Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Coronakrisen fører til massefyringer på amerikanske universiteter

I USA har flere tusind universitetsansatte mistet deres job på grund af corona-pandemien.

Published

Foto: iStock.

USA er blandt de lande, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien. Arbejdsløsheden blandt amerikanerne er den højeste siden 1930’erne, og det kan man i høj grad også mærke på flere universiteter. 

Over hele landet er amerikanske universiteter ramt af massefyringer ved både private og offentlige institutioner. Alene på City University of New York (CUNY) er omkring 2.800 adjunkter og deltidsansatte forskere blevet fyret, ifølge amerikanske medier. 

Også på University of Massachusetts, California State University, Boston University og University of Arizona er der planer om omfattende nedskæringer både på antallet af medarbejdere og på de ansattes løn, skriver The Guardian. 

Det er dog langt fra gået stille for sig – tværtimod har det udløst protester og sagsanlæg fra de ansatte. 

På et andet universitet, The University of Akron i delstaten Ohio, har man valgt at nedlægge 178 stillinger, hvoraf 100 er videnskabelige stillinger. 

Selvom 178 måske ikke lyder helt så dramatisk, sammenlignet med de 2.800 på CUNY, er det ikke desto mindre 10 procent af universitets ansatte, der nu forsvinder. Derfor har fyringsrunden også taget hårdt på medarbejderne, fortæller Pamela Schulze, lokalformand i fagforeningen American Association of University Professors, til mediet U.S. News. 

– Det har været utrolig smertefuldt. De har ikke fortjent den form for behandling, siger hun. 

De seneste fyringer kommer også oveni de 84 ansatte, som tidligere på året sagde ja til en frivillig fratrædelse. 

Ifølge U.S. News stod University of Akron allerede overfor et underskud på $65 mio., og det er kun blevet forværret på grund af coronapandemien. Derfor skal afskedigelserne ses som et vigtigt skridt for at sikre økonomien, fortæller universitets rektor Gary L. Miller.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading