Der er mange kriterier, der skal være opfyldt, når et universitet kommer på ”The Times Higher Education (THE) Young University Ranking”-listen.
Det er nemlig verdens bedste universiteter, som er 50 år eller yngre, der får en plads her og bliver inddelt efter, hvem der er bedst.
Ikke desto mindre har to danske universiteter igen opnået flotte placeringer på den prestigefyldte verdensliste, som i år indeholder 351 universiteter.
Aalborg Universitet har fået en delt 18. plads, og på det, der hedder 101-150 pladserne, ligger Roskilde Universitet.
Danmark har været repræsenteret siden start
Førstepladsen på ”(THE) Young University Raking”-liste er for andet år i streg Hong Kong University of Science and Technology, som er fra 1991.
The Hong Kong University of Science and Technology, som for andet år i streg har indtaget førstepladsen. Universitetet er kun 27 år gammel, og der går 10.394 studerende, hvoraf 31 % er internationale.
På en anden, tredje og fjerdeplads ligger tre prestigefyldte universiteter fra Schweiz, Singapore og Frankrig, og de fire topuniversiteter har skiftes om pladserne de seneste år.
Danmark har også været med siden listens start i 2012, men her var det Syddansk Universitet, der opnåede en plads sammen med Aalborg Universitet.
Men mens Syddansk Universitet har måtte vige pladsen for Roskilde Universitet i 2017, har Aalborg Universitet bibeholdt den, og faktisk har de aldrig ligget så højt, som i dag.
De har bevæget sig fra en 67. plads i 2012 til en 18. plads i år.
På andenpladsen ligger det schweiziske universitet École Polytechnique Fédérale de Lausanne, som har 10.343 studerende, hvor hele 57 % er internationale.
Universiteterne bliver bedømt efter 13 kriterier
Listen er en slags supplement til den mere officielle ”World University Rankings”-liste, som tæller alle universiteter uanset alder.
”(THE) Young University Rankings”-listen er nemlig kun for de universiteter, der har eksisteret i 50 år eller mindre.
Men begge lister dømmer dog universiteterne ud fra samme 13 kriterier, som de har inddelt i fem kategorier:
- Læring (Læringsmiljøet) – 30 %
- Forskning (volumen, indkom og omdømme) – 30 %
- Citationer (forskningsindflydelse) – 30 %
- Internationalt udsyn (medarbejdere, studerende og forskning) – 7,5 %
- Industriindkomst (vidensdeling) – 2,5 %
Vægten af de forskellige kategorier er dog fordelt anderledes på ”(THE) Young University Rankings”-listen, så omdømme tæller mindre, da universiteterne er yngre.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
