Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

SDU vil være bæredygtige og drives efter verdensmålene

17 nye masteruddannelser og et fælles forløb for alle om verdensmålene bliver realitet

Allerede fra i år kan de 28.000 studerende og 4.000 ansatte på Syddansk Universitet se frem til en mere bæredygtig hverdag og uddannelse.

SDU meldte nemlig ud d. 17. juni 2019, at de nu ville omlægge til at blive bæredygtigt universitet, hvor de indarbejder verdensmålene både på skemaet, i driften og i splinternye uddannelser.

Det betyder f.eks., at alle uddannelser skal have et fokuseret studiestartsforløb om verdensmålene, der uddeles en pris, og så opretter Syddansk Universitet 17 nye masteruddannelser:

Ét for hvert verdensmål.

– FN’s Verdensmål betyder rigtig meget i vores samfund pga. de globale udfordringer, vi står overfor. Vi mener, at universitetet skal bidrage med alt, vi kan. Og vi kan netop komme med forslag til at forstå problematikkerne og finde løsninger.

Det fortæller dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Marianne Holmer.

– Verdensmålene skal være en del af SDU’s dna. Men det har det faktisk være længe. Vi har forskere, der i lang tid har arbejdet med det, og vi har mange uddannelser, der peger ind på det, siger hun.

Marianne Holmer, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet

Studerende og medarbejdere har presset på
Det er både de studerende – men særligt de ansatte – der har presset på for, at bæredygtighed skulle længere op i systemet, fortæller Marianne Holmer.

– Der har været mange forskere og studerende, som har vist interesse for verdensmålene i lang tid. Vi var egentlig startet for et år siden, hvor vi primært snakkede om bæredygtighed. Her var det meget i forhold til drift af universitetet, men efterfølgende kunne vi se, at hvordan det har spredt sig i de forskellige råd og udvalg, siger hun.

Det stigende fokus på bæredygtighed og klima i samfundet generelt har også haft en indvirkning på, at det netop er nu, at universitetet har taget beslutningen.

– Det er tydeligt, at det er noget, som alle vores unge mennesker brænder rigtig meget for lige nu. Og det er jo de unge mennesker, vi skal rekruttere til vores universitet, derfor er det vigtigt, at vi klæder dem på, så de kan få nogle uddannelser, så de kan bidrage, siger Marianne Holmer.

Alle får samme kvalitet ud af masteruddannelserne
Et af de største initiativer, som universitet vil igangsætte i den nære fremtid, er de 17 nye masteruddannelser.

Her bliver det muligt at tage en uddannelse i det enkelte verdensmål, og alle kan påbegynde uanset bachelorgrad.

Hvordan vil I sikre, at alle får samme kvalitet ud af uddannelsen, når de kommer med så forskellig baggrund?

– Vi har ikke udviklet uddannelserne helt endnu, men vi har andre uddannelser, der fungerer på denne måde. Her gør vi typisk det, at dem, der kommer med en væsentlig anden profil, klæder vi på med et kursus, så alle er på samme niveau, siger Marianne Holmer.

Det har universitetet stor erfaring med, fortæller hun.

De nye masteruddannelser har til formål at give de studerende flere kompetencer indenfor bæredygtighed. Og det er ikke kun i det offentlige, at de kan anvende dem.

– Jeg ved, at mange virksomheder er kommet længere med SDG. Så jeg mener helt klart, at de retter sig lige så meget til virksomheder. Vi vil bl.a. se efter nye teknologiske løsninger, så her kan SDU bidrage, siger hun.

Alle uddannelser skal have ens forløb om verdensmålene
SDU vil også starte alle 170 uddannelser på universitetet med et forløb, der handler om verdensmålene.

Hvor lang tid, forløbet skal vare, ved de ikke endnu, men selvom det tager tid fra den sædvanlige undervisning, ryger kvaliteten ikke, fortæller Marianne Holmer.

– Vi vil bruge mange af de metoder, som vi ellers bruger, og emnet vil være meget tværfagligt. Det generelle pensum ændrer sig også engang i mellem, hvor vi prioriterer det, vi finder vigtigt, så vi får nye emner på banen, siger hun.

Studiestartsforløbet vil ikke være klar til september, hvor de nye studerende starter deres uddannelse, men hun håber på, at det er klar til næste år i 2020.

Det bliver ikke så ressourcetungt
Omprioriteringsbidraget har ligget på mange universiteters læber de seneste år, og der har været store besparelser, uanset hvor i landet man har kigget.

Det hele lyder meget omkostningsrigt, særligt med de 17 nye masteruddannelser. Hvor meget kommer det til at koste?

– Vi er jo udfordret på økonomien, derfor går vi og venter spændt på, hvordan regeringen kommer til at se ud. Men jeg ser ikke den her proces som en, der presser økonomien. Vi opprioriterer det fokus, vi har, og vi ser det mere som en udfoldelse af den strategi, vi har haft i lang tid, siger Marianne Holmer og tænker, at det faktisk kan spare penge.

– Tværtimod håber jeg, at vi kan spare nogle steder ved at bruge ressourcerne på en anden måde – ikke mindst på driften, siger hun.

Det nye fokus skader forskningsfriheden, mener politiker
Det er ikke alle, der er lige begejstret for SDU’s nye bæredygtighedsfokus, og som er enige i, at det måske endda kan betyde besparelser for universitetet.

Det er blandt andet politiker Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Han mener også, at FN’s Verdensmål er politiske, og det derfor går udover forskningsfriheden, at man laver et overordnet fokus på Syddansk Universitet.

– Det er vi selvfølgelig slet ikke enige i. Jeg mener ikke, at verdensmålene er politiske, og jeg vil gerne understrege, at vi ikke går på akkord med den frie, uafhængige og kritiske forskning og uddannelse. Det er selve grundlaget for vores arbejde med verdensmålene. FN er kommet med verdensmålene, og det har vundet genklang overalt i verden, siger Marianne Holmer og uddyber:

– Vores forskere har fuld frihed, men der er faktisk også mange af dem, som virkelig brænder for de her områder. Så vi giver dem mulighederne for at udleve det. Desuden ligger det også i regeringsgrundlaget, at vi i Danmark ønsker at styrke det her område.

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.