samfundet, hvad der er klogt at gøre, så må man også vise, at man er sit ansvar bevidst og selv er med til at løfte, siger hun og fortsætter:
– Det har også en negativ effekt, hvis dem, der skal forestille at vide mest om klima, er fløjtende ligeglade.
Fire indsatsområder
Den nye klimastrategi løber fra 2020-2025, og lige nu udarbejdes der handleplaner, der skal gøre det muligt for AU at indfri deres klimamål og delmål.
I det henseende skriver AU, at de på nuværende tidspunkt ikke kender alle svar, og at især forskning skal være med til at bane vejen for de løsninger, der kan hjælpe AU med at reducere deres CO2-udledning.
AU har dog meldt ud, at de primært fokusere på fire indsatsområder: bygninger, transport, indkøb og affald, hvor nogle af målene indbefatter:
Bygninger:
AU har allerede iværksat tiltag for at reducere deres ressourceforbrug i forhold til deres bygninger, skriver de, men de ønsker fortsat at gøre en indsats ved at kigge på eksempelvis teknologier og ved at understøtte bæredygtig adfærd.
Transport:
På transportsiden vil AU understøtte deres medarbejdere til at vælge alternativer til CO2-tunge rejser såsom tog og virtuelle møde. Derudover vil de også udfase universitets benzin- og diesel biler.
Indkøb:
Ved indkøb skal der fremover tænkes i bæredygtighed i forhold til materiale, genbrug etc., mens AU fremadrettet vil foretage grønne investeringer og udarbejde en grønnere investeringspolitik. Helt konkret vil de eksempelvis reducere CO2-udledningen, det kommer til levering af varer til AU, mens de vil stille krav til kantiner for at fremme bæredygtighed.
Affald:
Sidst men ikke mindst vil AU også mindske omfanget af affald og genanvende 40 procent af alt affald.
Læs mere her: Aarhus Universitets klimastrategi-høring
Klimastrategi er i høring
Klimastrategien er udarbejdet af bestyrelsen og universitetsledelsen, men hvor en arbejdsgruppe af medarbejdere og studerende har bidraget til den endelige strategi.
Den endelig godkendelse af strategien er dog ikke faldet endnu. Det bliver den først d. 1. april, da strategien lige nu er til høring hos medarbejdere og studerende.
I den forbindelse bliver der afholdt et møde d. 29. januar, hvor alle AU’s medarbejdere og studerende kan komme med inputs til, hvordan AU kan reducere sin CO2-udledning, og hvor hele klimastrategien skal drøftes.
– Det er vigtigt, at det er en inkluderende proces, hvor vi udnytter den viden, der er på universitetet, siger Connie Hedegaard i artiklen i Omnibus, om hvorfor alle bliver inddraget i den nye klimastrategi.
Klimastrategien har da også allerede affødt kommentarer og holdningsytringer på blandt andet Twitter. En af dem kommer fra Jeppe Bundsgaard, professor MSO på AU, der mener, at der skal godkendelser på flyrejser til, hvis målet skal nåes.
Jeg vil foreslå som en helt konkret beslutning at alle ARTS-flyrejser inden for Europa skal godkendes af dekanatet. Togrejser bør være det naturlige førstevalg i Europa. De er overkommelige og god arbejdstid. https://t.co/JgtTuGYpAf
— Jeppe Bundsgaard (@jeppebundsgaard) January 16, 2020
Som svar på tweetet, skriver Johnny Larsen, dekan på ARTS, at han tror, at AU når målet gennem tillid og dialog.
Læs også: SDU vil være bæredygtige og drives efter verdensmålene
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























